Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Næsten dobbelt så mange ukrainere og rumænere arbejder på danske gårde som for 10 år siden, viser nye tal. Især i ko- og svinestalde er mængden af udlændinge stor, mener ekspert.

Danske gårde er blevet færre, men større. Det betyder færre selvstændige og flere lønmodtagere - det er bare ikke danskere, der får de nye job.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

En tredjedel af dem, der arbejder i dansk landbrug, kommer selv langt fra den danske muld: De er oftest tilrejsende fra Ukraine eller Rumænien.

Det viser et datatræk fra Danmarks Statistik lavet til Fagbladet 3F.

Det betyder, at næsten dobbelt så mange udlændinge arbejder på danske gårde som for bare 10 år siden.

- Det er en markant udvikling på 10 år, og man kan jo også se den, hvis man kommer ud i de store svinestalde. Det kan godt være, at der er en dansk driftsleder, men det er meget ofte, det er udlændinge, der er i stalden, siger Jakob Vesterlund Olsen, jordbrugsøkonom og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

For 10 år siden var andelen af udlændinge i dansk landbrug 20 procent. Siden har udviklingen i landbruget betydet, at gårde og bedrifter er blevet færre, men større.

 

 

Derfor er mængden af lønmodtagere også vokset – det er bare ikke danskere, der indtager de nye stillinger: Fra 2010 til 2019 faldt antallet af danske lønmodtagere på gårdene nemlig en lille smule med knap 4 procent, mens antallet af udlændinge næsten blev fordoblet med 81,6 procent. Det er især ukrainere og rumænere, der udgør den største gruppe af udlændinge.

Og i ko- og svinestalde kan man forvente, at mere end hver tredje kommer fra udlandet, påpeger Jakob Vesterlund Olsen.

- I staldene er opgaven mere specialiseret, og det er i bund og grund nemmere at lære nogen op, hvis det er en gentagelse af de samme opgaver som for eksempel malkning, siger han.

Det hænger sammen med, at større bedrifter – altså flere køer og grise i større stalde – betyder, at enkle arbejdsopgaver såsom malkning kan fylde en hel arbejdsdag.

 Helt afhængig af udenlandsk arbejdskraft

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har flere gange påpeget, at udenlandsk arbejdskraft er uundværlig for landbruget i dag.

Senest da corona-epidemien betød, at regeringen indstillede alle ansøgninger fra udenlandske landbrugspraktikanter. Som praktikant kan man arbejde i Danmark til en timeløn ned til 72 kroner.

Knap 797 udenlandske praktikanter fik som følge deraf afslag på at komme til Danmark i de tre måneder, som stoppet varede.

Landbrug & Fødevarer kaldte situationen “forfærdelig” og “akut”, og landmænd fortalte, at stressniveauet i stalden steg, fordi der manglede hænder i den daglige drift.

- Mange landmænd er dybt frustrerede over ikke at kunne få adgang for medarbejdere til en sektor, der er samfundskritisk vigtig, sagde Lone Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer.

 

Tilbagebetaling af løn og “misrøgt”

Mens rumænere kommer til Danmark gennem arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, så har arbejdstagere i Ukraine, som ikke er medlem af EU, ikke samme adgang. I stedet har staten indrettet en særlig erhvervsordning til landbruget, hvor arbejdstagere uden for EU kan få arbejde på en dansk gård, den såkaldte fodermesterordning.

Her har Fagbladet 3F afsløret, at flere ukrainere er blevet mødt at krav om at betale løn tilbage mod at få og beholde jobbet i Danmark. Ordningen skulle ellers have et indbygget værn mod underbetaling med en minimumsløn på 26.000-27.000 kroner om måneden, eksklusive pension.

LÆS MERE: Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal løn tilbage eller forsvind

Samtidig kommer der hvert år nye landbrugspraktikanter fra Ukraine til Danmark. Her arbejder et par tusind til en timeløn ned til 72 kroner, men som Fagbladet 3F har skrevet, har de ikke samme rettigheder som deres danske medstuderende, hvis de er utilfredse med deres uddannelsesophold.

LÆS MERE: Landmænd kan misrøgte unge uden at miste tilladelse til praktikanter

Et forhold, som Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu vil finde en løsning på.

“Mange siger, at de gerne vil have en dansker”

Årsagen til, hvorfor så mange udlændinge arbejder i landbruget er grundlag for en klassisk disputs: Mens 3F peger på, at det handler om at landbruget ønsker billig arbejdskraft, peger Landbrug & Fødevarer på, at det ikke er muligt at finde dansk arbejdskraft.

For Jakob Vesterlund Olsen kan begge dele gøre sig gældende:

- En del har problemer med at skabe overskud, der bliver skåret til alle de steder, man kan. Og man har ikke råd til at betale meget høje lønninger, siger han og tilføjer: 

- Når vi snakker med landmænd, er der mange, der siger, at de gerne vil have en dansker, men at de kan ikke få dem, de gerne vil have, med den kvalitet og indsats, de kan levere, til den løn, landmændene kan honorere. Så kan de ikke få nogen danskere, der vil arbejdet.

Mens udlændinge primært befinder sig i staldene med dyr, så mener Jakob Vesterlund Olsen, at det er lettere at rekruttere danskere til planteproduktionen, hvor opgaven foregår i marken og er mere alsidig og kompleks – og hvor korrekt kommunikation derfor også er vigtigere. Det betyder, at det også er sværere for landmanden at sætte udlændinge på opgaven.

- Det er ikke særligt populært, hvis en sprogfejl betyder, at en medarbejder går ud og høster naboens mark, siger han.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var knap 10 procent af lønmodtagere i Danmark udlændinge i 2019.