Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nordsjællandsk luksusrestaurant gav ikke Anastasia løn, da hun tog en prøvevagt som tjener.

Den fashionable restaurant og vinbar på Tuborg Havn har blandt andet lagt lokaler til pressemøde til Kanal 5-serien "Over Atlanten".
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det gik hurtigt, da Anastasia blev hyret ind som tjener på restaurant og vinbar Address på Tuborg Havn lidt nord for København.

Dagen efter, at hun havde sendt en uopfordret ansøgning som tjener, mødte hun ind til en prøvevagt klokken 16 til 21.30, altså fem en halv time.

- Der var travlt, og jeg fik måske ikke den bedste oplæring, men jeg ville gerne takke ja til jobbet, fortæller den dengang 19-årige kvinde.

Hun sendte derfor dagen efter en mail til den daværende direktør på Address:

- Jeg vil rigtig gerne være en del af teamet.

Chokeret over, at det kan foregå i Danmark

Hun hørte ingenting i flere dage og valgte så selv at takke nej til jobbet – og bad om pengene fra sin prøvevagt.

Men ti dage efter vagten, kom der 1. marts 2023 svar fra direktøren:

- En prøvevagt er ulønnet, medmindre man tager/får jobbet, lød beskeden i en mail, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.
 
Det er Anastasia stærkt fortørnet over:

- Jeg er chokeret over, at det kan foregå i Danmark. Jeg har jo arbejdet gratis for dem. Det var virkelig en dårlig oplevelse, siger hun.
 
Senere har Anastasia fået job på Brøndby Stadion. Her startede hun også med prøvevagter – men denne gang med løn:

- Jeg synes, at det er helt i orden, at man lige ser hinanden an i prøvevagter. Men det skal selvfølgelig være med løn, også selvom man ikke får jobbet. For mange unge er det deres første job, og så får de en rigtig dårlig oplevelse, siger hun.

Ingen skal arbejde gratis

For John Frederiksen, formand for 3F Privat Service Hotel og Restauration (PSHR), er meldingen klar:

- Ingen skal arbejde gratis. De unge skal sgu ikke finde sig i ulønnede prøvevagter. Alle skal have løn for det arbejde, som de udfører, hvad enten de er på overenskomst eller ej.

Restaurant Address har faktisk overenskomst med 3F.

- Så har man også aftalt en pris for, hvad arbejdet koster, siger John Frederiksen.

På linje med Anastasia understreger John Frederiksen, at han ikke har et problem med prøvevagter, så længe de er med løn:

- Det er fint, så kan begge parter finde ud af, om det er noget for dem, siger han.

Address: Alle får løn i dag

Hos Restaurant Address oplyser den nuværende daglige leder, Philip Bodum, at restauranten betaler alle i dag, også dem på prøvevagt:

- Siden jeg startede i august 2023 har alle, der har været på prøvevagt, fået løn. Ulønnede prøvevagter er ikke noget, som vi praktiserer, siger han.

Philip Bodum ved ikke hvilken praksis, der har været under den tidligere direktør, der var ansat i februar 2023:

- Jeg har ingen anelse om, hvad der er sket. Det er en rigtig ærgerlig sag, siger han.

Philip Bodum opfordrer Anastasia til at henvende sig til ham for at få redet trådene ud.

Vigtig dom

Det præcise omfang af prøvevagter er ikke kendt, men vurderingen i 3F er, at det er ganske udbredt blandt unge på caféer og restauranter.

I efteråret 2023 faldt der dom i en sag om ulønnede prøvevagter, som en ekspert mener kan få stor betydning.

En kvindelig ansat på Restaurant og Café Nielsen i Brøndby havde haft prøvevagter over to dage. Hun fik ikke jobbet og fik kun løn for halvanden time.

Her stævnede 3F restauranten og fik hos Retten i Glostrup medhold i, at prøvevagten skulle være med løn. Det kostede arbejdsgiveren 12.000 kroner, da der heller ikke var styr på ansættelsesbeviset.

Ifølge Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker på RUC kan dommen få stor betydning for andre, som bliver udsat for ulønnede prøvevagter.

Anastasi ønsker ikke at stå frem med sit efternavn af frygt for, at det kan skade hendes omdømme i restaurationsbranchen.