Fodermestrene Denys og Nadiya har måttet aflevere tusindvis af lønkroner til deres arbejdsgiver. Men en dag havde de fået nok.
Af: Morten Halskov, Susanne Junker og Anders Palm Olesen
Tapetet er ved at falde af. Det tykke væg-til-væg gulvtæppe ser ud som om, det har båret fødder i årtier. Og i bryggerset hænger en lille knagerække med elefanter og små sorte børn med bastskørt.
Men huset er ikke længere hjem for en dansk børnefamilie, der kan nyde leverpostejmadder ved bordet foran køkkengardinet med udsigt til kastanjetræet midt på gårdspladsen, som omfavnende strækker sine grene ud over besøgende. Nu er det gamle stuehus ved Tinglev i Sønderjylland et fast opholdssted for fem unge ukrainere.
Det er torsdag 1. oktober 2020 sidst på eftermiddagen. Et par unge ukrainske landbrugspraktikanter sidder stille omkring køkkenets slidte spisebord og slubrer suppe i sig, mens de venter på, at deres to købepizzaer bliver opvarmet nok til at være hovedretten efter dagens arbejde.
Samtidig står den 28-årige fodermester Denys i bryggerset og venter på, at hans arbejdsgiver ruller ind på gårdspladsen i sin store, mørke firehjulstrækker. Fodermesteren har dagen forinden fået løn for sit staldarbejde den seneste måned – men nu skal han aflevere en del af pengene tilbage. Denys er utilfreds med at skulle levere en del af sin løn tilbage til landmanden, og nu vil ukraineren lave en hemmelig videooptagelse af deres møde på gårdspladsen.
Kort efter knaser perlegruset under svineproducentens SUV. Denys går hen til bilen på gårdspladsen. Landmanden stiger ud. De hilser, og med sin højre hånd rækker arbejdsgiveren et rødt stykke papir frem, mens han med den venstre hånd tager imod 5.000 kroner i knitrende sedler. Landmanden tæller kontanterne og stikker dem med en glidende bevægelse ned i en lomme på sin jakke.
- Super, siger landmand Morten Clausen og beder om at få det røde stykke papir med regnskabet for betalingen retur.
Se videoen hvor Denys betaler en del af sin løn tilbage.
Jubelår for svineproducenter
Denys og de fire andre ukrainere arbejder og bor til leje hos den sønderjyske landmand, der producerer smågrise i stor stil. Gården ligger et par kilometer fra ukrainernes bopæl i stuehuset nær Tinglev.
Danmark er et landbrugsland i forhold til de fleste andre lande – ikke mindst nabolande som Norge, Sverige og Finland. Ifølge Danmarks Statistik udgør landbrugsarealet i Danmark 61 procent af landets samlede areal. Og i Sønderjylland er landbrugene generelt set større end bedrifterne i resten af landet.
I en lang årrække har tendensen været, at der bliver færre, men også betydeligt større landbrug i Danmark. Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug – altså landbrug og gartnerier – reduceret med 70 procent fra 111.000 til 34.000.
De seneste 50 år er den danske værditilvækst fra de klassiske primærerhverv landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding blevet markant mindre. Fra at udgøre otte procent i 1966 er andelen faldet til to procent i 2018 ifølge Danmarks Statistik.
På Danmarks stadig færre bedrifter er der kommet langt flere udenlandske fodermestre. De seneste ni år er antallet af udenlandske fodermestre mere end ottedoblet fra 360 i 2011 til 2.961 i 2020, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Næsten alle - 97 procent - kommer fra Ukraine.
En fodermester har traditionelt set været en faglært landmand. Men nu er det “mere eller mindre synonymt med en ukrainer, der ikke nødvendigvis er faglært”, fremgår det af et referat af et møde i 2018 i det såkaldte kontaktudvalg, der består af forskellige parter inden for landbrugsområdet. Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Ligesom Denys har en stor del af de ukrainske fodermestre tidligere været landbrugspraktikanter i et eller halvandet år på gårde i Danmark.
Hovedparten af de ukrainske fodermestre i Danmark arbejder hos svineproducenter. Samlet set har Danmark en bestand på omkring 13 millioner svin.
2019 var været et ”jubelår” for de danske svineproducenter, vurderer Danmarks Statistik. Afregningsprisen for konventionelle slagtesvin ligger dette år på 1.088 kroner for hver svin, hvilket er 19 procent højere end gennemsnittet af de ni foregående år. De 160 kroner af afregningsprisen for hvert svin i 2019 er overskud efter betaling af alle udgifterne til produktionen.
