Lene PetersenRegeringens planer om at afskaffe seniorpension skaber bekymring hos nedslidte. En af dem er Karin Stubkjær fra Fyn: - Jeg vil gerne have et liv.
Dagen efter at regeringen præsenterede planerne om at nedlægge seniorpensionen og lægge den sammen med Arne-pension, sendte Karin Stubkjær fra Glamsbjerg sin ansøgning om seniorpension afsted.
Dagene derefter var fulde af bekymringer for fremtiden.
- Jeg sov faktisk ikke i flere nætter, siger hun.
Karin Stubkjær, 61, er serviceassistent i biomedicinsk laboratorie på Syddansk Universitet i Odense. Og det har længe knebet for hende at holde til det.
- Jamen jeg er slidt ned. I 2016 fik jeg to diskusprolapser. Desuden har jeg en spinalstenose – forsnævring i ryggen – og slidgigt i ryg, skuldre og tommelfingre, fortæller hun.
Tidligere har hun været post. Let arbejde har hun aldrig haft.
Straffet for at presse mig selv
I 2016 blev hun opereret i ryggen, og fik blandt andet raspet noget af nogle knogler for at gøre plads til nerverne, for de var begyndt at blive klemt af til benet.
Alligevel har hun presset sig selv til at arbejde 30 timer om ugen. Dog med personlig assistance to timer hver dag til det tungeste arbejde. Men på grund af timetallet fik hun afslag på seniorpension, første gang hun søgte. Det var i foråret.
- Jeg blev straffet for at presse mig selv til at arbejde så meget som muligt. Nu kan jeg ikke længere. Jeg kommer aldrig op på 30 timer igen, selv om jeg gerne ville, siger hun.
Nu er hendes arbejdstid nede på 10 timer om ugen. Resten af tiden er hun sygemeldt. Hun har desuden en paragraf 56, så arbejdsgiveren får kompensation.
Jeg vil gerne have et liv
For Karin Stubkjær handler det ikke så meget om selve ydelsen. Det klarer de nok.
Men det handler mere om, at hun ikke kan se, hvordan hun skal kunne klare at arbejde tre år mere.
- Jeg ville gerne have et liv. Jeg har børn, børnebørn og gamle forældre. Hus og have. Jeg ville gerne se mine venner. Men med de smerter jeg har, kan det ikke lade sig gøre. Jeg har for ondt til både familie og job, siger hun.
Det er de stærke Ipren, der bliver købt. 600 milligram. Om natten må hun tage endnu stærkere medicin for at kunne sove, men har ondt når hun vågner.
Nu venter et bjerg af papirarbejde, en udvidet helbredsundersøgelse og meget andet i forbindelse med ansøgningen.
- Hvis jeg kan få den pension, kan jeg begynde at trække vejret igen. Og passe min familie, siger hun.
Karin Stubkjær håber, hun når det, før reglerne ændres. Foreløbig holder hun sig til, at hun har fået en kvittering på, at hun har søgt. Før reglerne er ændret.
Ansøgningsforløbet kan tage op til seks måneder.
