Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det skal være slut med at straffe folk i dagpengesystemet, fordi de har haft weekendarbejde og skæve tider. Der kan ikke være to meninger om, at det skal laves om, siger tillidsrepræsentant Carsten Langkow, der selv har oplevet sin arbejdsplads blive ramt.

Tillidsrepræsentant Carsten Langkow og flere af hans kollegaer blev selv ramt af reglerne, som kostede et træk i dagpengene. For Carstens eget vedkommende knap 2.000 kroner. I regeringens reformpakke fra sidste uge lægger den op til at få reglen fjernet. Og det bliver godt modtaget.
Arkiv/Heidi Lundsgaard

Forestil dig at blive trukket i dagpenge, alene fordi du har haft weekendarbejde eller arbejde på skæve tidspunkter. Sådan har det været i flere år, hvis du skal have dagpenge, efter at du har arbejdet på skæve tidspunkter og i stedet har holdt fri på almindelige hverdage.

En regel betyder nemlig, at du risikerer at blive trukket for arbejdstimer, du i virkeligheden aldrig har haft.

Nu lægger regeringen op til, at reglen skal ændres. Der sker i forbindelse med regeringens store reformudspil fra sidste uge.

- Vi ved endnu ikke, hvordan det præcist skal ske, og vi kan heller ikke være 100 procent sikre, fordi det stadig kun er et udspil. Men virkelig godt, at regeringen nu tager det med, siger Eva Obdrup, som er forretningsfører for 3F’s a-kasse, hvor flere medlemmer er kommet i klemme netop på grund af den regel.

- Det her er en problemstilling, som vi i flere år har råbt højt om, fordi det er så urimeligt, at man skal straffes på grund af sin arbejdstid. Så det er på høje tid at få det lavet om, siger hun.

Mest fair

En der selv har oplevet af blive ramt af reglen er Carsten Langkow, tillidsrepræsentant på SG Produktion i Odense. I 2018-2019 kørte virksomheden arbejdsfordeling over flere omgange. Det var aftenholdet, der oplevede at blive trukket i dagpenge, fordi de på grund af deres aftenarbejde havde fri på hverdage. I én enkelt måned kostede det blandt andet Carsten Langkow selv knap 2.000 kroner mindre i dagpenge, og både han og kollegaerne var tossede over det.

- Der kan ikke være to meninger om, at den regel skal fjernes. Det vil gøre det lidt mere spiseligt, hvis vi igen engang kommer i den situation, at vi skal på arbejdsfordeling. Og det vil også være mere fair. For hvorfor skal man være dårligere stillet i dagpengesystemet, fordi man arbejder på skæve tidspunkter, siger Carsten Langkow.

“Man skal ikke modregnes ekstra”

Det er nævnt lidt i en sidebemærkning i reformudspillet “Danmark kan mere I”, at regeringen vil ændre den regel, som på a-kassesprog kaldes “teknisk belægning”.

- Regeringen vil styrke fleksibiliteten i dagpengesystemet. Der skal tages større hensyn til, at ikke alle arbejder ligeligt på alle ugens hverdage. Arbejder man for eksempel i weekenden og i stedet holder fri en hverdag, så skal man ikke fremover modregnes ekstra i dagpenge, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på et pressemøde dagen efter udspillet.

Problemet er, at dagpengesystemet ikke forstår, at man kan holde sine fridage på almindelige hverdage, hvor man ikke er tilmeldt jobcenteret som ledig. Derfor får man automatisk lagt 7,4 arbejdstimer på dagpengekortet på hverdage. Det er timer, man ikke kan få dagpenge for.

- Systemet er ikke indrettet til virkelighedens verden, hvor folk også arbejder i weekender, aften og nat, og holder almindelige fridage på hverdage. Derfor er det godt, at regeringen nu vil lave det om. Vi mener, den skal helt væk, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse.

Bedre sent end aldrig

Regeringens udspil er indtil videre kun et udspil. Nu skal der forhandles om de forskellige dele med de øvrige politiske partier.

Også den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) var i øvrigt positivt indstillet overfor at ændre reglerne, som har ramt folk i flere år.

Tillidsrepræsentant Carsten Langkow fra Fyn har egentlig forståelse for, at det har taget tid, og siger, at han godt var klar over, at sådan noget ikke kan ændres fra dag til dag.

- På et tidspunkt kom der et folketingsvalg, og siden ramte coronaen. Så jeg forstår egentlig godt, at der er andre ting, der har optaget politikerne. Måske er denne her sag kørt lidt ud på et sidespor. Men det vil være virkeligt rart at få det ændret nu, fastslår han.

I øvrigt har Carsten Langkows arbejdsplads ikke haft arbejdsfordeling siden.

- Vi har heldigvis haft travlt, siger han.

SG Produktion laver belysning til det professionelle marked, såsom butikker, hospitaler, parkeringsarealer med mere.