Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En nedbrudt krop og års ørkenvandring i det offentlige har sat sig på psyken hos 54-årige Erik Schmidt og belastet hele familien.

FOTO: Michael Bo Rasmussen

Flæskestegen er i ovnen. Træet er pyntet, og der er lagt op til første jul med det lille barnebarn Tristan.

Men netop denne aften i 2016 vokser tingene sig for store for den 54-årige Erik Schmidt. Han bryder sammen. Grådkvalt må han køre hjem og får aldrig noget aftensmad.

For Erik Schmidt er ikke længere den mand, han var engang. Fem rygoperationer, konstante smerter, store doser smertestillende medicin og års tovtrækkeri med det offentlige har sat sig på psyken hos den aktive, jagtglade smed.

Før var han den mand i Ulfborg, man ringede til, når noget gik i stykker. Han blev sendt ud til flere lande i arbejds medfør.

Nu kan en gåtur i haven slå ham ud for resten af dagen, og han tager dagligt antidepressiver.

LÆS OGSÅ: LÆGERS OPRÅB: KOMMUNER ER LIGEGLADE MED LÆGEERKLÆRLINGER

De mindste ting slår Erik ud

- Efter episoden i julen tiggede og bad vi far om at søge psykisk hjælp, fortæller Diana, den yngste datter på 24.

- Far er jo jæger - hvad kan han ikke finde på med et gevær? Han var derude, hvor vi var bange for at miste ham. Men det er meget svært for en mand, der altid har været så stærk, at erkende. Før alt det her skete, havde jeg aldrig set min far græde. Nu går han i kulkælderen, hvis der kommer et forkert brev fra kommunen, siger Diana.

- Erik har decideret sagt til os, at havde det ikke været for familien, så havde han skudt sig selv, fortæller hans hustru, Vibeke, der er 3F’er.

En genstridig mirabellegren

Erik Schmidt har arbejdet, siden han var 14 år. Han tager en voksenuddannelse som smed og har efter eget udsagn haft 14 dage som arbejdsløs.

- Jeg kunne alt dengang, som han siger om sin tid som forsørger, ægtemand til Vibeke og far til to døtre.

Men livet slår en kolbøtte, da han i 2010 skal save en genstridig mirabellegren af med en motorsav hjemme i haven i Ulfborg.

Pludselig ligger han i græsset og har fået grenen ned over nakken. Dét bliver startskuddet til fem rygoperationer og en langvarig sygemelding.

Konstant hovedpine, daglige smerter og evig træthed bliver Eriks Schmidts nye hverdag. Nogle dage kommer han ikke ud af sengen. Ofte må hans kone hjælpe ham i tøjet.

- Nogle gange ringer vi til mor, og hvis hun så fortæller, at far er gået i seng igen - så ved vi godt, at det er “en af den slags dage”, fortæller den ældste datter, Debbie på 26 (tekst fortsætter under billedet).

Før var Erik aktiv jæger og på jagt i forskellige lande. Det er historie nu
Før var Erik aktiv jæger og på jagt i forskellige lande. Det er historie nu FOTO: Michael Bo Rasmussen

I 2012-13 bliver han arbejdsprøvet hos Uddannelsescenter Holstebro som hjælpelærer og visiteres til et fleksjob på ti timer.

Men skæbnen vil, at Erik Schmidt kommer ud for en arbejdsulykke under sin arbejdsprøvning. Og han får aldrig et fleksjob på grund af manglende arbejdsevne:

“Jeg vurderer, at patienten ikke vil kunne bestride et flexjob pga hans mange smerter. Sygdommen er stationær og prognosen er således dårlig”, skriver egen læge allerede i december 2013. En speciallæge konkluderer det samme i begyndelsen af 2014.

- Jeg ønsker mig bare så inderligt en førtidspension. Det ville give mig ro på, siger Erik Schmidt.

Læg dig og hvil dig

Men Holstebro Kommune vil det anderledes. I 2014 bliver Erik Schmidt tilkendt et såkaldt ressourceforløb på tre år.

Det blive tre års ørkenvandring, hvor Erik Schmidt oplever skiftende sagsbehandlere og initiativer, som han må sige nej til af frygt for, at helbredet bliver forværret.

- På et tidspunkt foreslår en sagsbehandler, at jeg skal ned på plejehjemmet og fortælle historier for de gamle. Og får jeg det dårligt, kan jeg bare lægge mig ned i en af deres senge og hvile mig. Det er første gang, jeg siger nej til noget, siger Erik Schmidt.

I 2017 kommer Erik Schmidt på antidepressiv medicin efter sit sammenbrud i julen. Han er nu også i behandling for obstruktiv søvnapnø, hvilket betyder meget dårlig nattesøvn (tekst fortsætter under billedet).

Erik Schmidt med sin familie. Uden den, havde han taget sit eget liv.
Erik Schmidt med sin familie. Uden den, havde han taget sit eget liv. FOTO: Michael Bo Rasmussen

Helbred og humør er i bund, da hans sag tages op på ny i rehabiliteringsteamet i sommeren 2017.

Det preller dog af på Jobcentret: Erik Schmidt tilkendes et nyt, toårigt ressourceforløb. Man skal have afprøvet hans arbejdsevne. Forløbet udløber i 2019.

- Nu har de brugt tre år på ikke at finde nogen ressourcer hos Erik. Hvad er det så, de vil finde de næste to år, spørger Vibeke Schmidt retorisk.

- Vi følte, at vi talte for døve øren. Hvis de tre første år i ressourceforløb har gjort noget, så er det at forværre min tilstand - ikke forbedre den. Men de havde besluttet sig på forhånd. Og nu sidder jeg bare tilbage med følelsen af, at jeg skal smadres helt, siger Erik Schmidt.

Vi følger loven

Fagbladet 3F har haft kontakt til Holstebro Kommune. Kommunen kan ikke kommentere eller forholde sig til den konkrete sag. Søren Landkildehus, der er arbejdsmarkedschef, udtaler dog generelt:

- Vi følger den lovgivning, der er på området, og den praksis, der er stadfæstet i Ankestyrelsen.

LÆS OGSÅ: MAX BRØD SAMMEN: TVUNGET I ARBEJDSPRØVNINGER MED SMADRET RYG