Bliver du ledig i starten eller slutningen af en måned, sendt hjem en dag eller to på grund af dårligt vejr eller ramt af arbejdsfordeling sidst på måneden, risikerer du, at du ikke kan få dagpenge.

Det skyldes en regel om mindsteudbetaling. A-kassen kan nemlig ikke udbetale dagpenge for mindre end 14,8 timer på en måned.

Mureren Emil Olsen fortalte i denne uge til Fagbladet 3F, hvordan han og hans sjak går glip af dagpenge, når de bliver sendt hjem på grund af vejrlig.

De bliver ramt af reglen om mindsteudbetaling.

LÆS OGSÅ: Slår sig på dagpenge-systemet: Emil risikerer at blive sendt hjem uden penge

- Vi er afhængige af, at der er et sikkerhedsnet. Men vi har ikke samme sikkerhedsnet som andre, siger han.

For SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er sagen klar.

- Jeg synes, at mindsteudbetalingsreglen har været et misfoster fra starten. Nu stikker det hovedet frem, fordi vi har haft en kold vinter. Den regel bør afskaffes, siger Karsten Hønge.

Derfor vil han stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om, hvor mange der rammes af reglen. Derefter vil han muligvis indkalde ministeren til et samråd.

Medlemmerne forstår det ikke

A-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser (DAK) vil bakke op, hvis reglen får dødsstødet.

Oprindeligt blev reglen indført af to grunde. Den ene var at skærme medlemmerne mod, at selv ganske få timers dagpenge gjorde et stort indhug i deres ret til dagpenge.

Den anden grund var, at sagsbehandlingen var manuel og krævede kræfter i a-kasserne.

Sådan er det ikke i dag, hvor en stor del af sagsbehandlingen er automatisk, og reglerne ændret, så forbruget af retten til dagpenge svarer til de dagpenge, man har fået.

- Derfor er reglen forældet, siger vicedirektør i DAK Karen Louise Riis.

Hun peger samtidig på, at medlemmerne ikke forstår, hvorfor de ikke bare kan få udbetalt dagpenge for de én eller to dage, de er ledige.

- Derfor ringer de typisk til deres a-kasse. Og vi er alligevel inde og lave noget sagsbehandling. Derfor vil det administrativt ikke gøre den store forskel, at reglen bliver afskaffet, mener Karen Louise Riis.

Rammer de mest fleksible

Der er ingen samlede tal, der viser, hvor mange ledige der rammes af reglen om mindsteudbetaling.

- Men vi ved, at det forekommer. Vi så det også under corona, hvor en del blev sendt i arbejdsfordeling, siger Karen Louise Riis.

På det tidspunkt var reglen om mindsteudbetaling suspenderet i en periode.

Alle kan blive ramt af reglen om mindsteudbetaling.

- Men den rammer især det fleksible arbejdsmarked. Dagpengesystemet favner ikke altid hele det arbejdsmarked, der er, konkluderer Karen Louise Riis.

Politikerne har for over otte år siden aftalt en gennemskrivning af dagpengereglerne. Det er dog ikke sket endnu.

En ændring af en regel behøver dog ikke vente på en større gennemskrivning.

A-kasserne har tidligere selv leveret et katalog over ændringsforslag til dagpengereglerne til den daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Et af forslagene var at skrotte reglen om mindsteudbetaling.