Asger WesthTEMA
Livsfarlig asbest
To år efter den tidligere eternitarbejder og 3F'er Orla Hansen døde af lungehindekræft, frygter tre generationer i hans familie selv at få sygdommen.
Gennem godt 40 år rystede og vaskede Sonja Hansen sin mand Orlas støvede arbejdstøj, når han kom hjem fra eternitfabrikken i Aalborg.
- Der var rigtig meget støv i opsmøget på hans bukser. Det rystede jeg ud på gulvet i kælderen og spulede væk. Dengang vidste man jo ikke bedre, siger Sonja Hansen.
Parret boede i et hus på Sohngårdsholmsvej tæt ved fabrikken. Deres døtre Maj-Britt Hansen og Gitte Starcke gik på Alléskolen cirka 100 meter fra den.
- Når vi gik hjem fra skole, lå der nogle gange asbeststøv i gaden. På bilerne. På græsplænen og på træerne i haven. Og vi var tit med i kælderen, når vores mor vaskede vores fars tøj, siger Gitte Starcke.
- Det var ikke noget, som vi skænkede en tanke dengang. I dag føler vi os dobbelt ramt. Vi har mistet vores far, og nu er både vores mor og vi selv måske i risikogruppen, siger hun.
Asbest blæste ind over skoler
Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg vil i løbet af de kommende tre år undersøge forekomsten af lungehindekræft blandt over 16.000 tidligere elever fra Alléskolen og tre andre skoler, der lå tæt på - og i vindretningen af - eternitfabrikken. Elever, der som Maj-Britt Hansen og Gitte Starcke gik i skole i perioden fra 1950-1980.
- Det er virkelig rystende. Jeg har det skidt med, at vores far og andre arbejdere på fabrikken blev syge. Nu handler det også om vores gamle skole. Det er meget tæt på, siger Maj-Britt Hansen.
- Men det er fint, at der ruskes op i, at pårørende også kan være ofre for kræft på grund af asbest. Jeg kan slet ikke forstå, at det er til diskussion, siger hun.
Går løbende til kontrol
Øjnene bliver fugtige, når Maj-Britt Hansen, Gitte Starcke og hendes datter Sofie på 21 år samt Sonja Hansen taler om deres far, morfar og mand. Orla Hansen døde i juni 2013, kort tid efter at han fik konstateret lungehindekræft. Og 14 dage før, han skulle have sat HF-huen på det ene af sine børnebørns hoved.
Siden har Sonja Hansen fået røntgenfotograferet sine lunger hvert år. Hendes døtre vil gøre det samme.
- Min far sagde altid, at det var godt, at det var ham, der blev syg, og ikke os. Men i dag er jeg bekymret, siger Gitte Starcke.
Hele familien bekymret
Bekymringen gælder hele familien.
- Det tør antydes. Jeg håber ikke, at det rammer nogen af os. Men jeg synes, at vi skylder os selv at blive tjekket, siger Sonja Hansen, der bærer en halskæde med hendes afdøde mands navn.
Gitte Starckes datter Sofie og hendes storesøster Line vil også tjekkes. Selvom de begge er født efter, at det blev forbudt at bruge asbest på den tidligere eternitfabrik.
- Jeg har tit været med min mormor i vaskekælderen og siddet på sin morfars skød, da jeg var lille, og han stadig arbejdede på fabrikken. Vi ved ikke, om der dengang stadig var asbeststøv i kælderen eller på hans arbejdstøj. Men jeg er mest bekymret for min mormor, mor og moster, siger Sofie Starcke.
