Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvornår bliver seniorpensionen afskaffet, og hvem bliver ramt? Der er ingen garantier. Men borgernes retssikkerhed bør sikres med objektive kriterier, som for eksempel alder, mener ekspert. Desuden skal folk have tid til at indrette sig, mener han.

Når vi at få vores seniorpension, før den bliver afskaffet? Sådan har det lydt fra bekymrede seniorer, efter regeringen varslede, at seniorpension skal afskaffes og lægges sammen med Arne-pensionen.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når vi at få vores seniorpension, før den bliver afskaffet?

Sådan har det lydt fra bekymrede seniorer, efter regeringen varslede, at seniorpension skal afskaffes og lægges sammen med Arne-pensionen.

Seniorpensionen giver både flere penge og flere år på pension end Arne-pensionen.

- Jeg håber, at jeg kan nå at få seniorpension, efter de regler der gælder, siger Bent Damgaard fra Holstebro til Fagbladet 3F. Det er næsten et halvt år siden, han søgte.

Karin Stubkjær, Glamsbjerg, skyndte sig at sende en ansøgning om seniorpension, så snart det kom frem, at regeringen ville afskaffe den. Hun håber også at nå det.

På nuværende tidspunkt behandles ansøgningerne efter gældende regler, lyder det fra Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen.

Men kan man være sikker på at nå det, hvis man har søgt nu? Kommer der en skæringsdato?

John Klausen, juraprofessor ved Aalborg Universitet og ekspert i sociallov, forstår godt, hvis folk er bekymrede.

Men man kan ikke give garantier for noget. Heller ikke til dem, der har sendt en ansøgning.

- Det er umuligt at sige, for rent lovteknisk kan reglerne laves på forskellige måder, siger John Klausen.

Det mest ordentlige

Normalt træder nye regler i kraft fra en bestemt dato, som ligger ude i fremtiden, efter de er vedtaget af et flertal i Folketinget. Men dog ikke altid.

- Det vil være det mest ordentlige, at man laver en ikrafttrædelsesdato efter en rimelig tid, så folk kan nå at indrette sig efter de nye regler. Der er også eksempler på lovgivning, som er trådt hurtigt i kraft, men der bør være en rimelig tid til at få ansøgt, mener John Klausen.

Ifølge professoren kan reglerne for ikrafttræden skrues sammen på forskellig måder. For eksempel efter, om man allerede har ansøgt om seniorpension, hvornår éns sag bliver afgjort i Udbetaling Danmark, eller hvor gammel man er. Med andre ord: Efter ansøgningstidspunkt, afgørelsestidspunkt eller alder. Eller noget helt fjerde.

- Retssikkerhedsmæssigt er det bedst med objektive kriterier, for eksempel alder. Ligesom man kender fra efterlønsordningen. Det bør ikke være tilfældigheder eller sagsbehandlingstid hos en myndighed, som bliver afgørende, mener han.

Folk skal have tid

John Klausen mener desuden generelt, at folk bør have en tilstrækkelig tidsfrist til at indrette sig, og at der skal sikres en grundig information. Særligt fordi der her er tale om ydelser, man selv skal søge om.

SVM-regeringens lovprogram er ikke fremlagt endnu. Normalt tager det tid at få en ny lov på plads. Normalt er der en offentlig høringsfase, før lovforslaget fremsættes i Folketinget. Efter en første behandling bliver det sædvanligvis behandlet grundigt af det relevante udvalg, før anden og tredje behandlingen.

- Der er tale om nogle væsentlige lovændringer, som bør behandles grundigt og ikke hastes igennem, mener professor John Klausen.

Partier kan blokere

Også en anden faktor kan spænde ben for at lægge Arne-pension og seniorpensionen sammen i en ”Arne Plus-model”. Nemlig at aftalen om seniorpension er vedtaget i et forlig mellem Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Ifølge lektor ved institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Flemming Juul Christensen kan forligspartierne blokere for ændringerne, i hvert fald frem til næste valg, har han tidligere sagt til Fagbladet 3F. Både Konservative og Dansk Folkeparti har udtalt sig kritisk overfor regeringens forslag om at afskaffe seniorpensionen.

På grund af julen har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke haft mulighed for at besvare Fagbladet 3F’s spørgsmål. Vi ville blandt andet gerne høre om køreplanen for forslaget, og om folk får tid til at indrette sig.