Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To af Fagbladet 3F's journalister udgav sig for hedde Martin og Mohammed og søgte læreplads hos Jeudan. Kun Martin blev kaldt til samtale.

Jeudan ringede og skrev til Martin. Mohammed fik at vide, at firmaet ikke havde flere ledige lærepladser.
Kasper Løftgaard / Layout: Julie Asmussen

Med hundredvis af ejendomme i København er Jeudan Danmarks største virksomhed inden for ejendomme.

Alligevel havde de ikke plads til at tage “Mohammed” med indvandrerbaggrund i lære som murer. Men de havde plads til danske “Martin”.

Også selvom Martin sendte sin ansøgning to timer efter Mohammed.

LÆS OGSÅ: Svært at få læreplads: Firmaer beder om “hvide” lærlinge

Ringer til Martin

Det er Fagbladet 3F, der har opfundet de to elever Martin og Mohammed, som søger læreplads.

De er begge 21 år. De har begge gået på gymnasiet og arbejdet ufaglært. Og de er begge ved at afslutte grundforløb to på mureruddannelsen på erhvervsskolen NEXT i København, så de leder nu efter en læreplads.

Men når de med to timers mellemrum sender en ansøgning til Jeudan, får de to vidt forskellige svar.

LÆS OGSÅ: Nej tak til brune lærlinge: - Danskerne fra min klasse fik en plads

Mohammed får at vide, at der ikke er flere pladser hos ejendomsgiganten.

Martin bliver derimod ringet op tre gange. Og han bliver indkaldt til et møde via kalendersystemet i Google.

Fagbladet 3F har også fortalt om, hvordan flere erhvervsskoler oplever, at virksomheder henvender sig for at få etnisk danske lærlinge.

Et generelt problem

Rasmus Brygger, chef for Institut for Menneskerettigheders arbejde med etnisk ligebehandling, siger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

- Men det er klokkeklart ulovligt at frasortere på baggrund af etnicitet, som det kunne tyde på, at Jeudan har gjort her, siger han. 

Rasmus Brygger mener, at hvis Jeudan har diskrimeret, så er det kun toppen af isbjerget.

- Vi ved fra vores tidligere undersøgelser, at det her er et generelt problem, siger han.

Direktør afviser

Jeudan afviser at have frasorteret Mohammed på grund af hans etniske baggrund.

Administrerende direktør Per W. Hallgren forklarer, at på det tidspunkt, hvor Mohammed og Martin skriver til Jeudan, har virksomheden allerede indkaldt to andre til samtaler om lærepladser i murerafdelingen.

Men for en sikkerheds skyld vil selskabet gerne have en tredje til samtale.

- Martin bliver indkaldt, da han har sendt ansøgningen senest og dermed er den øverste på maillisten, forklarer Per W. Hallgren.

Han mener ikke, at det skaber grobund for en sag, at Jeudan ikke vurderer ansøgningerne, som det er almindelig praksis ved jobsamtaler.  

- Det er fuldstændig tilfældigt, at det bliver Martin og ikke Mohammed, siger han.

Han oplyser, at flere af firmaets lærlinge har anden etnisk baggrund end dansk.

Ubevidst fravalg

Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor på CBS med speciale i diversitet og inkluderende ledelse, siger, at der ikke nødvendigvis sker en bevidst forskelsbehandling, når en arbejdsgiver vælger “Martin” i stedet for “Mohammed”.

- Valget sker ud fra nogle antagelser og stereotype forestillinger om, hvordan håndværkere skal være, hvem vi tror, der kan udføre opgaven bedst, og hvem vi forestiller os, kunderne helst vil have, siger Christina Lundsgaard Ottsen.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om det konkrete eksempel med Jeudan, men generelt om ansættelser.

Administrerende direktør i Jeudan, Per W. Hallgren, afviser, at det sker i Jeudan.

- Jeg vil ikke afvise, at vi kan begå fejl. Det kan ske alle steder, men det er ikke vores politik eller generelle adfærd som virksomhed, siger han.