Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

En teknisk finte i dagpengereglerne snyder ledige for store beløb. Carsten Langkow og Christoffer Rigensborg mistede flere 1.000 kroner under en arbejdsfordeling.

Christoffer Rigensborg (TV) og Carten Langkow mistede hver knap 2.000 kroner i dagpenge, da deres arbejdsplads var på arbejdsfordeling i januar. Forklaringen er en teknisk finte i dagpengesystemet, som belægger dagpengekort med "falske timer" på hverdage, hvor de ikke havde løntimer - men ikke var tilmeldt jobcentret.
Foto Heidi Lundsgaard

Så er den gal igen. En teknisk finte i dagpengereglerne betyder, at tusinder af ledige bliver snydt for dagpenge, som de burde have haft.

To af dem er Carsten Langkow og Christoffer Rigensborg fra Fyn. Deres arbejdsplads SG Produktion, Odense, har kørt en arbejdsfordeling på over det seneste år af flere omgange. Det betyder, at Carsten, Christoffer og deres kolleger over i alt 13 uger har været skiftevis på arbejde og været ledige på grund af arbejdsmangel.

Men der er noget galt, opdager de.

For mens de havde regnet med at få omkring 2.000 kroner i dagpenge i perioden i forbindelse med fordelingen, så fik de i stedet en lang næse, og ingen dagpenge. 

- Det er ikke rimeligt. En ting er, at man skal have dagpenge i en periode, men så får man en ekstra straf oveni. For mig betød det, at der var færre penge at rutte med. For regningerne er jo de samme, som de plejer, konstaterer Carsten Langkow.

Kollega Christoffer Rigensborg supplerer.

- Hvem har råd til lige at miste 2.000 kroner om måneden? Man måtte jo spare lidt ekstra. Jeg tog lidt af opsparingen, siger han.

Fredagsfri kostede dyrt

Problemet ligger i noget, som kaldes ”teknisk belægning”, og det ramte aftenholdet. Carsten og Christoffer har fuld tid på aftenhold i fire dages-uge med fri om fredagen. Sådan gjorde de også i januar, mens der var arbejdsfordeling. I uge tre og fire var de på arbejde. Men fordi de holdt fri om fredagen, som de plejer, uden at melde sig ledige, så siger reglerne i dagpengesystemet, at deres dagpengekort skal ”belægges” med 7,4 timer pr. dag. I alt 14,8 timer for to dage.

Man får dagpenge for højst 160,33 timer på en måned. Carsten havde arbejdet 144 timer i måneden. Så skulle han egentlig have dagpenge for de resterende timer op til 160,33 – altså for godt 16 timer. Men da der skal lægges 14,8 ”falske timer” oveni, så lyder hans arbejdstimer på papiret på 158,8 timer. Og så kan han slet ikke få dagpenge for den måned. Der er nemlig også en regel om mindsteudbetaling.

Det kostede Carsten 1.898 kroner brutto i dagpenge. 1.185 kroner efter skat.

Christoffers regnestykke er næsten det samme: Han mistede 1.755 kroner før skat. 1.078 kroner efter skat.

A-kasseleder i 3F Odense, Steen Hansen, måtte forbi virksomheden og forklare reglerne, for de ansatte på aftenholdet på SG Produktion var rigtig sure.

- Og det forstår jeg godt. Det er urimeligt, at vi er tvunget til at belægge deres dagpengekort med timer, som de ikke har haft, pointerer han.

Hvorfor straffes

For Carsten og Christoffer, der er henholdsvis tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, handler det ikke kun om pengene.

- Det handler lige så meget om det urimelige i, at systemet ikke passer til arbejdsmarkedet, hvis folk har skæve arbejdstider. Dagpengesystemet er i forvejen blevet ringere igennem lang tid, mener Carsten Langkow.

I 3FA viser en opgørelse, at alene siden årsskiftet har over 2.100 ledige i 3FA fået lagt ”falske timer” oven i deres reelle arbejdstimer på deres dagpengekort.

Eva Obdrup, forretningsfører i 3FA, er helt enig med de to fra Odense:

- Vi kan se, at vi har en lang række eksempler på, at vores medlemmer gør alt, hvad de kan, men alligevel straffes, helt stik mod hensigten. Det er ikke godt nok. Systemet er indrettet efter månedslønnede med 37 timer jævnt fordelt over hverdagene. Det kan jo ikke være rigtigt, mener a-kassens forretningsfører.

- Derfor har jeg for 14 dage siden kontaktet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og appelleret til, at han ændrer reglerne. Når dagpengesystemet ikke understøtter et fleksibelt arbejdsmarked, så dur det bare ikke, siger hun.

Ministerium: Regler ”skrives igennem”

Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn er opmærksom på problemet.

- På mig virker det helt urimeligt og tåbeligt. Jeg har fået flere henvendelser om det, også fra fagbevægelsen, så det er helt sikkert, at vi skal kigge på det, og finde ud af, om det ikke kan løses, understreger Leif Lahn.

Han mener ikke, at det har været tilsigtet i forbindelse med dagpengereformen.

- Efter en så stor og teknisk reform vil der dukke ting op, som der ikke er taget højde for, så derfor er vi selvfølgelig nødt til at tage det op bagefter, og det vil jeg sørge for, understreger Leif Lahn.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er tilsyneladende også opmærksom på problemet. Fagbladet 3F har haft kontakt med ministeriet, som henviser til en lignende sag fra Bornholm. I den sag svarede ministeren, at han vil se på reglerne i forbindelse med en større gennemskrivning af reglerne, som ministeriet er i gang med. Ministeriet oplyser dog til Fagbladet 3F, at arbejdet med gennemskrivning formentlig først vil være færdigt engang efter valget.