Der er stadig flere udenlandske arbejdere, der ifølge myndighederne udnyttes til at arbejde og bo under usle forhold i Danmark.

Men det er langtfra kinesiske statsborgere, der topper statistikken, når Center mod Menneskehandel (CMM) hvert år opgør antallet af udlændinge, der er blevet handlet til at udføre arbejde.

En af årsagerne er, at det er svært at få dem i tale.

Sådan lyder det fra Center mod Menneskehandel, efter at Fagbladet 3F har afsløret, at kinesiske kokke bliver udnyttet på kinesiske restauranter i Danmark.

- Det er en af vores målgrupper, der er sværest at vurdere, fordi de oftest er meget tilbageholdende med at fortælle om deres situation. Og hvis vi ikke har noget information, kan vi heller ikke hjælpe dem, siger leder Trine Ingemansen.

Centeret taler ellers jævnligt med kinesiske potentielle ofre for menneskehandel, fortæller hun.

- Derfor har medarbejderne efterhånden opbygget en vis erfaring med den pågældende målgruppe.

Siden 2013 har Center mod Menneskehandel vurderet fem kinesere til at være ofre for menneskehandel.

Ønsker ikke at samarbejde

I 2018 blev 46 udenlandske arbejdstagere identificeret som ofre for menneskehandel til tvangsarbejde – ingen personer fra Kina.

Dog vurderer Center mod Menneskehandel selv, at menneskehandelens reelle omfang overstiger antallet af personer, der officielt bliver vurderet handlet.

LÆS OGSÅ: Menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark

Under en kontrolaktion på en kinesisk restaurant i 2018 fandt myndighederne tre illegale kinesiske håndværkere i gang med at renovere en kinesisk restaurant. Her noterede en medarbejder hos Center mod Menneskehandel, at en af håndværkerne ikke var interesseret i at svare på hendes spørgsmål.

“Han virker meget presset over sin situation og giver udtryk for, at han er nervøs og urolig over sin situation,” står der i en aktindsigt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

“Han giver udtryk for, at han ikke ønsker at tale og samarbejde med CMM. Da jeg spørger hvorfor, fortæller han, at jeg ikke kan hjælpe ham med det, han ønsker hjælp til, og det er at komme hurtigt hjem,” skriver medarbejderen.

Bange for at blive sendt hjem

Ifølge forsker i migration ved Aalborg Universitet Marlene Spanger er udfordringen, at arbejdstilladelsen er bundet op på, at arbejdsgiveren har tilbudt dem et job.

- De risikerer at blive sendt hjem, hvis de fortæller, hvordan deres arbejdsforhold er. Det er de netop ikke interesseret i, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Derfor kan man ikke forvente, at de siger, at deres arbejdsforhold er ringe, fortæller Marlene Spanger. Hun mener, at politikerne bør overveje, om myndighederne skal kunne tilbyde de udenlandske arbejdere at blive i landet, hvis de bliver fyret, efter at de har fortalt myndighederne om deres arbejdsforhold.

- Så vil de måske fortælle, under hvilke forhold de i virkeligheden arbejder, siger hun.

Tættere samarbejde

Anders Lisborg, der er konsulent i Migration Management Advice (MMA) og tidligere ansat hos Center mod Menneskehandel, understreger, at sager om udnyttelse kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder, så dem, der første gang møder potentielt menneskehandlede, reagerer på det og spiller bolden videre til den rette myndighed.

- Sagerne kan virke grove på mange måder, men det er ikke sikkert, at de kvalificerer sig til at være deciderede menneskehandelsager, siger han og tilføjer:

- Hvis de ikke er det, hvem tager sig så af dem? Det kræver, at der er et tæt samarbejde mellem myndighederne, så man får nogle bedre og finere masker, så ingen falder igennem hullerne.

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, hvordan der kan opstå huller i myndighedernes arbejde.

For eksempel reagerede Fødevarestyrelsen ikke, da de flere gange så en kinesisk koks soveplads i et lagerrum. Det var ikke inden for deres ansvarsområde.

Ofte kan politiet heller ikke stille noget op, selvom de har en formodning om, at der kan være tale om udnyttelse. Det har nemlig ikke mulighed for at tjekke, om de udenlandske arbejdere lever op til betingelserne i deres arbejdstilladelse. Kun, om de har et gyldigt stempel i passet.