Karsten ØstergaardLangvarig sygdom, fysiske smerter og stress rammer kortuddannede langt mere end resten af samfundet, viser ny stor undersøgelse blandt 10.000 danskere. Der er stor ulighed i vores sundhed, siger forskere.
Du har som faglært og især ufaglært langt større risiko for at blive ramt af livets slagsider, end hvis du kommer fra andre dele af samfundet.
Det er den triste virkelighed i en ny rapport om danskernes sundhed, som Statens Institut for Folkesundhed netop har udgivet.
I rapporten har forskerne interviewet mere end 10.000 danskere om deres liv og sundhed – og særligt én ting går igen som en risikofaktor for, hvor godt du har det.
Nemlig dit uddannelsesniveau.
Jo kortere uddannelse, du har, desto større risiko har du for at blive ramt af sygdom og død.
- På alle de parametre, vi kigger på enkeltvis, er der en social ulighed, siger forskningschef Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed til Ritzau.
LÆS OGSÅ: Ulighed: Kræft rammer de dårligst stillede først – og hårdest
Ifølge hende er det tit de samme personer, som både ryger, har et usundt kostmønster, er svært overvægtige, er fysisk inaktive, har et for højt alkoholforbrug og så videre.
- Risikofaktorerne klumper sig sammen hos de kortuddannede i højere grad end hos de højtuddannede. Der er også øget mistrivsel og øget forekomst af sygdomme, siger Anne Illemann Christensen til Ritzau.
Langtidssyge, stressede og usunde
Det betyder, at faglærte og ufaglærte – heriblandt mange 3F’ere – lider mere af langvarig sygdom, de ryger mere, er mere overvægtige og er også mere stressede og ensomme.
Der er i undersøgelsen et gennemgående billede af, at de ufaglærte konsekvent ligger i bunden, mens de faglærte på mange sundhedsparametre klarer sig lidt bedre.
Men det er altså akademikerne og de langtuddannede, der lever i solsiden, hvad angår fysisk og mentalt helbred.
Her er de ting, du som ufaglært skal være ekstra opmærksom på:
Langvarig sygdom
Den største andel med en kronisk sygdom ser forskerne blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau (56,6 procent). Den mindste andel ses blandt personer med en lang videregående uddannelse (29,9 procent).
Rygning
Jo kortere din uddannelse er, desto større er din risiko for at være daglig ryger – og også være storryger.
Knap 20 procent af alle danskere med grundskole som højeste uddannelsesbaggrund ryger dagligt.
Hos danskere med lang videregående uddannelse er det blot fire procent.
På samme måde er antallet af storrygere med et forbrug på over 15 cigaretter om dagen på 10,4 procent blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau, mens tallet kun er 1,2 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Overvægt
28,5 procent blandt personer med grundskole som højeste uddannelse har svær overvægt, mens det gælder 10,9 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Usund kost
Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der spiser for lidt fisk, grønt og frugt.
Således har 7,2 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse et usundt kostmønster, mens det samme gælder for 30,5 procent blandt personer med grundskolen som højeste uddannelse.
Stress
Man hører ofte om stress som en sygdom fra kontormiljøerne, men den nye rapport viser, at de kortuddannede også her oplever mere stress end de, der har lange uddannelser. 35,2 procent af danskere med grundskole som højeste uddannelsesniveau er ramt af stress, men antallet kun er 25,7 procent blandt dem med lange videregående uddannelser.
Ensomhed
Du har langt større risiko for at opleve at være ensom og leve uden socialt netværk, hvis du er kortuddannet, viser rapporten. 13,6 procent af dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oplever at være socialt isolerede. Det samme gælder kun for 2,7 procent af dem, der har lange uddannelser.
Flere risikofaktorer rammer samtidig
Forskerne har set på fem risikofaktorer for sundheden: Daglig rygning, mere end 10 genstande om ugen, usunde kostmønstre, fysisk inaktiv og svær overvægt (defineret som BMI over 30).
