Flere håndværksvirksomheder ønsker kun lærlinge, hvis de er lyse i huden og har danske navne. 

Sådan lyder meldingen fra en række erhvervsskoler, Fagbladet 3F har talt med.  

- Typisk er det mindre virksomheder, som siger, at de ikke kan sende elever med anden etnisk baggrund ud til kunderne, siger Claus Theil Andersen, skoleoplæringsinstruktør på Techcollege i Aalborg. 

Claus Theil Andersen tager sig af de tømrerelever, som ikke har fået en læreplads i en virksomhed. 

En hvid lærling, tak

Rikke Nielsen, uddannelseschef på en af landets største erhvervsskoler, Aarhus Tech, er også bekendt med udfordringen med, at ikke alle virksomheder tager lige hjerteligt imod de fremmede navne:

- For eksempel har vi hørt om eksempler, hvor de unge med anden etnisk baggrund har ringet ud til en mester og fået afslag – og så har de ændret navnet til et dansk og er lige pludselig blevet kaldt til samtale, siger Rikke Nielsen. 

- Jeg har rigtigt mange gode drenge med anden etnisk baggrund end dansk. Og jeg kan godt forstå, at de er frustrerede, hvis det er den virkelighed, de oplever, og det kan jeg godt have en mistanke om, at det er, siger Rikke Nielsen.

LÆS OGSÅ: Håndværksmestre siger nej til lærlinge med indvandrerbaggrund

Udmeldingerne fra erhvervsskolerne kommer, efter en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at fire ud af fem praktikansvarlige på landets erhvervsskoler har oplevet, at firmaerne henvender sig til skolen og beder om etnisk danske lærlinge.

- Det er direkte ulovligt. Virksomheder må ikke sortere lærlinge på baggrund af hudfarve, religion eller herkomst, siger Rasmus Brygger, teamleder for etnicitet hos Institut for Menneskerettigheder. 

Panden mod muren

Mere end hver tredje praktikansvarlige svarer, at de jævnligt oplever, at virksomhederne beder om ikke at få lærlinge med anden etnisk baggrund end dansk.

- I værste tilfælde kan det betyde, at unge med anden etnisk herkomst ikke får en uddannelse, siger Rasmus Brygger.

På Roskilde Tekniske Skole havde instruktør på snedkeruddannelsen Mathias Smedemark en elev med palæstinensisk baggrund, som led under, at navnet var arabisk.

- Han var superengageret og virkelig dygtig, men når han søgte læreplads, løb han hele tiden panden mod muren, siger han.

Ghetto-dansk

Han tilføjer dog, at nogle unge drenge med minoritetsbaggrund også kan blive valgt fra af årsager, der ikke har noget at gøre med deres hudfarve.

- Det handler også om, hvordan du præsenterer dig selv. Hvis du dukker op i et Hugo Boss-jakkesæt og taler “ghettodansk”, så bliver det bare sværere at få en læreplads, siger Mathias Smedemark. 

Gitte Andersen, uddannelseschef for skoleoplæringscenteret på Techcollege i Aalborg, siger, at det særligt er i byggefagene, at skolen oplever, at der kan være modstand:

- Her er det lettere, hvis du hedder Jens, end hvis du har et mere sydlandsk klingende navn, siger Gitte Andersen.

Ulovlig medvirken

Rundspørgen fra Institut for Menneskerettigheder viser videre, at over halvdelen af de praktikansvarlige, som er ansat af erhvervsskolerne, forsøger at imødekomme virksomhedernes krav om etnisk danske lærlinge.

- Men så bliver skolerne medskyldige. Det er ulovligt, hvis de medvirker til diskrimination, siger Rasmus Brygger.

Gitte Andersen understreger, at skoleinstruktørerne fra Techcollege i Aalborg gør meget ud af at tage fat i virksomhederne. 

- De opfordrer dem til at give eleverne den ene mulighed, som de oftest blot har brug for, siger hun. 

Hun forklarer, at de også bruger tid på at fortælle eleverne, at det ikke er dem, der er noget galt med.

Mange vil gerne

Claus Theil Andersen, ligeledes fra Techcollege i Aalborg, siger, at der er stribevis af virksomheder, som er parate til at tage lærlinge uanset hudfarven.

- Vi har et helt katalog af mestre, som vi har en god dialog med, og som ikke fravælger på grund af etnicitet, siger Claus Theil Andersen.

Rikke Nielsen fra Aarhus Tech mener også, at problemet fylder mindre, end det gjorde tidligere.    

- Om det så er fordi, problemet er blevet mindre, eller fordi vi hører mindre om det, ved jeg ikke, siger Rikke Nielsen.

Men hun håber, at mestrene efterhånden har fundet ud af, at “det er lidt en skrøne”, at der er specielle problemer forbundet med at have unge med etnisk minoritetsbaggrund i lære.

- Vi oplever i hvert fald, at når de først kommer ud og beviser deres værd på arbejdspladsen, så vælger virksomhederne også at beholde dem, siger Rikke Nielsen.