Halvandet år.

Så længe skal et medlem af 3F vente, før et krav mod hans tidligere arbejdsgiver om manglende løn, udbetaling af feriepenge og godtgørelse kommer for Retten i Horsens.

Det er urimelig lang tid, mener Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F og har det politiske ansvar for det juridiske område.

- Jeg har fuld forståelse for, at domstolene er pressede og skal prioritere drabs-, voldtægts-, volds- og straffesager først. Men det har den uheldige konsekvens, at de civile sager kommer bagerst i køen. Det rammer mange af vores medlemmer, siger Lene Krabbe Dahl.

Et problem i hele landet

Bortset fra Retten på Bornholm er de lange ventetider i forhold til de civile sager ifølge Lene Krabbe Dahl et generelt problem i hele landet. Ved de store byretter som i København, Glostrup og Aarhus kan der også være ventetider på op til halvandet år.

LÆS OGSÅ: Arbejdsskader: Bøder skal sikre hurtigere sagsbehandling

Lene Krabbe Dahl fremhæver, at der selvsagt også går en vis tid, før et medlems sag er behandlet færdig i fagforeningen og kan sendes til en domstol.

- Oveni skal der nu så lægges halvandet år til, hvor sagen ligger bomstille, før den kommer for retten. Det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem for mange af vores medlemmer, siger Lene Krabbe Dahl.

- Mange af de sager, som vi fører for medlemmerne, handler om erstatninger for en arbejdsskade eller en godtgørelse for at være blevet uberettiget fyret. Så der er store følelser på spil, og mange gange har retssagerne også afgørende betydning for medlemmernes økonomi, siger hun.

Udsigt til retssag i september 2024

Den konkrete sag, der skal for Retten i Horsens, er berammet til den 17. september 2024. Sagen handler om en mand, der arbejdede to måneder i et weekendjob for en virksomhed. Her fik han ikke lønsedler, men to gange overført et á conto-beløb og rykkede og rykkede for at få sin løn, før han stoppede med at arbejde for virksomheden.

Af hans ansættelseskontrakt fremgår det ifølge 3F, at han ikke optjente feriepenge, da der var tale om et bijob. Men det kan man ifølge fagforbundet ikke bare aftale.

Arbejdsgiveren nægter at betale. Derfor er 3F gået rettens vej med et krav om, at arbejdsgiveren efterbetaler den rigtige løn og feriepenge, ligesom der er rejst krav om en økonomisk godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, da medlemmets kontrakt ikke lever op til lovens oplysningspligt.

Behov for 1,4 milliarder kroner

Ifølge tal fra Rigsrevisionen er byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager steget med over 76 procent siden 2016. I 2021 var den på 196,5 dage, og når straffesagerne hober sig op, ryger de civile sager nederst i bunken.

Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for effektiviseringer ved domstolene. Herunder, hvordan sagsbehandlingstiderne kan bringes ned, og der er behov for handling, mener Lene Krabbe Dahl.

- Politikerne er nødt til at gøre noget og sikre de nødvendige bevillinger og ressourcer til retsvæsenet, så man kommer til bunds i puklen af sager, siger hun.

Ventetiden skal ned på et år

Advokatrådet udgav i oktober 2022 rapporten “Domstole i knæ”, der på baggrund af undersøgelser af Copenhagen Economics viste, at ventetiden på at få en almindelig civil sag for retten frem mod 2030 kan stige til over fire år, hvis der ikke bliver sat penge af til domstolene.

Rapporten viste samtidig, at der frem mod 2030 er behov for 1,4 milliarder kroner til blandt andet 64 ekstra dommere i by- og landsretter, hvis sagsbehandlingstiden skal ned på et acceptabelt niveau.

- Et acceptabelt niveau for en almindelig civil sag vil være, at der ikke går mere end et år, fra at sagen bliver anlagt, til at den kommer for retten, siger Nikolaj Linneballe, der er formand for Advokatrådets procesretsudvalg.

I forhold til for eksempel arbejdsskadesager påpeger Nikolaj Linneballe, at der også er behov for at få bragt sagsbehandlingstiden ned hos Retslægerådet og andre myndigheder og instanser, hvis  afgørelserne skal træffes hurtigere.

- I vores arbejde har vi dog ikke taget stilling til, hvordan man løser det problem, siger han.

“Fastholder folk”

Nikolaj Linneballe er enig i, at de lange ventetider i almindelige civile sager er et retssikkerhedsmæssigt problem.

- Det er et kæmpe problem, at folk skal gå og vente så længe på at få afgjort deres sag. Fordi det fastholder og forhindrer dem i at komme videre i deres liv og få en økonomisk afklaring i for eksempel en arbejdsskadesag. Og fordi folk husker dårligere jo længere tid, at der går, siger Nikolaj Linneballe.

- Så desto længere tid, der går, før en sag kommer for retten, desto større risiko er der for, at sagen ikke bliver ordentlig belyst, og selve afgørelsen bliver truffet på et forkert grundlag, siger han.