Også 2020 har været et gyldent år for danske landmænd. Her har landbruget fået den næsthøjeste indkomst i 30 år, kun overgået af 2012, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Landbrugets indkomst i 2020 er især trukket op af værdien af svin, som er steget med ni procent til knap 28 milliarder kroner - og udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter.
Vil væk fra korruption
Denys har dog ikke mærket meget til medvinden for de danske svineproducenter.
I 2017 forlader han sit hjemland, da han ikke vil risikere at blive indkaldt som soldat i den krigslignende konflikt med Rusland. Målet er igen Danmark, hvor han tidligere har været landbrugspraktikant og efterfølgende arbejdet som fodermester i et halvt år på en gård ved Randers. I Danmark forventer han at kunne finde et godt arbejde og tjene gode penge. Og samtidig slippe for den korruption i hjemlandet, der irriterer ham.
Via en ven og efter en indledende samtale med en kvindelig, ukrainsk manager på gården får Denys mulighed for at tale direkte med landmand Morten Clausen om jobbet som fodermester.
- Han sagde, at jeg kunne arbejde for ham. Men at jeg i begyndelsen skulle arbejde til en lavere løn. Han sagde, at jeg skulle betale penge tilbage, siger Denys til Fagbladet 3F og fortæller, at han i juli 2017 begynder at arbejde for den sønderjyske landmand.
Ukrainerens opgaver består i at være ansvarlig for alle farestaldens nyfødte smågrise, for foder og foderplaner til søerne samt al registrering og medicinering af smågrisene, viser parternes ansættelseskontrakt dateret 13. august 2017.
For at kunne arbejde lovligt som fodermester i Danmark skal udlændinge fra lande uden for EU først have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
- Næsten ingen ukrainere venter på deres tilladelse, inden de begynder at arbejde i Danmark, siger Denys til Fagbladet 3F.
Denys tjente i flere år 26.228 kroner om måneden i løn - og blev trukket 1.500 kroner for husleje.
Sædvanlige danske forhold
For at få en arbejds- og opholdstilladelse er det et krav, at de udenlandske fodermestres løn- og ansættelsesvilkår er ”sædvanlige efter danske forhold”. Kravet skal sikre, at de udenlandske arbejdstagere ikke bliver underbetalt i Danmark.
De Regionale Arbejdsmarkedsråd fastsætter lønnen for de udenlandske fodermestre og driftsledere. Og fra midt i juni 2017 skal fodermestre i Sydjylland have en månedsløn på 31.000 kroner inklusive pension, viser en opgørelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har udleveret til Fagbladet 3F.
Denys bliver midt i august 2017 ansat til en fast månedsløn på 26.228 kroner før skat for 37 timers arbejde om ugen. Ifølge parternes ansættelseskontrakt får ukraineren hverken yderligere betaling til pension, feriefridage eller sundhedsordning, ligesom fodermesteren selv skal betale alle sine pauser under arbejdet.
Landmanden har dog intet sted i kontrakten – som danner grundlag for fodermesterens tilladelse til at arbejde for ham – skrevet, at han kræver, at medarbejderen betaler en del af sin løn tilbage.
Fair spørgsmål
Fra begyndelsen af 2018 er Denys nødt til jævnligt at mødes med sin arbejdsgiver for at betale løn tilbage. Penge, som ukraineren har arbejdet for hos landmanden og betalt skat af til det danske samfund.
I begyndelsen betaler Denys omkring 3.000 kroner tilbage om måneden. Siden har han af flere omgange fået det, han og landmanden omtaler som “lønforhøjelse”. Det betyder reelt, at medarbejderen får lov til at levere et lavere beløb af sin månedsløn tilbage.
Fodermesteren afleverer ikke penge tilbage efter hver eneste lønningsdag, så nogle gange må han medbringe kontanter for flere måneder. 19. december 2019 har Denys 7.000 kroner med i lommen – svarende til fire måneders betaling af 1.750 kroner – da han møder sin arbejdsgiver i bilen.
Under samtalen fortæller medarbejderen, at han i næsten et halvt år har tænkt på at bringe emnet op, når de mødes i bilen og udveksler penge. Men hidtil har han været bange, og det er først nu, at han tager mod til sig. Fodermesteren ønsker endnu en ”lønforhøjelse”, så han fremover selv kan få lov beholde hele sin løn, som den fremgår af lønsedlerne fra landmandens virksomhed.
- Nu har jeg været her i tre år til juli og har betalt hele tiden. Er det muligt, at jeg i fremtiden ikke skal betale? Eller skal jeg altid betale dig tilbage, spørger Denys under samtalen, som han hemmeligt optager med sin telefon.
- Det er et totalt fair spørgsmål, svarer svineproducent Morten Clausen.
