Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Du skal ikke være bange for at binde dine penge i en periode i banken. Det kan give en markant bedre rente, lyder det fra ekspert.

Danskerne har været tøvende med at flytte penge over på opsparingskonti, selvom renteforskellen mellem en lønkonto og en opsparingskonto med binding er ganske høj i de fleste banker.
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

De danske banker har fået meget kritik for ikke at hæve indlånsrenterne lige så hurtigt og lige så meget som udlånsrenterne.

En opgørelse, som Forbrugerråpdet Tænk har lavet, viser, at det samlet set har kostet danskerne milliarder af kroner.

Men der er også en anden sandhed om, hvad der er sket, siden renten for alvor begyndte at stige i kølvandet på corona-krisen, forklarer cheføkonom i prissammenligningsportalen Mybanker Jens Hjarsbech. 

For bankerne har faktisk givet deres kunder muligheden for at få en højere rente på deres opsparing.

Muligheden ligger i bankernes tilbud om opsparingskonti med binding, hvor man som kunde binder sine penge i en periode, der typisk svinger mellem seks måneder eller tre år. Længere binding vil typisk betyde en højere rente.

Tøvende danskere

Danskerne har dog været tøvende med at gøre brug af muligheden, selvom renteforskellen mellem en lønkonto og en opsparingskonto med binding er ganske høj i de fleste banker.

- Før perioden med negative renter, så havde danskerne langt flere penge placeret på opsparingskonti, fortæller Jens Hjarsbech. 

- Vi ser dog stille og roligt en bevægelse mod opsparingskonti, men ikke så meget som før. Kunderne skal lige have øjnene op for det.

En forklaring på det kan være, at der i årrækken med negative renter ingen gevinst var ved at sætte sine penge på en opsparingskonto.

Men nu ser det altså anderledes ud.

Her er tre ting, du skal vide lige nu, hvis du overvejer en opsparingskonto.

1) Ingen grund til usikkerhed

Grunden til, at du kan få en højere rente ved at binde dine penge på en opsparingskonto, er, at banken dermed ved, at den kan disponere over dine penge i den aftalte periode.

For mange er fordelen ved at have penge stående på en bankkonto dog, at man har let adgang til dem. Her kan det måske være en overvindelse at skulle binde en del af sin opsparing i en periode. 

- Man skal selvfølgelig tænke grundigt over, hvornår man skal bruge pengene. Sparer man op til en stor rejse om trekvart år, så bind pengene i seks måneder. Skal du købe hus om tre år, så giver det fint mening at binde pengene i tre år, siger Jens Hjarsbech.

Skulle du få brug for pengene, før bindingen udløber, så vil det koste penge at hæve fra opsparingskontoen. I eksempelvis Jyske Bank skal du betale én procent af det hævede beløb i en såkaldt dekort til banken. Prisen for at hæve før tid kan svinge meget fra bank til bank.

Men bortset fra, at det godt kan betale sig at have godt styr på, hvornår man skal bruge pengene, så er der ikke nogen grund til at være bekymret for at binde sine penge i en periode, forklarer Jens Hjarsbech. 

2) Er opsparing stadig attraktivt i 2024?

De fleste analytikere spår, at renterne vil falde i 2024, fordi inflationen efterhånden er kommet under kontrol. 

Det vil helt sikkert være godt for mange danske boligejere, som er hårdt ramt af stigende renter. Men hvad betyder det for fordelene ved en opsparingskonto?

- Opsparingskonti er stadig attraktivt. Inflationen er ikke forsvundet, så hvis du har penge stående på en almindelig lønkonto, så vil du sandsynligvis tabe købekraft i 2024, fordi dine penge står og bliver mindre værd, forklarer Jens Hjarsbech.

- Forventningen er en inflation på omkring to procent i år. Så der er stadig god musik i opsparing, selvom renten måske får en pil ned i 2024.

3) Her er dine muligheder

Hvis du står med fornemmelsen af, at du får for lidt ud af de penge, du har stående i banken på lønkontoen, så kan du grundlæggende gøre fire ting ifølge Jens Hjarsbech.

- Ring ned til banken. Kan vi ikke gøre noget på den her rente? Så må man se, om banken er villig til det, siger han.

Flytter det ikke noget, så er næste skridt at flytte penge over på en opsparingskonto. Her kan du som en tredje mulighed overveje at flytte en del af din opsparing over i en anden bank.

- Der er andre banker, der ikke er helt så store og kendte, som tilbyder en noget højere rente, siger Jens Hjarsbech.

Du kan eksempelvis afsøge markedet hos Mybanker.

Allersidst, hvis du er utilfreds, så kan du helt overveje at skifte bank.

Er du i tvivl om dit næste skridt, så kan du læse her, hvad andre danskere gør for at få en højere rente.