Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Som et forsøg vil regeringen lade private forsikringsselskaber træffe afgørelser i arbejdsskadesager. Det svarer til at lade ræven vogte gæs, lyder kritikken fra en af landets førende advokater i arbejdsskadesager.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver godt 20 procent af nye arbejdsskadesager først afsluttet efter mere end et år, mens omkring fem procent af sagerne er over to år undervejs.
Kennet Havgaard

Kommer du ud for en ulykke på jobbet, kan det fremover blive dit forsikringsselskab og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der kommer til at afgøre din sag.

I et udspil til en ny arbejdsskadereform foreslår regeringen en forsøgsordning, hvor private forsikringsselskaber træffer afgørelser i arbejdsskadesager. Det skriver A4 Arbejdsmiljø, der har fået indsigt i udspillet.

Ifølge A4 Arbejdsmiljø er der lagt op til, at forsikringsselskaberne både får mulighed for anerkende og afvise en sag samt udmåle godtgørelser for varige mén.

Vækker bekymring

Det vækker bekymring hos en af landets førende advokater i arbejdsskadesager.

- Det svarer lidt til at lade ræven vogte gæs, siger Karsten Høj, partner hos Elmer Advokater, der også er formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret og for Danske Advokaters fagudvalg for erstatning og forsikring.

- Hvis den instans, der skal udbetale erstatning efter en arbejdsulykke, også skal oplyse og afgøre sagen, tror jeg, at de fleste danskere vil være stærkt kritiske i forhold til, om retssikkerheden er i orden, og sagsbehandlingen uafhængig, siger han.

LÆS OGSÅ: Advokater: Forsikringsbranchen har skruet op for overvågningen af danskere med arbejdsskade

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører i Folketinget, Christian Juhl, bryder sig heller ikke om regeringens udspil.

- Forsikringsselskaberne kan godt få lov til at anerkende arbejdsulykker, hvis det kan gøre sagsbehandlingen hurtigere, og de kan spare et gebyr til AES, siger Christian Juhl.

- Men hvis de afviser en sag, skal den vurderes af en fuldstændig uafhængig tredjepart, siger han.

Fagbladet 3F har tidligere i år beskrevet, hvordan forsikringsselskaberne gang på gang klager, når de taber en sag, og hvordan antallet af selskabernes anker i arbejdsskadesager er mere end fordoblet i løbet af få år.

- Der er ingen tvivl om, at forsikringsselskaberne er blevet mere kritiske over for AES, som de ikke mener oplyser sagerne godt nok, siger Karsten Høj.

LÆS OGSÅ: Minister sætter grænser for overvågning af syge borgere

Derfor er han overbevist om, at forsikringsselskaberne vil skærpe kravene til, hvordan en sag bliver oplyst, hvis de selv kommer til at stå for afgørelserne.

- Overlader man det til forsikringsselskaberne, hvordan lovene og reglerne skal fortolkes, risikerer man at udvande de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdsulykker, siger Karsten Høj. 

- I praksis vil det være et skridt mod at privatisere en myndighed. Så kan man lige så godt privatisere hele arbejdsulykke-området, siger han.  

Tvivler på effekten

Formålet med forsøgsordningen er at mindske den lange sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager. Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver godt 20 procent af nye arbejdsskadesager først afsluttet efter over et år, mens omkring fem procent af sagerne er mere end to år undervejs.

Karsten Høj tvivler dog på, at sagsbehandlingen vil gå hurtigere, hvis forsikringsselskaberne får mulighed for at træffe afgørelser.

- Det tror jeg ikke vil ændre noget, da de sager, som tager længst tid at behandle, handler om tab af erhvervsevne, siger han.

Vil aflaste AES

F&P, der er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber, vil ikke kommentere direkte på det lækkede udspil. Organisationen mener dog, at det er tiltrængt at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, da de arbejdsskaderamte ofte venter meget længe på en afgørelse og udmåling af erstatning.

- Det er en kæmpe belastning for den enkelte. Så vi værdsætter alle forslag, der kan være med til mindske sagsbehandlingstiden, udtaler underdirektør i F&P, Karina Ransby, i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

Forsikringsbranchen har flere forslag til at forkorte sagsbehandlingstiden. For eksempel en øget digitalisering af sagsgange, når der skal indhentes oplysninger om skaderamte, samt svarfrister i forhold læger, kommuner og andre. Samtidig mener Karina Ransby på, at det vil aflaste AES, hvis selskaberne får kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse og méngrad. Så AES kan koncentrere sig om de tunge sager om tab af erhvervsevne.

- Det er de sager, der er mest komplekse, tager længst tid og hvor der er tale om løbende erstatninger frem til pensionsalderen, udtaler hun.

Skal sikre klagemulighed

Ifølge Karina Ransby har borgerne ingen grund til bekymring, da forsikringsselskaberne allerede i dag har stor erfaring med anerkendelsesspørgsmål. I forhold til varigt mén fremhæver hun, at selskaberne sidder med tilsvarende sager om skader, der er sket i fritiden, og at sagsbehandlingen stort set er den samme.

- Man skal selvfølgelig sikre, at der er klagemuligheder for de skaderamte. Og så skal man måle på, om forsikringsselskaberne er effektive og afgør sagerne med høj kvalitet – det kan antallet af klager jo også sige noget om, lyder det fra Karina Ransby.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). 3F ønsker ikke at kommentere udspillet, da forhandlingerne om en ny arbejdsskadereform fortsat er i gang.