Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det går ud over lønmodtagernes vilkår, når flere konkurrerende fagforeninger byder sig til over for arbejdsgiverne, siger arbejdsmarkedforsker oven på balladen om anlægsgartneren Lauge Bonde.

3F krævede i juli overenskomst af en større anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed, Lauge Bonde, der arbejdede på det nye supersygehus i Gødstrup. Nu har sagen udviklet sig til et principielt slagsmål om principperne på det danske arbejdsmarked.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den verserende strid om den vestjyske anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed Lauge Bonde handler om et af de bærende elementer i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Nemlig fagforeningernes historiske ret til at bruge konfliktvåbnet for at få virksomheder til at indgå overenskomster.

Det siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet, der har fulgt Lauge Bonde-sagen tæt.

Han mener, at Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) med balladen omkring Lauge Bonde-sagen ønsker at få begrænset 3F’s mulighed for at gribe ind i konkurrerende overenskomster.

- Lauge Bonde-sagen er blevet meget politiseret, og ligesom med sagen om Vejlegården appellerer Kristelig Arbejdsgiverforening til politikerne om at gribe ind i den danske model og lave et forbud mod, at for eksempel 3F må konflikte sig til overenskomster de steder, hvor der i forvejen er indgået en overenskomst. Historisk set er der mange eksempler på, at forskellige politiske partier har forsøgt at begrænse konfliktretten, dog uden held, siger Laust Høgedahl.

Ønskede også forbud under Vejlegården-sagen

Lauge Bonde-sagen startede i juli i år, da den lokale 3F-afdeling igangsatte en konflikt mod Lauge Bonde, der arbejdede på en byggeplads ved det nye supersygehus i Gødstrup. 3F krævede en overenskomst med Lauge Bonde, selvom virksomheden i forvejen var omfattet af en overenskomst mellem KA og Det Faglige Hus.

Laust Høgedahl sammenligner den aktuelle sag med konflikten om Restaurant Vejlegården i 2012, hvor 3F også krævede at få en overenskomst, selvom spisestedet havde en overenskomst med KA.

LÆS OGSÅ: Efter konflikt: Lauge bonde tegner overenskomst med 3F

Dengang kæmpede KA også stærkt imod, og det førte til, at Venstre og Dansk Folkeparti stillede det omdiskuterede beslutningsforslag B92, som ville betyde et forbud mod de aftalebærende fagforeningers ret til at bruge konfliktvåbnet mod virksomheder, der allerede har overenskomst med en anden, alternativ fagforening.

Beslutningsforslaget blev dog trukket tilbage i al stilhed, da stormen om Vejlegården var løjet af.

Vil undgå konkurrence med lønmodtagernes vilkår

- Det har i mange år været et stærkt politisk ønske fra Kristelig Arbejdsgiverforening, at de gerne vil have beskyttet deres overenskomst, selvom de ikke er den legitime part, siger Laust Høgedahl.

Begrebet legitim part er afgørende for at forstå, hvorfor 3F har ret til at kræve overenskomst med en virksomhed, der allerede har en overenskomst et andet sted.

Hvis konkurrerende fagforeninger hele tiden bød sig til over for arbejdsgiverne, ville det kun gå ud over arbejdstagerne, mener Laust Høgedahl.

- Grunden til, at man har et princip om en legitim part, er, at man gerne vil undgå konkurrence med lønmodtagernes vilkår. Ellers ville uorganiserede arbejdsgivere have den helt åbenlyse mulighed, at de kan shoppe rundt efter den billigste overenskomst, siger arbejdsmarkedsforskeren og fortsætter:

- Der har altid været tradition for - og det blev også fastslået i Arbejdsretten i forbindelse med Vejlegården-sagen - at den legitime part er den organisation, som har flest medlemmer og flest overenskomster på et bestemt arbejdsområde.

Dystre eksempler i udlandet

I Danmark er det organisationerne under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har flest medlemmer og overenskomster og dermed er de legitime parter. KA betragtes derimod som en gul arbejdsgiverforening, fordi den står uden for fællesskabet hos de legitime organisationer på arbejdsmarkedet.

