Er du nedslidt og kan kun arbejde 15 timer eller derunder om ugen, får du fremover mulighed for at søge om seniorpension. Tilbagetrækningen kan ske seks år før pensionalderen, uanset hvilket job du har haft, og uanset hvilken uddannelse du har.

Det er resultatet af en aftale om en ny seniorpension, som regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti har præsenteret torsdag.

17.000 nedslidte vil blive omfattet af ordningen, når den er fuldt indfaset, og omkring 5.000 personer vil gøre brug af ordningen hvert år, lyder forligspartiernes vurdering.

- Det er en væsentlig forbedring, i forhold til hvordan det er i dag. Flere af dem, der desværre er nedslidte, vil få en ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ved præsentationen.

Ikke godt nok

I 3F modtages det nye pensionforlig lunkent. Mange nedslidte blandt 3F’s medlemmer vil nemlig ikke opfylde det nye krav om, at du kun må have seks år tilbage til folkepensionen og skal have en såkaldt restarbejdsevne på 15 timer om ugen, lyder det fra forbundsformand Per Christensen.

- Udspillet hjælper for eksempel ikke den 55-årige tømrer, der blev sygemeldt i efteråret, fordi knæene er slidt op efter 37 års hårdt arbejde. Og det hjælper ikke ham på 58 år, der startede som 18-årig og i dag er nedslidt, siger Per Christensen.

Heller ikke Socialdemokratiet modtager den nye aftale med kyshånd.

- Løser aftalen de problemer, der er på arbejdsmarkedet? Det mener jeg ikke, den gør. Der er flere problemer ved aftalen, men det største problem er, at der ikke er tale om en egentlig rettighed, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i et interview med DR.

- Jeg vil gerne have en egentlig rettighed, hvor man ikke skal søge, og hvor man ikke skal visiteres, siger Mette Frederiksen.

Uvist, hvem der skal vurdere

I dag kan man søge om seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, og man skal kunne arbejde 7,5 timer om ugen. Kommunen skal foretage denne vurdering.

Fremover er det dog ikke sikkert, at den vurdering skal ligge hos kommunerne, lød det fra forligspartierne.

Forligspartierne er nemlig slet ikke i hus, i forhold til hvem der skal vurdere, hvorvidt en person er så nedslidt, at han/hun kun kan arbejde 15 timer om ugen.

- Vi vil nu få analyseret hvilken myndighed, der skal have opgaven i fremtiden, sagde Troels Lund Poulsen.

Det kan være kommunerne, det kan være de arbejdsmedicinske klinikker, eller det kan være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, sagde ministeren om den myndighed, der fremover skal stå for en visitation af den nye seniorpension.

Pinligt med manglende kriterier

I 3F’s øjne er dét slet ikke godt nok:

- Det er direkte pinligt, at man ikke har fundet en løsning på visitationsproblemet. Vi ønsker klare, objektive kriterier, fordi den nuværende visitationsmodel har vist sig alt for vilkårlig, siger Per Christensen.

Forligspartierne gjorde det ved præsentationen af modellen dog klart, at personer, der søger om seniorpension, ikke skal ud i lange, opslidende vurderinger.

Vurderingen af, om man kan arbejde 15 timer, skal udelukkende ske ud fra det job, man har bestridt hidtil - ikke i forhold til om man kan bestride et helt andet, vilkårligt job. Og vurderingen skal være ens fra kommune til kommune, lovede forligspartierne også.

- Vi har ikke fastlagt den endelige udformning af den her del af aftalen. Vi har bare sagt, at nu skal der være en anden model end den, vi har i dag, for den fungerer ikke, sagde Troels Lund Poulsen.

Nemmere fastholdelsesfleksjob

I den nye aftale ligger også en forbedring af fastholdelsesfleksjob for seniorer. Fastholdelsesfleksjob er et fleksjob i den virksomhed, hvor en person hidtil har arbejdet på helt normale vilkår. 

Her vil man ifølge den nye aftale fjerne de hidtidige barrierer, så man fremover kan få fastholdelsesfleksjob fra dag ét. Den forbedring hilser 3F meget velkommen.

Per Christensen siger dog, at der stadig er et stort behov for differentieret pension trods dagens aftale:

- Den nye seniorpension skal suppleres med en ret til tidligere pension til de relevante lønmodtagere, der i dag betaler prisen for, at den daværende VK-regering, DF og De Radikale de facto afskaffede efterlønnen i 2011, siger Per Christensen.