Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det truer vores velstand, hvis vi ikke får 50.000 medarbejdere fra Kenya og Filippinerne til Danmark, advarer topchef. Andre peger på, at man bør klappe hesten og afstå fra så usikre forudsigelser.

Et land som Tyskland har allerede lavet en aftale med Kenya for at invitere sygeplejersker til landet. Danmark bør også se til Afrika og Asien efter arbejdskraft, lyder det fra topchefen i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
Arkiv: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vi har hørt advarslen før: Vores velfærdssystem bryder nærmest sammen, hvis der ikke kommer mange flere udlændinge til Danmark og arbejder.

I dagens udgave af Berlingske er det den administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der vil hente 50.000 arbejdstagere hjem til de danske virksomheder. Og gerne fra lande som Kenya, Tunesien og Filippinerne.

For Danmark kommer i massivt omfang til at mangle hænder i fremtiden. Dansk Erhverv peger i en ny analyse på hele 130.000 medarbejdere blot om ti år. 

- Det er den største umiddelbare trussel mod vores samfund, velstand og velfærd, advarer Brian Mikkelsen i Berlingske.

- Tiden er kommet til et fundamentalt opgør med den måde, mange har opfattet udenlandsk arbejdskraft på – nemlig som noget, der skal begrænses, og som til tider nærmest dæmoniseres, siger han.

En rejse til Kenya

Budskabet falder godt i tråd med regeringspartiet Moderaternes tanker.

For nyligt vendte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hjem fra en rejse til Kenya. Efter besøget åbnede han for, at Danmark på et tidspunkt kan modtage arbejdskraft fra “udvalgte partnerlande” i Afrika. De kan komme hertil og arbejde og uddanne sig, lød det fra Moderaternes partileder.

Et land som Tyskland har allerede lavet en aftale med Kenya og vil invitere 250.000 kenyanere til landet.

Men over for advarslerne lyder også røster i debatten, der maner til besindighed.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at man skal have blik for helheden:

- Som virksomhed kan jeg godt forstå, at det kan lyde som et nemt quickfix bare at åbne dørene, men som minister er jeg nødt til at have et samfundsperspektiv og sige, at der er flere elementer i spil, siger hun til Berlingske.

Ane Halsboe-Jørgensen peger på, at det først og fremmest handler om at få flere på fuld tid, at få flere seniorer til at blive i job, at få flere til at tage en erhvervsuddannelse samt at få flere indvandrerkvinder i beskæftigelse.

Vær varsom

Cheføkonom Steen Bocian peger i Børsen på et andet perspektiv. Mere økonomisk nørdet. Nemlig, at man skal være varsom med at tale om generel mangel på arbejdskraft mange år ud i fremtiden:

- Det er muligt, at der mangler medarbejdere med specifikke kompetencer – og det kan også være, at samspillet mellem den private og den offentlige sektor ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Men en generel mangel på 130.000 medarbejdere er der ikke belæg for at forvente, lyder det fra Steen Bocian. 

Og så understreger han også, at velstand især sker via produktivitetsvækst – ikke arbejdsudbud. Altså at vi får velstand ved, at medarbejdere arbejdere smartere og bedre, frem for at der kommer flere af dem.

Men det er altså ikke sket

I 3F er cheføkonom Frederik Imer Pedersen enig i den analyse:

- På den lange bane er der ikke noget, der hedder mangel på arbejdskraft, for markedet vil tilpasse sig. Og hvis der virkelig er en mangel, vil lønningerne jo også gå opad, siger han.

Derfor er der sådan set heller intet til hinder for, at vi igen kan komme til at stå i en krisetid om nogle år. Hvor det er antallet af arbejdsløse, der er udfordringen, siger han.

Frederik Imer Pedersen minder også om, at Brian Mikkelsens nærmest med identiske ord for fem år siden også forudså, at “det hele kollapser i løbet af et års tid”. Og det er altså ikke sket, understreger cheføkonomen:

- Til gengæld er antallet af lønmodtagere steget med 238.000 siden da, og det er altså både dansk og udenlandsk arbejdskraft, der er tale om. For når der er pres på økonomien, så strømmer folk i beskæftigelse. Man skal passe på med den slags forudsigelser.

Frederik Imer Pedersen opfordrer til på den korte bane at kigge nært og se mulighederne for at få europæisk arbejdskraft til landet i en periode.

For eksempel er der i den europæiske jobdatabase EURES over 60.000 europæere, der aktivt har angivet, at de gerne vil have job i Danmark. Et tal, der næsten er fordoblet siden efteråret sidste år.