Mindst 20. Måske 30.

Jack Møller Jensen kan dårligt huske, hvor mange bisættelser og begravelser af tidligere kollegaer fra Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, han efterhånden har været til.

- Det er mange, men det er jo svært at vide, om de alle er døde på grund af asbest. Det er jo ikke alle, der nåede at få stillet en diagnose, siger Jack Møller Jensen til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Meget arbejde med asbest sker uden Arbejdstilsynets kontrol

Har kostet tusinder livet

Asbest har gennem årene kostet tusinder af danske arbejdere livet, og bogen “Asbest. Magisk mineral og dræberstøv” af professor Kurt Jacobsen har tidligere afdækket, hvordan læger herhjemme i 1950'erne og 1960'erne dækkede over, at asbest kan føre til dødelige sygdomme. Samt hvordan økonomi blev vægtet højere end eternitarbejdernes sundhed og helbred.

- Den måde, som de mange mennesker, der er blevet syge eller døde på grund af asbest efter at have arbejdet på fabrikken, er blevet behandlet på, er en katastrofe, siger Jack Møller Jensen.

- Fordi de ikke fik sandheden om asbest at vide, og hvor farligt det er.

Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken.

Danmark har nordisk rekord i lungehindekræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelse er risikoen for at få den uhelbredelige sygdom over 2,5 gange større i Danmark end i Sverige. Og mens det i lande som Sverige, Norge og Finland er lykkedes at knække kurven, er der i Danmark et stigende antal personer, der får lungehindekræft på grund af asbest.

LÆS OGSÅ: Livsfarlig asbest: Danmark har rekord i lungehindekræft

Gjorde rent i asbesttanke

Da Jack Møller Jensen blev ansat på Dansk Eternit Fabrik i foråret 1986, blev der stadig brugt asbest i stor stil. Fordi den i dag forhenværende fabrik havde fået dispensation til at bruge det omstridte materiale til udgangen af det pågældende år.

Selvom det dengang var almindelig kendt, at asbest var farligt, var han med til at gøre rent i de tanke og beholdere, som blev brugt til at blande cement og asbest til eternittage. Med en støvmaske som det eneste værnemiddel.

Hvor meget asbest, han har været udsat for, ved 57-årige Jack Møller Jensen ikke. Han er også holdt op med at bekymre sig om, om han selv bliver syg en dag.

- Jeg har tidligere gået til kontrol af mine lunger, men det er ikke noget, som jeg spekulerer over hver dag længere. Måske er jeg en af de heldige. Jeg cykler og dyrker motion. Uden at have problemer med min vejrtrækning. Men du ved selvfølgelig aldrig, hvad der kan ske, siger Jack Møller Jensen, der i dag er faglig sekretær i 3F's Industrigruppe i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Dorte lever med dødsdom

Giver ikke meget for kompensation

Eternitarbejderne og deres pårørende har aldrig fået en undskyldning for, hvad de blev udsat for. Og den økonomiske godtgørelse på 170.000 kroner, som pårørende og efterladte, der selv har fået lungehindekræft af en indirekte udsættelse for asbest, kan søge, giver Jack Møller Jensen ikke meget for.

- Det batter jo ikke noget i forhold til, at du er blevet dødssyg af asbest. Bare fordi du har vasket din mands asbeststøvede arbejdstøj eller gået i skolen i nærheden af eternitfabrikken, siger han.

LÆS OGSÅ: Asbest fra eternitfabrik har kostet 38 tidligere skoleelever livet

Jack Møller Jensen ærgrer sig over, at asbest stadig koster over 300 danskere livet om året. Og at der flere årtier, efter det blev forbudt at anvende, stadig er mange håndværkere, som bliver udsat for farligt asbeststøv og -fibre,

- Der er mange bygnings- og nedbrydningsarbejdere, som bliver udsat for asbest. Fordi de ikke ved, hvor det er i en bygning. Jeg tror faktisk, at det er et større problem end tidligere, siger Jack Møller Jensen.

LÆS OGSÅ: Bekymret: Inez arbejdede på et byggeri fyldt med asbest

Forhandlinger om ny arbejdsmiljøaftale