Asger Westh
Morten HalskovTEMA
Livsfarlig asbest
Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme, hvilket er flere, end der dør i trafikken. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil antallet af personer med lungehindekræft stige i de kommende årtier, forudser cheflæge.
Når håndværkere og private boligejere renoverer eller river ældre boliger ned, risikerer de ofte at støde på det livsfarlige stof asbest. Og indånde asbestfibre, der er så små og tynde, at de ikke kan ses med det blotte øje.
Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken.
Asbest er så udbredt, at det er skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark, og arbejdet med det livsfarlige støv kan føre til, at håndværkerne og boligejerne får lungehindekræft, som asbest er den eneste kendte årsag til.
Omkring 150 danskere får hvert år konstateret den oftest uhelbredelige sygdom. Langt de fleste er mænd.
Antallet af personer med lungehindekræft har været støt stigende gennem de seneste 80 år i Danmark, fastslår Kræftens Bekæmpelse. Og påpeger, at det står i skærende kontrast til, at der i både Sverige, Norge og Finland har været et fald i antallet af tilfælde af lungehindekræft gennem de seneste 20 år.
- Vi har nordisk rekord i lungehindekræft. Risikoen vokser fortsat i Danmark, især understøttet af Nordjylland, hvor eternitfabrikken i sin tid lå. Risikoen for lungehindekræft er i Danmark over 2,5 gange større end i Sverige, siger Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Undervisere slår alarm: Lærlinge bliver udsat for asbest
Forbudt siden 1986
Fra 1950’erne og op til midten af 1980’erne er der i Danmark blevet brugt meget asbest til bygningsmaterialer, for eksempel i tagbelægninger og som isolering af rør.
Siden 1986 har det været forbudt at anvende asbest herhjemme. Men nedrivning samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg, som indeholder asbest, er tilladt.
På Dansk Eternit Fabrik i Aalborg blev der frem til 1980’erne brugt asbest i fremstillingen af eternitplader.
LÆS OGSÅ: Meget arbejde med asbest sker uden Arbejdstilsynets kontrol
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Dødsdom
78-årige Dorte Schütt fik i december 2014 konstateret lungehindekræft. Lægerne slog hurtigt fast, at det skyldtes hendes tidligere arbejde, fortæller Dorte Schütt, som har fået en arbejdsskadeerstatning på grund af sygdommen.
I maj 1967 blev hun ansat som kontorassistent på Dansk Eternit Fabrik.
- Lægerne under sig over, at jeg stadig lever. Jeg tror, at det skyldes, at jeg er meget aktiv og holder mig i gang, siger Dorte Schütt til Fagbladet 3F.
- Men jeg er stadig bitter over, at jeg overhovedet er blevet syg på grund af asbest. Jeg var bare en ung pige, der sad på et kontor. Jeg var aldrig inde på selve eternitfabrikken, siger hun.
LÆS OGSÅ: Dorte lever med dødsdom
Cheflæge: Fortvivlende
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital er et af de steder, hvor man ser konsekvenserne af asbest.
Siden 2020 er der dukket et stigende antal personer op med lungehindekræft, og sidste år så lægerne og arbejdsmedicinerne 31 ud de godt 150 danskere, som hvert år får stillet den frygtede diagnose.
Det er primært mænd, der har arbejdet som tømrere, nedrivere, rørlæggere, elektrikere eller automekanikere, som får lungehindekræft, oplyser hospitalsafdelingen.
- Det er fortvivlende, at antallet bliver ved med at stige, siger Jane Frølund Thomsen, cheflæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, til Fagbladet 3F.
- Hvis der ikke bliver gjort noget, vil vi i de kommende årtier se endnu flere håndværkere og andre blive syge på grund af den miljømæssige belastning, siger hun.
