Allerede i midten af februar i år vidste ledelsen hos Femern A/S, at 28 russiske sømænd med stor sandsynlighed arbejdede illegalt på danmarkshistoriens største byggeri, Femern-forbindelsen.

Alligevel lod ledelsen hos Femern A/S to russiske slæbebåde og deres mandskab fortsætte på byggeriet af Femern-tunnelen.

Dermed kunne sømændene arbejde uforstyrret videre, indtil politiet og udlændingemyndighederne tog sagen i egne hænder og anholdt de 28 russere for illegalt arbejde i sidste uge.

Det fremgår af den redegørelse, som transportminister Benny Engelbrecht har bedt Femern A/S om.

LÆS OGSÅ: Aktion mod illegalt arbejde: 28 russere anholdt på Femern-byggeriet 

Og det får Frederik Waage, professor i forvaltningsret på SDU, til at kritisere det offentlige selskab.

- Ledelsen hos Femern A/S bør reagere, hvis de bliver opmærksomme på, at der er ulovlig arbejdskraft tilknyttet deres virksomhed. De bør reagere, når de bliver gjort opmærksomme på det, siger han.

Samme budskab lyder fra flere partier i Folketinget, heriblandt Karsten Hønge, transportordfører for SF:

- Det holder slet ikke, at Femern A/S ryster på hånden her. Der skal være klare regler for, hvordan udenlandske firmaer arbejder i Danmark. Ellers åbner vi et stort gråt område, hvor hullerne bliver udfyldt af firmaer, der ikke har rent mel i posen, siger han.

Var i tvivl: Spurgte Kammeradvokat til råds

Femern A/S er det offentlige selskab, der står for at bygge Femern-tunnelen til 53 milliarder skattekroner.

I svaret til transportministeren kan man læse, at ledelsen hos Femern A/S selv blev i tvivl om, hvorvidt en af deres hovedentreprenører brød dansk lovgivning ved at hyre et russisk slæbebådsrederi med 28 russiske ansatte i november 2020 til at arbejde med opførelsen af en arbejdshavn i Rødby.

Derfor spurgte Femern A/S 15. februar i år statens husadvokatfirma, Kammeradvokaten, om hjælp til at afklare spørgsmålet.

LÆS OGSÅ: 28 russiske søfolk udvist for ulovligt arbejde på Femern-byggeri

Svaret fra Kammeradvokaten lå klar to dage senere, og ordlyden var tydelig:

Udlændingeloven kræver, at udlændinge “skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet beskæftigelse” i Danmark – også når jobbet bliver udført på et internationalt skib, der har tæt tilknytning til anlægsprojektet og som hyppigt sejler ind og ud af en dansk havn.

De russiske slæbebåde sejlede netop hyppigt ind og ud af Rødbyhavn, da de fragtede pramme med materialer til byggeriet.

“Udførelse af sådant arbejde vil formentlig kræve en arbejdstilladelse,” står der i svaret fra Kammeradvokaten til Femern A/S.

Kammeradvokaten skriver, at det må være op til en konkret vurdering fra de danske udlændingemyndigheder, om de ansatte på de russiske skibe hører under rammerne i udlændingeloven, og at der er en “ikke-uvæsentlig fortolkningstvivl” om afgørelsen, men påpeger samtidig at det “må det antages, at udlændingemyndighederne vil stille krav om arbejdstilladelse”.

Professor: Femern skulle have reageret

Dermed var Femern A/S advaret om, at de 28 russiske sømænd med stor sandsynlighed arbejdede ulovligt, mener Frederik Waage, professor i forvaltningsret på SDU.

- Kammeradvokaten vurderer, at russerne formentlig skal have en dansk arbejdstilladelse. Når rådgivningen fra Kammeradvokaten er så tydelig, bør Femern A/S reagere og søge nærmere vejledning hos udlændingemyndighederne. Så var det ikke nødvendigvis endt, som det gjorde, siger han.

- Samarbejdet med russerne burde have været stoppet, da man fik kammeradvokatens udtalelse, i hvert fald midlertidigt, indtil man fik klarhed over, hvad der var muligt. Så havde man måske sparet dem for et ydmygende forløb med anholdelser og hjemsendelse.

LÆS OGSÅ: 28 dage uden hvil: Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider på Femern-forbindelse

På trods af advarslen lod ledelsen hos Femern A/S de 28 russiske sømænd fortsætte sit arbejde på slæbebådene.

Femern A/S meldte umiddelbart ikke selv sagen til udlændingemyndighederne, fremgår det af redegørelsen til transportministeren.

Og det er imod god forvaltningsskik, forklarer Frederik Waage.

- Det er ligner en klar fejl, at man tilsyneladende ikke er gået videre med det her fra Femern A/S. Det vurderer jeg, at de må være forpligtede til at gøre. Hvis man ved, at der foregår noget muligvis ulovligt inden for ens ansvarsområde, skal man reagere, siger han.

I mellemtiden besluttede politiet og udlændingemyndighederne i form af SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration – at gå ind i sagen af eget initiativ.

9. marts i år anholdt politiet de 28 russiske sømænd og sendte dem hjem med en bøde, indrejseforbud og en udredning, der slog fast, at russerne rent faktisk arbejdede ulovligt i Danmark.

