I disse uger og måneder bliver der arbejdet på at ændre reglerne for medarbejdere i landbruget i Danmark.

Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Fagbladet 3F. Ministeren oplyser, at han har fået en ny, fælles henvendelse fra 3F og landbruget om at få noget mere styr på området.

- Og min plan er, når vi til efteråret mødes igen i Folketinget, så bliver det med et lovforslag om at få styr på blandt andet det her landbrugsområde, siger Mattias Tesfaye.

Skal forklare sig for Folketinget

Fagbladet 3F har den seneste måneds tid afsløret, at udenlandske fodermestre har følt sig presset til at betale en betydelig del af deres løn tilbage til deres arbejdsgiver for at kunne fortsætte med at arbejde i Danmark.

At udenlandske medarbejdere bor hos deres arbejdsgivere på et staldloft eller uhumske værelser.

At arbejdsgivere på det grønne område har efterbetalt i alt knap 1,8 millioner kroner siden 2008 i 24 sager, som Fagbladet 3F kender til. Sagerne er rejst af 3F og omhandler kun udenlandske praktikanter, der typisk er blevet udsat for lønsnyd. 

Fagbladet 3F har også afsløret, at landmænd og gartneriejere kan misrøgte deres udenlandske praktikanter – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige både udenlandske praktikanter og danske elever. For hverken det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser eller Tvistighedsnævnet behandler sager med udenlandske praktikanter.

Desuden har Fagbladet 3F afsløret, at ukrainske medarbejdere føler sig stavnsbundne hos danske landmænd og gartneriejere, fordi udlændingenes tilladelse til at bo og arbejde i Danmark er knyttet op på en specifik arbejdsgiver. Denne regel gør, at ukrainere finder sig dårlige løn-, arbejds- og boligforhold, forklarer de.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er kaldt i samråd i Folketinget, hvor han skal redegøre for forholdene.

Skal have konsekvenser

Over for Fagbladet 3F betegner udlændinge- og integrationsministeren det som ”totalt uacceptabelt”, hvis en arbejdsgiver på overfladen udbetaler korrekt løn i overensstemmelse med den ansættelseskontrakt, der ligger til grund for den udenlandske medarbejders opholdstilladelse, men bagefter forlanger en del af beløbet tilbage under bordet.

Samtidig erkender Mattias Tesfaye, at udenlandske praktikanter har en ringere retsstilling end danske elever – og mener, at udlændingene for fremtiden skal have en mulighed for at klage over deres praktikværter.

Ministeren mener også, at det skal have konsekvenser for landmænd og gartneriejere, hvis de ikke behandler deres udenlandske praktikanter ordentligt. Det kan både være i form af bøder til arbejdsgiverne og karantæne, som udelukker dem fra at få nye praktikanter.

Skal tabe mælketænderne

Udlændinge- og integrationsministeren peger på, at det danske arbejdsmarked i dag er fuldstændigt anderledes end i 1998, hvor han selv begyndte i lære som murer.  

- Fordi der er kommet så meget udenlandsk arbejdskraft. Fordi der er så mange danske virksomheder, der er indstillet på at snyde og springe over, hvor gærdet er lavest. Derfor er vi for sent i Danmark kommet i gang med at få bekæmpet social dumping, siger Mattias Tesfaye.

I dag er en ud af tre, der arbejder i dansk landbrug, fra udlandet, viser et datatræk fra Danmarks Statistik lavet til Fagbladet 3F. Det betyder, at næsten dobbelt så mange udlændinge arbejder på danske gårde nu som for bare 10 år siden. De fleste udlændinge i landbruget er tilrejsende fra Ukraine eller Rumænien.

Ministeren mener, at man kan stole på langt de fleste arbejdsgivere i Danmark.

- Men når grænserne er blevet åbnet for arbejdskraft, så skal vi måske tabe vores mælketænder lidt og være lidt mindre naive. Der kommer en arbejdsmarkedskultur til Danmark, som er anderledes end den, vi er vant til. Hvor folk desværre har færre rettigheder. Og desværre arbejder til lavere lønninger. Og det sammenstød mellem det organiserede danske arbejdsmarked med forholdsvis høje lønninger og velreguleret udlændingelov og så uregulerede arbejdsmarkeder ret tæt på os, siger Mattias Tesfaye.

- Så vi vil se masser af fusk og snyd, hvis ikke vi skærper straffene, øger kontrollen, får myndigheder med flere muskler. Og det er vi kommet for sent i gang med. Østudvidelsen var 1. maj 2004. Det er mere end 17 år siden. Det tog mange år, før Folketinget og Christiansborg begyndte at tage det alvorligt, siger han.

For få muskler

EU blev i 2004 udvidet med 10 østeuropæiske lande, og siden er mange arbejdere fra Øst- og Centraleuropa strømmet til Danmark for at arbejde på forskellige områder, ikke mindst inden for landbruget og gartnerierhvervet.

- Nu er vi endelig kommet i gang, blandt andet ved at vi kan straffe virksomheder, der bryder udlændingeloven, meget hårdere end tidligere. Og ved at vi kan sige: Det kan godt være, at du formelt set lever op til at alle reglerne for at kunne komme til Danmark og arbejde, men det lugter, det her, så derfor formoder vi, at du ikke lever op til reglerne. Og derfor kan du alligevel ikke komme til Danmark og arbejde.

Kun halvvejs

Tænker du, at de regler, der er nu, er gode nok til at finde de landmænd eller andre arbejdsgivere, som snyder med det her?

- Vores seneste kontrolpakke er først lige trådt i kraft her 1. januar, så det er nok lidt for tidligt at konkludere på den. Indtil videre kan jeg se, at de nye tiltag virker sådan, som jeg havde håbet, siger Mattias Tesfaye.

Han oplyser, at den nye lov er blevet brugt over 30 gange, hvor myndighederne har formodet, at udlændingens ansættelsesforhold i Danmark ville være fusk.

- Men jeg må nok også være ærlig og sige, at jeg ikke tror, at vi er færdige med det her. Danmark er ikke et lukket arbejdsmarked mere. Folk kommer ind med en anden kultur uden at kende deres rettigheder og uden et ordentligt netværk, og måske også uden en fagforeningstradition fra det land, hvor de kommer fra, siger ministeren.

Mattias Tesfaye har i årevis gjort opmærksom på social dumping over for udenlandske arbejdere i Danmark.

- Jeg var selv en af dem, der råbte og skreg om, at nu må man tage det her alvorligt. Særligt da finanskrisen kom, og man kunne se, at det var mange danskere, der fik sparket, og polakkerne, der blev. Vi er kommet alt for sent i gang. Men vi er i gang nu. Den nuværende regering har meget mere fart på end den tidligere regering. Og jeg anerkender fuldstændig, at vi er kun halvvejs, siger han.     

Du kan finde alle Fagbladet 3F’s artikler om sagen på temasiden Bondefanget i Danmark.