Morten Halskov
Asger WesthTEMA
Livsfarlig asbest
Langt de fleste, der får konstateret lungehindekræft, dør i løbet af et eller to år. Asbest er den eneste kendte årsag til den frygtede sygdom.
Uforsvarligt arbejde med asbest kan føre til den ofte uhelbredelige sygdom lungehindekræft.
Og nu viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, at flere personer i 2022 fik anerkendt lungehindekræft som en arbejdsskade i forhold til hvert af de seks foregående år.
Sidste år fik 137 personer anerkendt lungehindekræft som en arbejdsskade. Året før var antallet 85.
- Hvis påvirkningen har været massiv, skal der kun have været tale om ugers påvirkning for, at sagen kan anerkendes, skriver kundecenterchef i AES Lisbet Dyerberg i en e-mail til Fagbladet 3F.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Lempelig praksis for anerkendelse
AES har i perioden fra 2016 til og med 2022 anerkendt i alt 760 arbejdsskadesager med diagnosen lungehindekræft, som asbest er den eneste kendte årsag til.
Selv vurderer AES, at institutionen under ATP har en “relativ lempelig” praksis for at anerkende lungehindekræft som en arbejdsskade i forhold til, at sygdommen bliver anerkendt efter en forholdsvis kort periode med en høj belastning af asbest, og at belastningen kan ligge mange år tilbage i tiden.
- I mange sager har udsættelsen for asbest ligget før 1986, hvor asbestprotokoller blev påkrævet. Tilskadekomnes oplysninger, arbejdsgivers oplysninger og branchekendskab betragtes i mange tilfælde som tilstrækkeligt, når AES skal vurdere, hvad der skal til, for at noget kan anerkendes, skriver kundechef Lisbet Dyerberg.
Ifølge AES bliver lungehindekræft anerkendt, hvis der er tale om en “dokumenteret eller sandsynliggjort udsættelse for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet”. Og kun i forholdsvis få sager indhenter AES asbestprotokoller fra asbestarbejdere, oplyser kundechefen.
Alle virksomheder, der arbejder med asbest i Danmark, skal registrere deres ansatte i en protokol, som medarbejderne kan bruge som dokumentation, hvis de senere skulle blive syge.
LÆS OGSÅ: Få virksomheder har afleveret en asbestprotokol til Arbejdstilsynet
Forbudt siden 1986
Torsdag eftermiddag genoptager Folketingets partier forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale. Da regeringen tidligere på måneden indkaldte til forhandlingerne, nævnte den intet om asbest. Men flere partier kræver nu, at reglerne for arbejde med asbest bliver strammet.
Fra 1950’erne og op til midten af 1980’erne er der i Danmark blevet brugt meget asbest til bygningsmaterialer, for eksempel i tagbelægninger og som isolering af rør.
Siden 1986 har det været forbudt at anvende asbest herhjemme. Men nedrivning samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg, som indeholder asbest, er tilladt.
Asbest er stadig skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark, selvom det livsfarlige stof har været forbudt at anvende i 37 år.
Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken i Danmark.
LÆS OGSÅ: Dorte lever med dødsdom
Nordisk rekord
Antallet af personer med lungehindekræft har været støt stigende gennem de seneste 80 år i Danmark, fastslår Kræftens Bekæmpelse.
Det står i skærende kontrast til, at der i både Sverige, Norge og Finland har været et fald i antallet af tilfælde af lungehindekræft gennem de seneste 20 år.
Danmark har nordisk rekord i lungehindekræft, og risikoen for den frygtede sygdom er over 2,5 gange større i Danmark end i Sverige, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Hvert år får omkring 150 danskere konstateret lungehindekræft.
Langt de fleste personer, der får konstateret lungehindekræft, dør i løbet af et eller to år.
LÆS OGSÅ: Livsfarlig asbest: Danmark har rekord i lungehindekræft
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Ti millioner kroner sat af
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2015 at afsætte ti millioner kroner til ofre for asbest.
Siden 1. januar 2016 har personer, der har fået kræft efter indirekte at være blevet udsat for asbest, også kunnet søge om en godtgørelse på 170.000 kroner.
Kort efter beskrev Fagbladet 3F, at den dengang 70-årige forhenværende rengøringsmedarbejder Karen Jensen fra Aalborg som den første i Danmark fik en erstatning på 170.000 kroner for indirekte at have været udsat for asbest.
Hun havde i midten af 1960'erne vasket sin mand, tidligere 3F’er og tillidsrepræsentant Orla Jensens, beskidte arbejdstøj, når han kom hjem fra Dansk Eternit Fabrik. På fabrikken i Aalborg blev der frem til 1980’erne brugt asbest i fremstillingen af eternitplader.
Efter at have vasket sin mands arbejdstøj fik Karen Jensen lungehindekræft.
Siden er hun død.
LÆS OGSÅ: Tidligere eternitarbejder kritiserer behandlingen af asbestofre
72 har fået godtgørelsen
Styrelsen for Patientklager oplyser til Fagbladet 3F, at i alt 95 personer har søgt om godtgørelsen på 170.000 kroner til asbestofre. Og at 72 personer har fået den.
Derudover bliver to andre sager for tiden behandlet, men der er endnu ikke truffet nogen afgørelse i dem, fordi der mangler oplysninger, forklarer styrelsen.
Ordningen om godtgørelse til indirekte asbestofre er løbende blevet opdateret og omfatter nu følgende:
- Tidligere og nuværende ægtefæller, samlevere eller forældre til en person, der har været direkte udsat for asbest i sit arbejde.
- Personer, der på anden vis har været en del af husstanden til en person, der har været direkte udsat for asbest i sit arbejde.
- Personer, der ikke har arbejdet med asbest, men er blevet udsat for det via en industriel smittekilde. For eksempel, hvis de i sin tid boede i nærheden af eternitfabrikken i Aalborg.
