Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Retten til at arbejde i Danmark er for ukrainere knyttet fast til én specifik arbejdsgiver, og derfor affinder de sig med dårlige løn-, arbejds- eller boligforhold. En ekspert mener, at ukrainernes aftaler burde laves med staten frem for den enkelte arbejdsgiver.

Den ukrainske fodermester gennem mange år i Danmark Oleksii Pidkopai fra Ukraine mener, at danske landmænd udnytter, at ukraineres tilladelse til at bo og arbejde i Danmark er bundet til en bestemt arbejdsgiver.
Privat

De fleste udlændinge på danske gårde og gartnerier kommer fra Ukraine, og mange ukrainske medarbejdere står i en usikker situation i Danmark. For hvis de bliver fyret, mister de retten til at arbejde i Danmark.  

Det skyldes, at ukraineres tilladelse til både at arbejde inden for landbruget og gartnerierhvervet i Danmark er knyttet til en specifik arbejdsgiver.  

Og denne prekære situation for ukrainere bliver udnyttet af nogle danske landmænd, fortæller 34-årige Oleksii Pidkopai, der står bag en Facebook-gruppe for ukrainere med 1.500 medlemmer. Han har boet i Danmark i næsten 11 år og arbejdet i landbruget frem til december 2019, hvor han måtte stoppe på grund af problemer med astma som følge af arbejdet på en gård.

- Problemet er, at man er afhængig af en tilladelse til én landmand. Og folk er bange for at miste deres tilladelse. Når din opholds- og arbejdstilladelse kun er knyttet til én arbejdsgiver, er det faktisk en slags slaverikontrakt. For vi er totalt afhængige af denne tilladelse, siger Oleksii Pidkopai.

Læs også: Fordobling på 10 år: Hver tredje ansat i landbruget er udlænding

Nyt job – nye udgifter

Ukrainere og andre såkaldte tredjeverdensborgere fra lande uden for EU kan ikke uden videre skifte arbejdsplads fra én gård til en anden.

De er nødt til at søge en ny opholds- og arbejdstilladelse knyttet til en anden arbejdsgiver i Danmark. Det gælder både praktikanter, der tjener ned til 72 kroner i timen før skat, samt fodermestre, der skal have en månedsløn på minimum 26.000-27.000 kroner eksklusiv pension.

Dette kan sagtens koste mindst 6.000 kroner i form af et nyt ansøgningsgebyr til den danske stat og eventuel betaling til en jobagent, der kan skaffe ukraineren et nyt arbejde. Og samtidig kan ansøgningsprocessen snildt vare flere måneder.

Der bliver årligt ansat 2.000-3.000 udenlandske praktikanter på det grønne område i Danmark – langt de fleste kommer fra Ukraine. Derudover er der knap 3.000 udenlandske fodermestre i dansk landbrug, hvoraf 97 procent kommer fra Ukraine.

Forskellige regler

Ifølge den statslige hjemmeside Ny i Danmark gælder der dog forskellige regler for udenlandske ansatte i Danmark.

Hvis en udenlandsk praktikant finder en ny praktikplads eller bliver tilbudt et job, mens vedkommende er i praktik i Danmark, skal udlændingen ansøge om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Praktikanten må ikke begynde på det nye arbejde, før vedkommende har fået en ny tilladelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI.

Hvis udenlandske fodermestre finder et nyt job, mens de arbejder i Danmark, må de – når de har ansøgt om en ny tilladelse – til gengæld gerne begynde at arbejde, selvom de endnu ikke har modtaget den nye tilladelse, fremgår det af hjemmesiden.

Reglerne bliver bekræftet over for Fagbladet 3F af specialkonsulent hos Udlændinge- og Integrationsministeriet Gert Thams:

- På visse erhvervsordninger er der i forbindelse med et jobskifte i Danmark mulighed for at arbejde for den nye arbejdsgiver, mens ansøgningen behandles – den såkaldte jobskifteregel. Med jobskiftereglen må udlændinge, der har opholds- og arbejdstilladelse som for eksempel en fodermester eller en driftsleder, begynde i deres nye job, før de har fået en ny opholds- og arbejdstilladelse, skriver han i en e-mail til Fagbladet 3F.   

For udlændinge på andre erhvervsordninger i Danmark gælder der ligeledes regler, der er lempeligere end reglerne for udenlandske praktikanter. Udlændinge, der eksempelvis har opholds- og arbejdstilladelse som følge af den populære såkaldte beløbsordning – og dermed i 2021 skal have en løn på mindst 445.000 kroner om året – kan få en særlig opholdstilladelse til at søge om et nyt job i Danmark, hvis de har mistet deres hidtidige arbejde.

