Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Langt flere end ventet har fået tilkendt den seniorpension, der blev indført 1. januar 2020. Og meget få har fået afslag. Men det antal risikerer at stige, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Beskæftigelsesministeren hed Troels Lund Poulsen og De Radikales formand Morten Østergaard, da aftalen om seniorpension i maj 2019 blev præsenteret for offentligheden.
Arkiv/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

3F’eren Finn Simonsen kunne højst sandsynligt kalde sig den første seniorpensionist, da han fik tilkendt pensionen 13. januar 2020 og fortalte Fagbladet 3F om processen.

Siden har 8.542 andre syge og nedslidte fået tilkendt den pensionsform, der trådte i kraft 1. januar 2020. Det viser nye tal fra jobindsats.dk.

Det tal er langt højere, end man forventede, da den politiske aftale om seniorpension blev indgået i maj 2019.

Omkring 5.000 personer ville gøre brug af ordningen hvert år, lød forligspartiernes vurdering dengang.

Tallene fra jobindsats.dk viser også, at langt de fleste af dem, der søger, får tilkendt pensionen. Faktisk får 93 procent af ansøgerne et ja. Det vil sige, at kun 634 personer har fået afslag i 2020.

Glædeligt at få går forgæves

I 3F er den socialt politisk ansvarlige, Tina Christensen, glad for, at tallene er høje.

- Det er glædeligt, at tallene viser, at ordningen hjælper de nedslidte, der ikke kan holde til mere. Og det er glædeligt, at tilkendelsesprocenten er så høj, og at der dermed er relativt få, der søger forgæves, siger Tina Christensen.

For at få ja til seniorpension kræver det blandt andet, at man har seks år eller mindre til pensionsalderen, og at man kun kan arbejde 15 timer eller derunder om ugen.

Det er kommunerne, der indtil nu har stået for at administrere den nye ordning. Og fra Kommunernes Landsorganisation, KL, lyder det, at det har været relativt let sammenlignet med for eksempel førtidspension.

- Der er enkelte sager, hvor det har krævet lidt ekstra besvær, også for borgeren. Især i forhold til at opgøre beskæftigelse mange år tilbage. Men i langt de fleste tilfælde har kommunerne kendt borgerne i forvejen, og det har gjort det relativt enkelt at træffe afgørelserne, siger chefkonsulent Brian Siggaard fra KL.

At tallet er endt højere, end man fra politisk hold forventede, forklarer han primært med, at en del fleksjobbere har brugt anledningen til at overgå til seniorpension. En strøm, som han forventer vil aftage.

Todeling bekymrer

Det er kun i 2020, at kommunerne har stået for tilkendelsen af seniorpensionen. Fra årsskiftet er aftalen kommet ind under ATP’s vinger.

Springet skyldes, at den daværende VLAK-regering og dens støttepartier var skeptiske over for at give opgaven til kommunerne. Derfor blev det besluttet, at staten skulle ind over efter et år, hvilket undrede kommunerne.

Men kommunerne skal stadigvæk oplyse sagerne. Og denne todeling bekymrer chefkonsulent Brian Siggaard fra KL. Han vurderer, at antallet af afslag risikerer at stige i 2021.

- Vi hører allerede nu fra kommunerne, at borgerne har svært ved, at de nu skal forholde sig til to myndigheder i stedet for én, siger Brian Siggaard.

Borgerne har fra 1. januar 2021 som udgangspunkt skullet ansøge om seniorpension digitalt via borger.dk.

- Og det kan borgeren jo sagtens gøre, uden at have haft en dialog med en sagsbehandler, som det ellers har været tilfældet i kommunerne. Her har man typisk fået vejledning og hjælp, og måske er de personer, der ikke har været i nærheden af en seniorpension, blevet “sorteret fra”. Derfor risikerer der nu at komme flere ansøgere, der får afslag. Det er blandt andet også derfor, vi har været kritiske overfor, at ordningen flyttes, siger Brian Siggaard.

“Det bliver spændende”

I 3F håber man ikke, at KL’s vurderinger kommer til at holde stik. Den socialpolitisk ansvarlige Tina Christensen noterer, at “det bliver spændende at se”, hvordan ordningen bliver administreret fremover.

Aftalen blev i sin tid indgået mellem den daværende VLAK-regering, De Radikale og Dansk Folkeparti. Siden har Socialdemokratiet og SF tilsluttet sig. 

Oveni aftalen om seniorpension fulgte aftalen om tidlig pension, der blev indgået i oktober 2020 mellem Mette Frederiksens regering, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. Den træder i kraft pr. 1. januar 2022.

- Det har været afgørende for 3F, at seniorpensionen suppleres med den mulighed, der nu indføres til tidlig pension. For seniorpensionen er alene et tilbud for de allermest nedslidte, siger Tina Christensen fra 3F.