Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Risikoen for at få lungehindekræft er syv gange større blandt folk, der har gået i skole tæt på eller været naboer til den tidligere eternitfabrik i Aalborg. 38 tidligere skoleelever er døde af den frygtede sygdom.

Gitte Starcke (nummer to fra venstre) sammen med sin søster Maj-Britt Hansen, sin mor Sonja Hansen og sin datter Sofie, der alle har haft asbest og lungehindekræft inde på livet. Gitte Starcke gik i skole 100 meter fra eternitfabrikken, hvor hendes far arbejdede. Han døde i 2013 af lungehindekræft.
Michael Bo Rasmussen

Hvert år får omkring 140 danskere konstateret lungehindekræft, fordi de har været udsat for asbest.

Og risikoen for at få den - med få undtagelser - uhelbredelige sygdom er syv gange større blandt tidligere elever, der har gået i skole tæt på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, end den er i resten af befolkningen. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at der ville være en markant forskel, siger Øyvind Omland, der er professor på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og er en af forskerne bag undersøgelsen.

Asbest blæste ind over skoler

Sammen med sine kolleger har Øyvind Omland fået adgang til cpr.-numre på 12.000 tidligere elever født i perioden 1940-1970, der har gået på Sønderbro Skole, Vejgaard Vestre Skole, Østermarkens Skole og Alléskolen i Aalborg.

De fire skoler lå alle 100-700 meter fra den tidligere eternitfabrik, hvor der frem til 1980’erne blev brugt asbest i fremstillingen af eternitplader.

- Asbesten lå i bunker uden for fabrikken. Ingen kender det præcise tal, men gennem årene blæste der tusindvis af ton asbest væk fra eternitfabrikken, som spredte sig til skolerne og nabolaget, siger Øyvind Omland.

38 tidligere elever er døde

Cpr.-numrene på de 12.000 tidligere skoleelever er blevet kørt igennem Cancerregisteret, der indeholder informationer om kræfttilfælde og andre anmeldelsespligtige sygdomme i Danmark siden 1943. Herefter er oplysningerne om de gamle elever blevet sammenholdt med data fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 112.000 personer.

- Ud af de tidligere skoleelever fra Aalborg, som vores undersøgelse var rettet mod, er 38 døde af lungehindekræft. Og ud af de 38 var de 27 vokset op i nærheden af eternitfabrikken, havde et familiemedlem, som arbejdede der, eller havde selv arbejdet der som voksne, siger Øyvind Omland.

- Vores undersøgelse af de miljømæssige påvirkninger af asbest viser, at risikoen for at få lungehindekræft er syv gange større blandt de tidligere elever, der gik i skole tæt på eternitfabrikken, end den er i resten af befolkningen. Og vores estimat er sat lavt, siger han.

Ingen grund til panik

Trods undersøgelsens triste resultater opfordrer Øyvind Omland de nulevende, tidligere skoleelever, naboer til eternitfabrikken og deres efterkommere til at tage det roligt.

- Lungehindekræft er en alvorlig sygdom, hvor de fleste dør inden for ni måneder, efter at de har fået stillet diagnosen, siger Øyvind Omland.

- Men det er også en sjælden sygdom, så der er ingen grund til at gå i panik, siger han.

Genbo til eternitten

Gitte Starcke er en af de mange aalborgensere, der har haft asbeststøv og lungehindekræft tæt inde på livet.

Hun gik på Alléskolen blot 100 meter fra eternitfabrikken, mens der stadig blev brugt asbest. Og fra hun var 8-22 år, boede hun lige over for fabrikken, hvor hendes far arbejdede. Gitte Starcke var tit med nede i kælderen, når hendes mor vaskede farens støvede arbejdstøj.

Gitte Starckes far, Orla Hansen, døde i 2013, kort efter at han havde fået konstateret lungehindekræft.

- Jeg er ikke overrasket over resultaterne af den nye undersøgelse. Det er trist, men forventet, siger hun.

Der kan gå 15-50 år, fra at man er udsat for asbest, til at man får lungehindekræft. Gitte Starcke har selv været til en enkelt kontrol for sygdommen inden for de seneste seks år.

- Der var heldigvis ingenting, og jeg har besluttet mig for, at frygten for at blive syg ikke skal forpeste mit liv, siger hun.

Ingen undskyldning fra FLSmidth

Dansk Eternit Fabrik i Aalborg var i sin tid ejet af FLSmidth. Fagbladet 3F har derfor bedt FLSmidth om en kommentar til, at 38 tidligere elever, der gik i skole tæt på fabrikken, er døde af lungehindekræft.

Fagbladet 3F har samtidig spurgt industrikoncernen, om den vil give en formel undskyldning eller en økonomisk kompensation til de efterladte til de mange tidligere arbejdere på eternitfabrikken og andre personer, der er døde på grund af lungehindekræft og andre kræftsygdomme på grund af asbest fra den tidligere fabrik.

FLSmidths presseafdeling har sendt et skriftligt svar, hvor Carsten Riisberg Lund fra FLSmidth, der er chef for Europa, Nordafrika og Rusland og ansvarlig for aktiviteterne i Danmark, udtaler:

- Alle i FLSmidth - inklusiv mig selv - er dybt berørte af denne sag og også af de nye oplysninger. Denne sag handler om mennesker, som har lidt, og det gør os ondt. Det er en helt og aldeles ulykkelig sag.

- Det er meget vanskeligt med nutidens briller at forstå, hvordan dette kunne ske. Jeg er dog nødt til at understrege, at vi til enhver tid har overholdt lovgivningen, udtaler Carsten Riisberg Lund.