Hvis den danske model begynder at skride, kan det have store konsekvenser, advarer Laust Høgedahl:

- I blandt andet Spanien og Belgien er der forskellige fagbevægelser, der konkurrerer mod hinanden, og det har haft konsekvenser for lønmodtagernes muligheder for at opnå gode løn og arbejdsvilkår, viser forskningen.

‘Bliver alles kamp mod alle’

Det er Byggegruppen i 3F, der har krævet overenskomst med de 30 ansatte i Lauge Bonde, og her mener næstformand Palle Bisgaard også, at et indgreb mod konfliktretten vil være ødelæggende for den danske arbejdsmarkedsmodel.

- Vores ret til at slås for kollektive overenskomster på hele arbejdsmarkedet sikrer fælles og lige vilkår og beskytter medarbejderne mod at blive konkurreret ned under gulvbrædderne, siger han.

- Kristelig Arbejdsgiverforenings eneste formål er at få et forbud mod, at vi kan stille overenskomstkrav. Hvis det lykkes, vil det være starten på et ræs mod bunden, hvor det bliver alles kamp mod alle, siger Palle Bisgaard.

Tiltrådte og opsagde 3F-overenskomst igen

I Borris i Vestjylland skrev Lauge Bonde i september under på en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst med 3F, og det betød, at virksomhedens medarbejdere gik fra en overenskomst mellem KA og Det Faglige Hus til at være omfattet af overenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri, der er den kollektive aftale på bygge- og anlægsområdet.

Skiftet betød en ekstra regning for arbejdsgiveren Lauge Bonde, men ifølge 3F var det en gevinst for medarbejderne, som fik en bedre løn, højere kørselsgodtgørelse og højere tillæg uden for normal arbejdstid.

LÆS OGSÅ: Opgørelse: 3F slår kristelig overenskomst på 20 ud af 30 punkter

Lauge Bonde har imidlertid opsagt overenskomsten med 3F igen, og det er endnu uvist, hvad det vil få af konsekvenser, og hvordan virksomhedens medarbejdere i fremtiden vil være sikret.

Dansk Byggeri bakker op

Hos Dansk Byggeri bakker man op om 3F’s ret til at kræve overenskomster af virksomhederne inden for byggeriet.

- Vi er enige med 3F i, at de kollektive overenskomster er den bedste måde at regulere det danske arbejdsmarked på. Dansk Byggeri har indgået en lang række overenskomster med vores modparter, herunder 3F, som dækker det arbejde, vores medlemsvirksomheder udfører på arbejdsmarkedet. Vi bakker fuldt ud op om den danske model, siger juridisk direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

KA-direktør: Vi kører ikke kampagne

Karsten Høgild, direktør i KA, beskylder 3F for at benytte sig af tvang.

- 3F’s bygge- og anlægsgruppe har med deres angreb på Lauge Bonde og en række andre af KA’s medlemsvirksomheder desværre vist, at de ikke evner at håndtere deres ret til at konflikte på ordentlig og fair vis og på samme måde som en række andre FH-forbund respektere, at en virksomhed har valgt at være medlem af KA og derfor afstå fra at tvinge virksomheden over på en anden kollektiv overenskomst. Når 3F’s bygge- og anlægsgruppe ikke forstår at håndtere deres konfliktret, kan politikerne blive tvunget til at sikre en regulering af konkurrenceforholdet mellem vores to overenskomster, lyder det i et skriftligt svar.

KA-direktøren afviser, at KA bruger sagen til at køre kampagne for deres egne politiske agenda.

- Vi kører på ingen måde kampagne mod 3F. Det er 3F, der har startet sagen ved at tvinge Lauge Bonde til at tegne overenskomst, selvom virksomheden i 18 år har været omfattet af en anerkendt overenskomst. Vi har blot forsøgt at forsvare Lauge Bonde mod 3F’s angreb, lyder det fra Karsten Høgild.