Landmanden forklarer, at han hellere selv vil lave en aftale med Denys om, hvad lønnen skal være. Men tilføjer, at reglerne ikke tillader det, hvilket ukraineren er enig i.
- Det er virkelig vigtigt det, du laver på gården for os. Du laver et rigtigt godt arbejde. Og du er meget vigtigt for Tanya, siger Morten Clausen og henviser til virksomhedens kvindelige manager.
- Jeg vil virkelig prøve at finde en god løsning for os. Det kan jeg love, siger svineproducenten.
Ser svært ud
Knap en måned senere mødes Denys og arbejdsgiveren igen. Inden mødet har fodermesteren denne gang hævet 5.000 kroner i en pengeautomat, viser et udskrift af hans bankkonto i Nordea.
26 minutter inde i samtalen bringer Denys på ny emnet om tilbagebetaling op over for landmanden.
- Det ser meget, meget svært ud. I hvert fald sker det ikke de næste par år. Og hvis vi ser fire-fem år frem, tror jeg det heller ikke. Jeg synes, det ser meget svært ud, siger svineproducent Morten Clausen under samtalen, som Denys også optager uden at fortælle det til arbejdsgiveren.
Landmanden forklarer efterfølgende, at en løn på 26.000 kroner er for høj for en medarbejder, der ikke er manager.
- I det mindste er du ærlig, konstaterer Denys.
Til Fagbladet 3F forklarer Denys, at det mentalt er hårdt at arbejde på den måde.
- Manden kigger på dig som penge. Du bliver nødt til at betale, og han fortæller dig, at du er nødt til det. Hvis du ikke accepterer det, kan du smutte. Han fyrer dig. Du er bare nødt til det. Det er det værste, siger Denys.
Bange
Ifølge fodermesterens egen opgørelse har han betalt i alt knap 102.000 kroner af sin løn tilbage til landmand Morten Clausen i perioden fra februar 2018 til og med oktober 2020.
Fagbladet 3F har talt med fire udenlandske fodermestre, der fortæller, at de alle i længerevarende perioder inden for de seneste seks år har måttet aflevere mange tusinde af deres lønkroner til den sønderjyske svineproducent Morten Clausen.
Blandt de fire fodermestre er 27-årige Nadiya fra Ukraine. Hun begynder i 2015 som landbrugspraktikant hos Morten Clausen til en løn på 11.021 kroner om måneden før skat, viser lønsedler. Fra foråret 2016 fortsætter hun med at arbejde på hans gård som fodermester til en officiel månedsløn på 26.228 kroner.
- Morten sagde, at han ville have mig som medarbejder. Men han sagde, at hvis jeg indvilgede og blev, så skulle jeg betale ham nogle penge i kontanter. Han betalte mig lønnen, og fra denne løn tog jeg kontanter og gav ham. Hvis jeg var uenig, kunne jeg finde et andet sted at arbejde, siger Nadiya.
- Jeg var bange for at ændre noget generelt set. Jeg var 22 år gammel, og jeg var bange. Og jeg siger ja, okay. Jeg er enig, forklarer ukraineren.
Efter Nadiya er blevet manager på gården, stiger hendes løn i februar 2019 med knap 700 kroner om måneden før skat, viser hendes lønsedler.
Ifølge sin egen opgørelse har hun afleveret i alt 50.400 kroner til sin nu tidligere arbejdsgiver i perioden fra marts 2016 til og med januar 2019.
- Det har jeg det ikke godt med. Jeg kom her og arbejdede hårdt for disse penge. Selvfølgelig er jeg ked af det, siger Nadiya, der ligeledes ønsker at få de tilbagebetalte penge igen.
Nadiya fortæller om tilbagebetaling af løn som ansat hos Morten Clausen.
Røde sedler i en blå mappe
Fodermestrene fortæller, at der typisk arbejder i alt 10-12 personer for landbrugsvirksomheden.
På et tidspunkt finder en af Denys’ kolleger på arbejdspladsen en blå mappe fyldt med røde sedler, der er lagt i orden under hver af medarbejdernes navne. De røde sedler er en slags kvittering for medarbejdernes tilbagebetaling til arbejdsgiveren. Både landmanden og medarbejderne skriver under på de røde sedler, som Fagbladet 3F har set kopier af.
En anden fodermester oplyser til Fagbladet 3F, at han også gennem længere tid har skrevet under på en rød seddel og betalt penge tilbage til landmand Morten Clausen.
- Jeg accepterer det. For som du ved, er situationen i Ukraine ikke den bedste. Og her i Danmark har vi gode muligheder for at skabe et bedre liv end i Ukraine. Måske er den største grund til, at jeg accepterer det her, som vi kalder lort, at jeg er bange for at miste jobbet, siger fodermesteren.
