Når en dansk håndværksmester ikke giver lærepladsen til en ung med anden etnisk baggrund end dansk, kan det være fordi, at han har lettere ved at se kvaliteterne i unge, der ligner ham selv, lyder det fra forsker.
Det er ikke nødvendigvis bevidst, når en arbejdsgiver vælger at tage Martin i lære i stedet for Mohammed.
Det siger Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor på CBS med speciale i diversitet og inkluderende ledelse.
- Hvis etnisk danske drenge for eksempel har et attitudeproblem, som spænder ben i forhold til en læreplads, så vil man i højere grad se gennem fingre med det. De får længere snor, siger hun.
Hun forklarer det med, at vi ofte har nogle antagelser og stereotype forestillinger om, hvordan håndværkere skal se ud.
- Altså, hvem vi tror, der kan udføre opgaven bedst, og hvem vi forestiller os, kunderne helst vil have, siger Christina Lundsgaard Ottsen.
Udtalelserne falder på baggrund af, at unge med anden etnisk baggrund i en vis udstrækning vælges fra, når håndværksvirksomheder skal ansætte lærlinge.
Sådan lyder det ifølge en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder samt meldinger fra erhvervsskoler, Fagbladet 3F har talt med.
Putter andre i kasser
Christina Lundsgaard Ottsen forklarer, at vi har nemmere ved at se potentiale i mennesker, der ligner os selv, og som traditionelt har udført den type af opgaver.
- Men det bliver også nogle kasser, som vi putter hinanden i, og som vi sidder fast i og glemmer at udfordre. “Plejer”, normer og vanetænkning bliver styrende, siger hun.
Det fører til, at minoritetsgrupper med anden etnisk baggrund skal bevise deres værd i højere grad end ”almindelige danskere”, siger Christina Lundsgaard Ottsen.
- De har en smallere sti at gå på og skal i højere grad præstere og undgå at træde ved siden af, forklarer hun.