- Udlændinge, der har opholds- og arbejdstilladelse efter for eksempel beløbsordningen eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse, og som bliver uforskyldt ledig, kan søge om seks måneders opholdstilladelse til at søge et nyt job i Danmark, skriver specialkonsulent Gert Thams til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F har tidligere på sommeren afdækket, at udenlandske praktikanter – i modsætning til danske elever – ikke kan få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.

Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter. Det betyder i praksis, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø og chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.

Læs også: På danske gårde: Udenlandske praktikanter bor over kostald og på uhumske værelser

Ekstra arbejde uden betaling

Oleksii Pidkopai fortæller, at hans tidligere arbejdsgiver inden for landbruget for otte år siden fortalte ham, at ukraineren skulle begynde at arbejde 180 timer om måneden og ikke de normale 160. For den samme løn.

- Han sagde: “Jeg er ligeglad, hvad der står i kontrakten. Hvis jeg vil, kan jeg bare lukke din tilladelse i morgen, og du kan pakke sammen og forlade stedet og landet.” Det er typisk for landmænd, siger Oleksii Pidkopai og oplyser, at han nægtede at arbejde flere timer til samme løn, og at han slap for det efter to-tre måneder.    

- Jeg kender personligt én, som er nødt til at arbejde 200 timer om måneden, men kun får betaling for 160 timer. Han siger, at han ikke har nogen anden mulighed. Fordi han har to små børn. Familien lejer en bolig af landmanden, og de har ikke mulighed for at ændre på det lige nu, siger han. Jeg kender mange, der arbejder ekstra uden betaling. De gør det i weekender, på helligdage i julen og til påske og får ikke nogen ekstra betaling, siger Oleksii Pidkopai og fortsætter: 

- Nogle arbejder, selvom de er syge. De får at vide, hvis du ikke kommer på arbejde i morgen, så er du fyret. Desværre er vi ikke beskyttet fra denne situation.

Læs også: Ukrainere i kor: Vi har også betalt løn tilbage

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 28-årige ukrainer Denys har som fodermester ifølge sin egen opgørelse betalt 102.000 kroner af sin løn tilbage til en dansk landmand i løbet af sin ansættelse fra sommeren 2017 til foråret 2021.
Den 28-årige ukrainer Denys har som fodermester ifølge sin egen opgørelse betalt 102.000 kroner af sin løn tilbage til en dansk landmand i løbet af sin ansættelse fra sommeren 2017 til foråret 2021. FOTO: Fagbaldet 3F

Betalte løn tilbage

Fagbladet 3F har været i kontakt med en lang række ukrainere, der fortæller, at de føler sig meget presset af reglen om, at de kun må arbejde for en specifik arbejdsgiver – også selvom de bliver snydt for løn eller må arbejde over uden betaling.

Det har blandt andet gjort sig gældende for den 28-årige fodermester Denys fra Ukraine. I flere år har han betalt i alt 102.000 kroner tilbage af sin løn til en sønderjysk svineproducent for at kunne beholde sit arbejde i Danmark. 

- Manden kigger på dig som penge. Du bliver nødt til at betale, og han fortæller dig, at du er nødt til det. Hvis du ikke accepterer det, kan du smutte. Han fyrer dig. Du er bare nødt til det. Det er det værste, siger Denys, der for nylig har fået alle pengene retur samt en godtgørelse for krænkelsen.

I foråret 2021 skaffede ukraineren sig i al hemmelighed selv et nyt job uden at fortælle det til sin daværende arbejdsgiver. Medarbejderen var bange for, at landmanden ikke blot ville undlade at give ham en anbefaling – som er meget vigtig for udlændinge i branchen – men også kontakte og advare hans nye arbejdsgiver om ukraineren, som havde givet udtryk for, at han gerne ville stoppe med at betale en betydelig del af sin løn tilbage til den sønderjyske svineproducent.

Ukraineren boede også til leje hos svineproducenten og betalte særskilt 1.500 kroner om måneden for det, viser hans lønsedler.

Læs hele historien: Løn i landmandens lomme

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den ukrainke landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko blev syet med otte sting i ansigtet efter en arbejdsulykke hos sin danske arbejdsgiver - og kort efter fyret.
Den ukrainke landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko blev syet med otte sting i ansigtet efter en arbejdsulykke hos sin danske arbejdsgiver - og kort efter fyret. FOTO: Privat

Sat på gaden efter arbejdsskade

Mange ukrainere bor til leje hos deres arbejdsgiver i Danmark, viser Fagbladet 3F’s research. Hvis de bliver fyret, kan de dermed også hurtigt miste deres sted at bo.

