Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ingen skal fravælges på baggrund af herkomst og etnicitet, lyder det fra både arbejdsgivere og fagbevægelse.

Tina Christensen, næstformand i 3F, kalder det hjerteskærende, at virksomheder ikke har plads til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der gerne vil være håndværkere.
Foto Joachim Rode

Det er helt urimeligt over for de unge, hvis der er tale om, at de bliver diskrimineret. 

Sådan lyder meldingen fra Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

– Hvis der er tale om reel diskrimination, så er det både forbudt og helt uacceptabelt, siger han.

Udmeldingen kommer som en reaktion på de historier, Fagbladet 3F over de seneste dage har fortalt, med unge, der føler sig fravalgt på grund af deres etniske baggrund.

Jannik Bay tror dog sjældent, at virksomhederne bevidst fravælger personer, fordi de hedder Mohammed eller er mørke i huden.

– Ofte handler det om, at virksomhederne har nogle vaner og forestillinger om, hvordan en medarbejder bør se ud. Og der skal vi allesammen vænne os til en virkelighed, hvor der er plads til alle – uanset etnicitet, køn eller alder, siger Jannik Bay.

Uddannelses- og integrationschefen i Dansk Arbejdsgiverforening siger, at det er dyrt for vores samfund, hvis nogle virksomheder usagligt fravælger medarbejdere, når vi mangler arbejdskraft.

– Og det er dyrt for virksomhederne, hvis de fravælger medarbejdere. Vi har brug for alle kvalificerede ansøgere, når der mangler så meget arbejdskraft, siger Jannik Bay.

3F: Hjerteskærende

Tina Christensen, næstformand i 3F, kalder virksomhedernes opførsel for uanstændig og utilgivelig.

– Vi kan ikke være bekendt, at en arbejdsgiver – efter han har talt med en fyr, der hedder Taha – ringer til erhvervsskolen og siger, at han ikke vil have lærlinge, der er “perkere”. Det er uanstændigt og utilgiveligt at opføre sig sådan, siger hun.

Tina Christensen mener, at den her type af historier får det til at klinge hult, når arbejdsgiverne råber på højere pensionsalder og mere udenlandsk arbejdskraft.

– Og alligevel har virksomhederne ikke plads til de her fem håbefulde unge, som gerne vil være håndværkere. Det er hjerteskærende, siger hun.