Ifølge Frederik Waage kunne sagen formentlig være endt anderledes, hvis Femern A/S selv have kontaktet udlændingemyndighederne.

- Det er sjældent set, at en statslig myndighed som Udlændingestyrelsen griber direkte ind i arbejdet for et statsligt selskab som Femern A/S. Ledelsen hos Femern A/S har et ansvar for, at det er gået så galt, siger han.

3F: Kender Femern ikke reglerne?

Også fagbevægelsen undrer sig over det offentlige selskabs valg.

- Det undrer mig, at Femern A/S ikke på et meget tidligere tidspunkt selv spørger udlændingemyndighederne eller Søfartsstyrelsen om, hvad de skal gøre med de her russiske søfolk, når de har en mistanke om, at de arbejder her ulovligt, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, som organiserer flere ansatte på Femern-byggeriet:

- Det tyder jo på, at Femern A/S ikke har styr på hvilke regler der gælder. Det kan godt bekymre mig, siger han.

LÆS OGSÅ: Kurs mod konflikt: Femern-entreprentør nægter at tegne overenskomst

Palle Bisgaard påpeger, at de udenlandske firmaer på Femern-byggeriet har store økonomiske fordele ved at anse deres ansatte som søfolk på internationalt farvand i stedet for ansatte på dansk territorium.

Hvis de ansatte arbejder på dansk grund, skal firmaerne leve op til danske løn- og ansættelsesvilkår. Det har firmaerne selv skrevet under på i kontrakterne med Femern A/S. Hvis ikke, kan de aflønne på helt andre vilkår.

Ender i juridisk slagsmål

Femern A/S har ikke ønsket at medvirke i et interview med Fagbladet 3F, som har forsøgt at kontakte selskabet af flere omgange.

I et skriftligt svar forklarer pressechef Morten Kramer Nielsen, at Femern A/S ikke mener, at de har haft det rette juridiske grundlag for at forhindre de russiske sømænd i at arbejde på Femern-byggeriet.

- I lyset af Kammeradvokatens vurdering har der ikke været noget klart grundlag for at kræve slæbebådene bortvist, mens undersøgelsen af forholdene pågår, skriver Morten Kramer Nielsen.

I redegørelsen fremgår det dog, at Femern A/S forventer, at sagen om de russiske søfolk nu ender i et større juridisk slagsmål mellem den danske stat og den hollandske hovedentreprenør, som hyrede russerne, Fehmarn Belt Constructors (FBC).

Årsagen er, at FBC fastholder, at det danske politi og udlændingemyndighederne har taget fejl, da de vurderede, at de 28 russere skulle have danske arbejdstilladelser. I stedet mener de, at russerne arbejdede under internationale maritime regler, som ikke kræver, at man ansøger om arbejdstilladelse i et fremmed land.

LÆS OGSÅ: Farvel til Femern: 28 illegale russiske søfolk eskorteret ud af Danmark

“FBC har tilkendegivet, at konsortiet ikke vil acceptere eventuelle bødeforlæg, samt at konsortiet vil gøre et erstatningskrav gældende over for både de relevante myndigheder og Femern A/S i anledning af det, som konsortiet opfatter som en uberettiget politiaktion. På det grundlag må det på nuværende tidspunkt forventes, at sagen vil overgå til behandling ved de danske domstole,” skriver Femern A/S i sin redegørelse til transportministeren.

Samme budskab lyder fra FBC i et svar til Fagbladet 3F.

- Vi er overbeviste om, at ingen regler er blevet brudt, og vi anser derfor de danske myndigheders handlinger som forkerte. Vi tager nu retslige trin i sagen, siger Arno Schikker, pressetalsmand for FBC. 

Enhedslisten og SF kræver forklaring fra to ministre

Da sagen om de russiske søfolk blev kendt i sidste uge, gik flere partier ud og kritiserede, at der overhovedet kunne foregå illegalt arbejde på et offentligt projekt som Femern Bælt-forbindelsen.

Med dagens redegørelse er kritikken ikke blevet mindre, og arbejdsmarkedsordfører fra Enhedslisten, Christian Juhl, har nu bedt transportminister Benny Engelbrecht forklare sagen i Folketinget.

- Jeg ser frem til at høre, hvordan ministeren reagerer på det her. Jeg synes, det er for svagt af et stort firma som Femern A/S, at de ikke viser rettidig omhu og sørger for, at russerne får de rette arbejdstilladelser, siger han.

- Hvis de vil arbejde på denne måde under hele byggeriet, får de godt nok kamp til stregen af de af os, der gerne vil se ordnede forhold på danske offentlige byggerier, siger Christian Juhl.

LÆS OGSÅ: Flere partier kræver svar: Minister trækkes ind i sag om illegale russere på Femern-byggeri   

Også SF’s transportordfører har bedt en minister, denne gang Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, om en forklaring.

- Det er altid de svageste, der kommer til at betale prisen i disse konflikter. Enten som billig arbejdskraft eller også bliver de sparket ud af landet, som russerne nu er blevet, siger han.

- Der skal vi simpelthen have styr på reglerne, inden hullerne bliver udnyttet, siger Karsten Hønge.