Gå til hovedindhold

Flere er ramt af træk i dagpengene, for timer de aldrig har haft, efter corona-hjemsendelse. Hvorfor skal mine kollegaer straffes for skæve arbejdstider og lange vagter, siger tillidsrepræsentant Rasmus Hilkøb fra Dagrofa Foodservice.

Selvom flere medarbejdere fra Dagrofa i Ishøj havde udfyldt deres dagpengekort korrekt, kostede det dyrt, at de havde arbejdet på skæve tider, weekend og lange vagter. - Det er vildt uretfærdigt, siger tillidsrepræsentant Rasmus Hilkøb.
Gitte Sofie Hansen/Scanpix

I Ishøj sendte virksomheden Dagrofa Foodservice 23. marts en stor del af de ansatte hjem på grund af corona-krisen.

Derefter meldte medarbejderne sig ledige og søgte om dagpenge.

Nu viser det sig, at en del af dem blev ramt af en bizar regel i dagpengesystemet: De skal modregnes for timer, de aldrig har haft. Derfor går de glip af tusindvis af kroner. Det rammer dem, der har haft mange arbejdstimer på få dage og weekendarbejde.

Dem, der blev ramt, har mistet mellem 4.400 og 5.300 kroner pr .mand i runde tal.

Det er den samme regel, som ramte kokken Thomas Jensen fra Frederikshavn, som Fagbladet omtalte i går.

Ifølge tillidsrepræsentant Rasmus Hilkøb blev de ramte kollegaer meget skuffede:

- Det er jo vildt uretfærdigt, at man skal straffes, fordi man arbejder i 12-timers vagter. Men vi arbejder normalt indtil klokken 24, hvor de sidste chauffører kører ud med varer om natten, fortæller tillidsrepræsentant på Dagrofa Foodservice, Rasmus Hilkøb.

Nu håber han, at reglerne bliver ændret.

Derfor blev de ramt

Da de ansatte i Ishøj blev sendt hjem, var der syv hverdage tilbage, som de skulle have dagpenge for. Men da mange af dem har arbejdet i holddrift hen over weekenderne, og i lange 12-timers vagter - de har haft fuld tid - har de derfor haft fri på flere almindelige hverdage.

Det medfører, at a-kassen er tvunget til at skrive 7,4 timer på deres dagpengekort for de hverdage, hvor de ikke har været på arbejde, og ikke tilmeldt jobcenteret som ledige.

Da de samtidig skal have to G-dage fra arbejdsgiveren, har konsekvensen været, at flere ikke har fået dagpenge for marts. Overhovedet.

Nogen er gået glip af dagpenge for fem dage. Det svarer til 4.405 kroner. Eller for seks dage: 5.286 kroner.

Svært at forstå

- Vores medlemmer har med god grund regnet med, at de kunne få dagpenge for den sidste uge i måneden, hvor man er sendt hjem uden løn. Og det har været rigtig svært at forstå, at vi er tvunget til at belægge deres dagpengekort med timer, de aldrig har haft. Særligt når andre kollegaer godt kan få dagpenge i marts - nemlig dem, der har arbejdet mandag til fredag i ugerne, siger Betina H. Binder, sagsbehandler og vejleder i 3F’s a-kasse i Høje Taastrup.

- Det udstiller, hvor urimeligt reglen rammer, påpeger hun.

I Høje Taastrup har a-kassen vejledt medlemmerne til at klage og hjulpet med at udforme klagerne.

- Vi er jo enig i deres klage. Det er loven, der er gal. Problemet i forhold til dagpengereglerne er jo, at de har andre arbejdstider end 8-16 på almindelige hverdage. Det er urimeligt, at reglerne ikke tager højde for det, siger Betina H. Binder.

Fra 1. april er de ansatte i Dragrofa Foodservice i øvrigt overgået til hjemsendelse med fuld løn, mens arbejdsgiveren får lønkompensation, jævnfør den trepartsaftale som er aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Anden henvendelse fra 3FA

I går omtalte Fagbladet historien om den 33-årige kok Thomas Jensen fra Frederikshavn, der er ramt af samme regel, hvilket kostede ham 3.800 kroner i mistede dagpenge, efter han blev sendt hjem midt i marts. Også Thomas Jensen har haft lange arbejdsdage og weekend-arbejde.

Fagbladet har bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om en kommentar til sagen. Ministeren er også blevet kontaktet om samme sag af 3F’s a-kasse.
Det er i øvrigt ikke første gang, at 3F’s a-kasse henvender sig til beskæftigelsesministeren - tidligere Troels Lund Poulsen (V) - om det problem, der i a-kasserne kaldes en ”teknisk belægning”.