- Det er overhovedet ikke fair, konstaterer ukraineren.
Fagbladet 3F har forelagt hele sagen for landmand Morten Clausen.
- Så længe sagen her kører, så har jeg ingen kommentarer til det. For vi ved ikke, hvor det ender, siger svineproducenten.
De røde sedler er en slags kvittering for medarbejdernes tilbagebetaling af løn til arbejdsgiveren. Landmanden har gemt sedlerne i en blå mappe.
Fyret
I midten af februar 2021 vender Denys tilbage til gården ved Tinglev efter tre ugers ferie i hjemlandet. Samme dag får fodermesteren en mundtlig fyreseddel af landmand Morten Clausen, fortæller ukraineren. Fyringen falder efter en diskussion mellem dem, hvor fodermesteren påpeger de ukrainske praktikanters trivielle arbejde med at vaske staldene rene samt manglende styr på forskellige ting i staldene.
- Han sagde: Du skal være enig med mig i alt og støtte mig i alt. Du skal ikke sige noget lort foran praktikanterne om, hvad jeg gør, for så ødelægger du lidt holdet. De vil tænke dårligt om mig, og det er ikke godt, for jeg er chefen. Og så sagde han, at jeg skulle stoppe, mens han grinede, siger Denys.
- Selvfølgelig var jeg skuffet. Jeg havde ikke forventet at blive fyret første dag efter ferien. Jeg var lige kommet ind på gården. En times arbejde, og så skulle man stoppe, fortsætter ukraineren.
Ifølge Denys ønsker landmanden, at han stopper på jobbet 1. maj. Men to uger efter den varslede fyring smutter ukraineren selv fra svineproducentens stuehus og stalde ved Tinglev. Uden at fortælle Morten Clausen om det på forhånd. Og uden at afregne de 6.000 kroner, som han mangler at betale tilbage af sin løn for tidligere måneder.
Tre dage senere begynder Denys som fodermester hos en anden jysk landmand.
- Det er godt. I det mindste betaler jeg ikke tilbage her, siger Denys til Fagbladet 3F og konstaterer tørt:
- Der er landmænd, som ikke tager penge fra folk.
Efterbetaling
23. juni 2021 bringer Fagbladet 3F afsløringen om Denys’ og Nadiyas tilbagebetaling af løn til landmand Morten Clausen. I de to efterfølgende dage indgår landmanden sammen med hans landboforening, Landbosyd, to forlig med 3F Aabenraa, hvor de to ukrainere er medlemmer.
De to forlig fører til, at svineproducenten 30. juni 2021 har betalt i alt 421.000 kroner i sagen.
Nadiya får sine 50.400 kroner retur fra svineproducenten, som desuden betaler hende en godtgørelse for såkaldt tort.
- Jeg er lykkelig. Det er rigtig godt, at jeg nu får mine penge tilbage, som jeg har arbejdet hårdt for. Jeg vil endda få flere penge end det samlede beløb, som jeg tidligere har betalt tilbage til landmanden, siger 27-årige Nadiya og henviser til godtgørelsen for krænkelsen.
På samme måde får Denys alle de 102.000 kroner retur, som han tidligere har måttet aflevere til Morten Clausen, der ligeledes også betaler en godtgørelse for tort til den 28-årige ukrainer. Derudover efterbetaler landmanden 206.000 kroner til Denys for manglende betaling af pension og løn for overarbejde.
- Jeg var i chok, da jeg fik beskeden fra 3F om, at jeg får disse penge fra landmanden. Jeg troede, at jeg ville få nogle penge, men ikke hele beløbet. Mine følelser er helt oppe at køre. Selvfølgelig er jeg tilfreds. Jeg er virkelig glad, siger Denys til Fagbladet 3F og fortsætter:
- Jeg er meget taknemmelig over for fagforeningen 3F for at hjælpe mig med at få mine penge tilbage.
- Jeg håber, at andre ukrainere, der også har betalt løn tilbage til deres landmand, også vil få deres penge retur. Jeg håber, at dette system i landbruget vil stoppe, siger Denys.
De ukrainske fodermestre hedder i virkeligheden ikke Denys og Nadiya. Fodermestrene ønsker ikke at stå frem med deres ansigter og rigtige navne, enten fordi de frygter, at det vil skade deres mulighed for at arbejde i landbruget i Danmark. Eller fordi de er bange for at blive lagt for had af landsmænd, der allerede arbejder inden for det danske landbrug eller ønsker at gøre det. Fagbladet 3F er bekendt med de ukrainske fodermestres sande identitet.