Næsten i mål – og alligevel lades ofre for griske arbejdsgivere i stikken.

Sådan lyder det fra flere fagpersoner som reaktion på regeringens lovforslag om at at straffe “menneskeudnyttelse”.

- Hvad er formålet med loven, hvis man ikke hjælper ofrene? spørger Marlene Spanger, forsker i arbejdsmigration ved Aalborg Universitet.

Den nye paragraf om menneskeudnyttelse i straffeloven skal gøre det lettere at få dømt bagmænd for udnyttelse af arbejdstagere “under åbenlyst urimelige forhold” – og der er bred opbakning blandt Folketingets partier til lovforslaget, der forventes vedtaget i starten af maj.

LÆS OGSÅ: Regeringen får bred opbakning til nye regler om udnyttelse af arbejdstagere

Lovforslaget kommer, efter Danmark i flere år er blevet kritiseret for ikke at få dømt nok bagmænd for menneskehandel. Det er svært, fordi det efter straffelovens § 262 a skal bevises, at arbejdstagere har været tvunget, truet eller reelt ikke havde andre valg.

Med den nye § 262 b om menneskeudnyttelse er det kort sagt nok, hvis anklagemyndigheden kan bevise, at der har været tale om en åbenlys, urimelig udnyttelse.

LÆS OGSÅ: Nyt lovforslag: “Menneskeudnyttelse” skal straffes med fængsel i op til seks år

Men hvor mennesker, der bliver vurderet til at være ofre for menneskehandel, kan få hjælp af den danske stat i form af blandt andet midlertidigt ophold, kost, logi og penge til en flybillet hjem, så vil mennesker, der er ofre for en forbrydelse om “menneskeudnyttelse” være overladt til dem selv – udover en bistandsadvokat som led i en retssag.

Det fremgår af en bemærkning fra Justitsministeriet til et høringssvar fra Center Mod Menneskehandel (CMM).

“Justitsministeriet finder (...) ikke anledning til i forbindelse med nærværende forslag at indføre særlige tilbud om bistand og støtte til personer, der vurderes at være ofre for menneskeudnyttelse, men ikke menneskehandel”, skriver det.

Ingen hjælp, intet samarbejde

Den beslutning kritiseres af flere fagpersoner, der arbejder med gruppen af sårbare udenlandske arbejdstagere, som lovgivningen er rettet mod.

LÆS OGSÅ: 102 ofre for menneskehandel til tvangsarbejde – 0 dømte bagmænd

Det er Center Mod Menneskehandel, der afgør, om en arbejdstager er offer for menneskehandel, og som i sit høringssvar til loven påpeger, at det “bør overvejes, om der skal kunne ydes særlige tilbud om bistand og støtte til ofre efter § 262 b”. CMM beder også ministeriet overveje, om ofre for menneskeudnyttelse skal sendes ud af landet umiddelbart, hvis de opholder sig i Danmark ulovligt – eller om de kan få lov til at blive en rum tid.

LÆS OGSÅ: Center mod Menneskehandel: Kinesere vil ikke tale med os

En del ofre for “menneskeudnyttelse” vil formentlig kunne vurderes som menneskehandlede og få hjælp derefter – det er eksempelvis tilfældet med to ghanesere, der boede i en kahyt på et skib i Thyborøn Havn. Her bankede de rust af i tre år, seks dage om ugen, 11 timer dagligt for 9.000 kroner om måneden – uden ferie.

LÆS OGSÅ: Ghanesere vrede over ikke at få en krone i erstatning

Men en del vil også falde udenfor: I 2020 var Center Mod Menneskehandel og tilknyttede NGO’er eksempelvis i kontakt med 182 potentielle ofre for menneskehandel, hvor mindre end halvdelen – 77 – blev vurderet til at leve op til kriterierne for at være ofre for menneskehandel og få tilbudt hjælp. Det fremgår af centerets årsrapport.

NGO: Hjælp er nødvendig for at kunne rejse sager

Og det er ofte marginaler, der afgør, om en person er menneskehandlet og dermed berettiget til hjælp, påpeger faglig koordinator Malene Muusholm i organisationen Reden International i København. Her er fokus på kvinder, der er menneskehandlede til prostitution, men i det opsøgende arbejde møder organisationen mange mennesker, der befinder sig i “randzonen” af at være menneskehandlede.

- De er i forfærdelige situationer, men kassen er bare lukket, fordi de ikke lever op til de her specifikke parametre, siger hun.

- Hvis du gerne vil have noget viden om, hvad der foregår, og de er bange for at tale om det, kan det ikke nytte noget, at du ikke kan tilbyde dem et sted at sove, noget ro og opbygge noget tillid, siger hun.

Det samme påpeger Marlene Spanger, forsker i arbejdsmigration ved Aalborg Universitet. Hun har især beskæftiget sig med arbejdsmigranter i landbruget. 

- Vi ved jo, at de her sager er svære at efterforske. Det er endnu sværere, hvis man ikke kan få ofre til at samarbejde ved at sikre en form for genoprejsning og sikkerhed for, hvad der vil ske med dem ved at gå til myndighederne, siger hun.

Hjælp ydes med en trailer i weekenden

I 3F København har formand John Ekebjærg-Jakobsen selv brugt weekender med en trailer og et flyttelæs på vej til et lånt sommerhus og hængt i telefonen til udlændingemyndighederne for at hjælpe udenlandske arbejdstagere, der er blevet udnyttet. De har blandt andet boet i baglokaler og arbejdet ned til 20 kroner i timen.

LÆS OGSÅ: Kinesisk familie betalte 211.000 kroner til chefen

Det har 3F København mulighed for at gøre, fordi det er en stor afdeling med visse ressourcer, påpeger han. Men det burde ikke være overladt til tilfældighederne og hans weekendplaner, om ofre for menneskeudnyttelse kan få nogen hjælp, siger han:

- Det er yderst rimeligt, at der skal være nogle mekanismer, som sikrer de her ofre i den proces. I det øjeblik de går til myndighederne, er det helt slut med at få løn, mad og bolig, som arbejdsgiveren typisk har givet, siger John Ekebjærg-Jakobsen.

- Det er meget mærkeligt, at man ikke har trukket på den viden, man har fra menneskehandelssager i prostitution, at det er fuldstændig afgørende at tilbyde de her ofre hjælp og ro, hvis man gerne vil have ram på bagmændene.

LÆS OGSÅ: Hushan boede et halvt år i restaurantens lagerrum

Den nye paragraf om menneskeudnyttelse forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2022.