Morten HalskovEn ny paragraf i straffeloven til bekæmpelse af bagmænds udnyttelse af arbejdere nyder stor støtte i Folketinget. Samtidig lyder der en tak til 3F’erne.
Det skal være slut med, at bagmænd groft kan udnytte arbejdstagere i Danmark uden at blive straffet for det.
Det står klart, efter at regeringens lovforslag om “menneskeudnyttelse” nu har været til første behandling i Folketinget.
Regeringen har foreslået, at der bliver indført en helt ny paragraf i straffeloven som supplement til paragraf 262a om menneskehandel, fordi denne har vist sig svær at bruge i praksis.
Ifølge forslaget til en ny paragraf 262b om menneskeudnyttelse vil udnyttelse af en person til arbejde under “åbenlyst urimelige forhold” kunne medføre en straf på op til seks års fængsel.
Partiet Venstre mener, at regeringens lovforslag er “rigtig fint” og vil stemme for forslaget, oplyste medlem af Retsudvalget Kenneth Mikkelsen under forslagets førstebehandling i Folketinget.
- Venstre mener, at grov udnyttelse af personer på det danske arbejdsmarked skal bekæmpes. Og Venstre vil heller ikke acceptere, at udnyttelse finder sted på danske arbejdspladser, sagde han.
Stillede forslag i 2014
Kenneth Mikkelsen henviste til den såkaldte Padborg-sag, hvor Fagbladet 3F i efteråret 2018 afslørede, at filippinske og srilankanske lastbilchauffører boede under kummerlige forhold i en slumlejr i Padborg og tjente ned til omkring 15 kroner i timeløn. Her blev alle de fire danske bagmænd, som var tiltalt for menneskehandel til tvangsarbejde efter den nuværende paragraf i straffeloven, frifundet.
Padborg-sagen refererede SF’s retsordfører Karina Lorentzen også til, da hun på Folketingets talerstol fortalte om partiets holdning til lovforslaget om en ny paragraf i straffeloven om menneskeudnyttelse.
- Handel med og udnyttelse af mennesker er noget af det mest ækle, der findes. Og derfor kan det selvfølgelig også undre, at der skulle gå syv år fra, at vi første gang havde forslaget, til at der rigtig sker noget, sagde hun.
Karina Lorentzen henviste til, at hun tilbage i 2014 stillede forslag om, at det skulle være muligt at straffe bagmænd i sager, hvor arbejdstagere arbejder under åbenlyst urimelige arbejdsvilkår. Dengang stillede hun forslaget på baggrund af Fagbladet 3F’s afsløringer af forholdene for rumænske rengøringsfolk, der på mere end fuld tid gjorde rent på danske folkeskoler for ned til omkring 3.000 kroner i månedsløn. I fritiden var rengøringsarbejderne indlogeret i deres chefs kælder, garage eller på hans altan.
Heller ingen af bagmændene i disse sager blev dømt for menneskehandel til tvangsarbejde.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Flere end 100 ofre – 0 dømte bagmænd
Forslaget til den nye bestemmelse i straffeloven kommer på baggrund af et forslag fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen. I september 2021 foreslog arbejdsgruppen, at Folketinget indfører en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer udnyttelsen af andre til tvangsarbejde og arbejde under åbenlyst urimelige vilkår.
I de senere år har Center Mod Menneskehandel konstateret, at mere end 100 udlændinge har været ofre for menneskehandel i Danmark. Det gælder blandt andre filippinske og srilankanske chauffører i slumlejren i Padborg, pakistanske håndværkere på byggepladser i Holbæk og to ghanesiske fiskere, som i flere år boede på chefens fiskekutter i Vestjylland.
Men ikke en eneste bagmand er endnu dømt for menneskehandel til tvangsarbejde ved de danske domstole.
Flere eksperter har peget på, at den nuværende lovgivning gør det svært at få dømt bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde. Ikke mindst på grund af et krav i loven om, at ofrene skal være blevet udsat for beviselig tvang.
Den nuværende lovgivning er utilstrækkelig, mener Konservative.
- Vi skal altid sikre rimelige forhold på det danske arbejdsmarked, og grov udnyttelse er på ingen måde accepteret, sagde partiets retsordfører, Britt Bager, som desuden oplyste, at både Konservative og Nye Borgerlige støtter lovforslaget.
Læs også: Eksperter: Lav loven om menneskehandel om
Spørgsmål om strafferammen
Med lovforslaget lægger regeringen op til, at ofre i sager om menneskeudnyttelse skal have ret til at få en beskikket bistandsadvokat i samme omfang som ofre for menneskehandel.
Det er væsentligt, mener Radikale Venstre.
- At lovgive imod menneskeudnyttelse er ikke noget, man i udgangspunktet kan være imod, og derfor er vi i Radikale Venstre positive over for lovforslaget og dets elementer, for eksempel det at få beskikket en bistandsadvokat, sagde retsordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa, på talerstolen.
Hun vil dog blandt andet have svar på, hvorfor regeringen spiller ud med en strafferamme på seks år, hvilket hun mener, er en “høj straf”.
Dansk Folkeparti er “meget positivt indstillet” over for lovforslaget, som er blevet til efter et “ret grundigt forberedende arbejde”. Men partiet vil gerne se på muligheden for, at strafferammen kan sættes op.
- Der er kigget på nogle af de sager, der er faldet til jorden eller delvist faldet til jorden tidligere, hvor mange mennesker nok er enige om, at der skulle være givet nogle følelige straffe, domme. Men hvor det ikke er lykkedes på grund af nogle forskellige finurligheder, tekniske finurligheder, som ikke har været på plads set med vores øjne, sagde retsordfører Peter Skaarup.
Enhedslisten er også positive over for lovforslaget, og de er samtidig “åbne for at se på strafferammen” på seks år med henvisning til, at nogle af sagerne er “så grove”.
- Det her var ikke sket, uden at 3F-medlemmerne havde finansieret en opgave, som vi burde have løftet i fællesskab. Det er deres kontingentkroner, der har betalt for, at forbundet og ikke mindst Fagbladet 3F har løftet den her opgave. Der er brug for en stærk indsats, sagde social dumping-ordfører, Victoria Velasquez.
(Artiklen fortsætter under billedet)
S: Strafferammen i den grovere ende
Justitsminister Nick Hækkerup (S) gjorde opmærksom på, at en vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at det bliver nemmere at straffe bagmænd i sagerne. For der vil ikke længere være et krav om, at ofrene er blevet udsat for tvang, at gerningsmanden har fået en uretmæssig fordel, eller at der skal være tale om et aftaleforhold mellem offer og gerningsmand.
Justitsministeren forklarede, at regeringens forslag til en strafferamme på seks år for menneskeudnyttelse ligger mellem strafferammen på ti år for menneskehandel og fire år for rufferi. Han mener, at en strafferamme på seks år er i den “grovere ende”, men erklærede sig villig til at drøfte den med de andre partier.
- Jeg tror, at det her bliver et af de lovforslag, en af de love, som vi i Folketinget kan vedtage i fuldstændig enighed, sagde Nick Hækkerup på talerstolen.
Regeringen har tidligere foreslået, at den nye paragraf om menneskeudnyttelse i straffeloven kan træde i kraft 1. juli 2022.