Den 25-årige landbrugspraktikant Kostiantyn fra Ukraine mistede også pludselig både sit praktiksted og sit værelse i Danmark i december 2018. Han fik en arbejdsskade på jobbet om fredagen – og en bortvisning fra sin arbejdsgiver om mandagen. I forbindelse med bortvisningen krævede den danske landmand, at praktikanten samme dag skulle forlade det værelse, som ukraineren lejede af arbejdsgiveren. Ved den lejlighed dukkede landmanden, tre andre mænd samt en bidsk hund op foran praktikantens bolig.

Læs også: Landbrugspraktikant fik en arbejdsskade – og blev sat på gaden

De to 23-årige ukrainere Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi blev snydt for løn hos Møllegårdens Planteskole på Fyn. Men de fandt sig i det i en periode, fordi de følte sig presset.  

- Lars (ejeren af planteskolen, red.) sagde, at han ikke ville betale os for overarbejde. Han sagde, at det havde han ikke penge til. Vi havde hver betalt 2.500 euro for at blive praktikanter hos ham, så derfor fandt vi os i det, sagde Andrii Hryb til Fagbladet 3F i december 2019, hvor de to praktikanter fik efterbetalt i alt lidt over 83.000 kroner af virksomheden efter en faglig sag rejst af 3F Østfyn.

2.500 euro svarer til cirka 18.600 kroner. Ukrainerne oplyste, at de hver især betalte beløbet til en agent i Ukraine – og at de havde skaffet sig pengene hos deres familier.

Læs også: Praktikanter snydt i løn af stor planteskole

(Artiklen fortsætter under billedet)

De 23-årige ukrainske praktikanter Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi blev snydt for løn hos Møllegårdens Planteskole.
De 23-årige ukrainske praktikanter Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi blev snydt for løn hos Møllegårdens Planteskole. FOTO: Privat

Ekspert: Aftale med staten frem for arbejdsgiveren

Lektor ved Aalborg Universitet Marlene Spanger har interviewet en lang række ukrainske landbrugspraktikanter og fodermestre i forbindelse med bogen “Migranters mobilitet mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked”, der udkom i september 2020.

Hun mener, ukrainerne står i en prekær situation, og at det er svært for dem at forhandle om deres løn- og arbejdsvilkår i Danmark, fordi de frygter at blive fyret. De gældende ordninger omkring løn- og arbejdsvilkår kan omgås af arbejdsgiverne på området, mener hun.

- Hvis man gerne vil det til livs, skal man lave det om, så kontrakten ikke er bundet til den enkelte arbejdsgiver. Jeg synes, man skulle lave en ordning, hvor aftalen om arbejdsforholdene var en aftale med staten og ikke arbejdsgiver, siger Marlene Spanger til Fagbladet 3F og fortsætter:

- Det vil betyde, at hvis der er en arbejdsgiver, der overtræder lovgivning eller reglerne, er det ikke migranten, der sendes hjem. Migranterne kan i stedet blive og finde et andet arbejde, eventuelt med hjælp fra fagforeningen eller staten. Særligt fordi vores undersøgelser viser, at de ofte har haft udgifter i forbindelse med at få arbejdet i Danmark.

Ekspert: Arbejdsgivere har for meget magt

Antropolog og forsker i arbejdsmigration Sine Plambech ved Dansk Institut for Internationale Studier påpeger, at situationen er den samme for andre grupper af udlændinge, som for eksempel au pairs, hvis forhold hun har forsket i.   

- Det forudsætter, at man kan stole på arbejdsgivere, og at de personer basalt set er gode personer og påtager sig det ansvar. I stedet for at staten tager ansvar, så overlader vi det til dem, der skal tjene penge på migranterne. Det skaber et ulige magtforhold og stiller migranter i en sårbar position, siger Sine Plambech og stiller spørgsmålet:

- Hvordan skal de protestere, når den person, de vil protestere over, har hals- og håndsret over dem og deres fremtid og deres økonomiske indtjening?

Hun mener, at man burde undersøge mulighederne for, at migranterne ikke skal være knyttet til en specifik arbejdsgiver:

- Man giver simpelthen arbejdsgivere for meget magt. Der er for mange brodne kar. De her historier viser, at der desværre er mange, der udnytter den position, siger Sine Plambech.

Ukrainere kan som hovedregel søge om permanent opholdstilladelse i Danmark, når de har boet uafbrudt og lovligt i landet i mindst otte år på tidsbegrænsede opholdstilladelser.