Et job med skæve arbejdstider, weekendarbejde eller lange arbejdsdage kan koste et ekstra træk i dagpengene, hvis man mister sit arbejde.

Det skete for 33-årige Thomas Jensen fra Frederikshavn.

Midt i marts blev han sendt hjem fra sit arbejde som kok, da corona-krisen ramte hans arbejdsplads, Scandic The Reef.

Nu er Thomas Jensen blevet modregnet for timer, han aldrig har haft. Hvis Thomas alene var blevet modregnet for de arbejdstimer, han faktisk havde haft, ville han have fået 10.275 kroner i dagpenge for marts før skat. I stedet lød udbetalingen på 6.467 kroner. Altså 3.808 kroner mindre.

- Jeg fik et chok, da jeg fik oversigten. Jeg tænkte: Der er noget helt galt, husker Thomas Jensen.

Han ringede til a-kassen og fik en forklaring. Den var god nok.

- Men det er helt urimeligt. Det er også frustrerende. Jeg har et lille barn og en familie at forsørge. 3.800 kroner er jo mange penge, siger han.

Ingen fatter det

Trækket i dagpengene er ikke a-kassens fejl, men skyldes loven. Der er nemlig en teknisk finte i dagpengereglerne. Den siger, at man skal modregnes i dagpenge for 7,4 timer på hverdage, hvor man ikke har været tilmeldt som ledig på jobcenteret. Også selvom man har haft fuldtidsarbejde i ugen, for eksempel i weekenden eller ved nogle få, lange arbejdsdage.

Som udgangspunkt får man dagpenge for 160,33 timer på en måned. Arbejdstimer trækkes fra - og også de timer, som systemet automatisk lægger ovenpå.

Det rammer særligt brancher med skæve arbejdstider, weekendarbejde eller lange arbejdsdage, som blandt andet hotel og restauration.

- Det er en helt igennem urimelig og uforståelig regel i arbejdsløshedsloven, at man skal modregnes, selvom man har været i fuld beskæftigelse. Loven betyder negativ forskelsbehandling for medlemsgrupper, der har få, lange vagter eller weekendarbejde. Der er ingen logik i det, siger a-kasseleder i 3F Frederikshavn Jørgen Helledie.

Problemet med den såkaldte “tekniske belægning” er ikke nyt. Men det blev tydeligt i marts, da mange ansatte i hoteller, restauranter og cafeer var de første, som blev sendt hjem midt i måneden.

- Reglen rammer helt utilsigtet. Det var jo ikke meningen, at de hjemsendte IKKE skulle have dagpenge, siger a-kasseleder Jørgen Helledie.

Bør ændres 

Fra 1. april kan Thomas Jensen og hans kollegaer trække vejret lidt lettere. De blev omfattet af trepartsaftalen om hjemsendelse med løn, mens arbejdsgiveren får lønrefusion.

- Det er en rigtig stor lettelse. Man gik jo og var nervøs for, hvor længe det ville fortsætte. Jeg synes, at min fagforening og a-kasse har været gode til at hjælpe og forklare, hvordan det hænger sammen, og jeg er glad for, at 3F tager sagen op. Jeg synes også, at Scandic har gjort det godt. De har også været gode til at hjælpe og informere, og vi har en god tillidsmand, siger Thomas Jensen.

- Men loven bør laves om, fastslår han.

A-kassen kontakter ministeren

Det er ikke første gang, at 3F’s a-kasse har forsøgt at rejse sagen politisk.

Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte vilje til at få problemet løst og skrev for et år siden til a-kassens forretningsfører Eva Obdrup, at:

“Det er ikke rimeligt, at man straffes urimelig hårdt for at arbejde i weekender i stedet for hverdage i den måned, hvor man bliver ledig”, lød det.

Nu kontakter 3FA den nuværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S).

- Det kan ikke være rigtigt, at vi igen ser sager som disse, hvor medlemmer helt uden skyld kommer i klemme alene på grund af jobbets natur. De har ingenting gjort forkert, men modregnes for timer, de aldrig har haft, siger Eva Obdrup.

- Det må og skal laves om. Jo før, jo bedre. Og i virkeligheden tror jeg, at det kan gøres med små ændringer, så der er ikke noget at vente på, siger Eva Obdrup.