Kommunerne har fået kritik for at tilkende meget få seniorførtidspensioner. Men i det sidste halve år har de tilkendt rekordmange, viser nye tal. Ifølge KL har kommunerne lyttet til kritikken og rettet sig efter den.
En kampagne og en masse mediedækning var åbenbart det, der skulle til, for at få kommunerne til at tilkende flere seniorførtidspensioner.
Nye tal viser nemlig, at kommunerne siden maj 2019 har tilkendt mere end dobbelt så mange seniorførtidspensioner, end de gjorde i samme tidsrum i 2018. I hele 2018 fik mindre end 400 borgere tilkendt en seniorførtidspension. Det tal er steget til knap 800 tilkendelser for de første ni måneder af 2019.
Hvis man spørger Kommunernes Landsforening (KL), skyldes stigningen to ting: Et pres fra Folketinget og den store mediedækning.
- Der har været ytret et ønske fra Folketinget om at sætte fokus på ordningen, fordi der har været en kritik af kommunernes arbejde. Kommunerne er blevet gjort opmærksom på problemet med deres sagsbehandling og arbejder målrettet på at rette ind, siger formand for KL, Jacob Bundsgaard.
Seniorførtidspension blev indført i 2014 efter nedskæringerne af efterlønnen. Seniorførtidspension var et plaster på såret og skulle sikre, at reelt nedslidte fortsat kunne trække sig tilbage før tid. I januar 2020 bliver ordningen erstattet med den nye seniorpensionsordning.
Kampagne og stor medieomtale
I medierne er kommunerne blevet kritiseret for at bruge seniorførtidspensionsordningen for lidt. Eksempelvis kunne Fagbladet 3F i december 2018 skrive, at hele 15 kommuner højst havde givet seniorførtidspension til én borger på fem år.
I et brev til beskæftigelsesudvalget forklarer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) den pludselige stigning med, at hans forgænger Troels Lund Poulsen (V) tilbage i december måned 2018 igangsatte en kampagne målrettet de kommuner, som på det tidspunkt slet ikke brugte seniorførtidspensionen eller kun brugte den meget lidt.
Desuden modtog borgmestrene i landets kommuner tilbage i marts måned et brev fra Troels Lund Poulsen, hvori han opfordrede kommunerne til at “skærpe brugen af seniorførtidspension” og “sikre, at reglerne anvendes korrekt”.
Peter Hummelgaard nævner også, at debatten i medierne har haft betydning for væksten.
Det kan formand for KL, Jacob Bundsgaard, nikke genkendende til.
- Den store diskussion og kritiske mediedækning har også bidraget til, at kommunerne har måttet kigge indad, og det har ført til flere kommunale afgørelser i seniorførtidspensionssager, siger han.
Forsker: Kommuner fortolker regler for stramt
Tallene viser også, at væksten i høj grad skyldes en stigning i antallet af borgere, som har ansøgt om at få en seniorførtidspension.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve kan man forklare stigningen med, at flere borgere er blevet opmærksomme på deres rettigheder.
- Det illustrerer meget godt, at det er en ordning, som de ikke var klar over fandtes, men som de har fået kendskab til på grund af den store diskussion af ordningen i medierne, siger han.
Derudover peger Bent Greve også på, at kommunerne har haft ry for nogle gange at være for bogstavelige i deres fortolkning af regler.
- Det er en kendt diskussion, at kommunerne en gang imellem fortolker reglerne for stramt på nogle områder, og det har formentlig været tilfældet her. Det er de blevet opmærksomme på og har forsøgt at ændre, siger Bent Greve.
