Susanne JunkerByggeformand glæder sig over, at mænd i byggefagene nu er begyndt at tage mere barsel - det har dog krævet justering af overenskomsten, så kvindelige håndværkere også har råd til at gå fra i længere tid med deres barn, forklarer han.
Fædre i byggeriet er dem, der har rykket sig allermest, efter den øremærkede barsel er blevet indført.
Det viser nye tal, som 3F har trukket fra Danmarks Statistik.
Fædre i Byggefagenes a-kasse, der tæller blandt andet blikkenslagere og elektrikere, tager nu tre gange så meget barsel som tidligere, mens tømrere og murere, der er organiseret i 3F’s Byggegruppe, tager mere end dobbelt så meget som tidligere.
En udvikling, som er sket på ét enkelt år fra 2021 til 2022, og som formanden for 3F’s Byggegruppe, Claus von Elling, kalder “fantastisk”.
- Det går den rigtige vej. Jeg tror også, det har en stor indflydelse, at vi har en ny generation, hvor unge fædre synes, at det er mere naturligt, at de skal holde barsel med deres barn, siger han.
- Og så hjælper det selvfølgelig, at økonomien er på plads.
Flere eksperter peger netop på, at det, at fagbevægelsen har fået forhandlet fuld løn hjem under fædrebarslen i de øremærkede uger, har haft en stor effekt på, at fædre vælger at tage deres tjans med bleer og mos.
LÆS OGSÅ: Øremærket barsel: Faglærte fædre udskifter i stor stil hammer og bor med bleer og mos
I 3F’s Byggegruppe har det dog krævet nogle omrokeringer i overenskomsterne med Dansk Byggeri. Det betyder, at der er en maksimalsats på, hvor høj en løn, fædrene kan få udbetalt, mens de er på orlov.
Mændene må give plads til kvinderne
Det skyldes, at kvinderne efter en årelang indsats nu vælger at blive tømrere, snedkere og murere – og de skulle også gerne have lyst til at blive, når de får børn, lyder det fra byggeformanden.
Fra 2020 til 2023 kunne fædre eller andre med-forældre få fuld løn i ti uger, når de gik fra. Men imens var der for kvinderne en maksimalsats, når de gik fra på barselsorlov – ofte i markant længere tid.
LÆS OGSÅ: 29-årig tømrer venter sit første barn: Vi skal have vilkår, der siger, at vi er velkomne i branchen
Som eksempel nævner Claus von Elling en kvindelig håndværker, der arbejdede i samme firma som sin mand, og syntes, at det var mærkeligt, at hun ikke fik det samme som sin mand, når hun gik fra for at passe deres barn.
- Og det er jeg sådan set fuldstændig enig i, siger han.
- Hvis vi gerne vil have flere kvinder i en branche, så er vi også nødt til at tilpasse vores overenskomster til, at en kvinde også kan få økonomien til at hænge sammen. Det har været en dagsorden for mig, siger han.
LÆS OGSÅ: Gravide håndværkere kræver bedre vilkår
Ligestilling på byggepladsen
Det betyder, at kvinder i byggefaget ved OK23 fik ret til at gå fra med samme løn som deres mandlige kollegaer.
Prisen var, at der i 2023 kom en maksimalsats på 225 kroner i timen, også i de uger, hvor fædre tidligere kunne gå fra til fuld løn. Det rammer de håndværkere, som kan tjene mere på akkord, særligt i København, medgiver Claus von Elling.
- Men vi kan se i statistikker, at 225 kroner i timen vil dække 80 procent af vores medlemmer, siger han.
Mellem 2017 og 2020 kunne håndværkerfædre gennem en fond ansøge om fuld løn, hvis den oversteg maksimalsatsen. Det var der 300 fædre, der gjorde over de tre år.
- Så det er måske 300 mennesker, som er gået lidt ned i løn i deres forældreorlovsperiode for at hjælpe dem, som så er blevet løftet: Deres gravide, kvindelige kollegaer, der også skal gå fra på fornuftige vilkår.
- Det synes jeg sådan set er et godt og solidarisk tiltag, siger byggebossen.
Han peger på, at der nu er cirka to procent kvinder i branchen, og de krav, de måtte sætte på dagsordenen frem mod overenskomstforhandlingerne ville drukne i mængden. Derfor har forhandlerne prioriteret at løfte kvindernes vilkår:
- For vi er nødt til at skabe rummet til, at kvinderne kan være i branchen, ikke?
