Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Blå blok er splittet på spørgsmålet om, hvorvidt fagbevægelsen stadig skal have mulighed for at iværksætte konflikt mod virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Statsministerkandidat Søren Pape Poulsens parti (K) vil begrænse fagbevægelsens ret til at iværksætte konflikt for at få virksomheder til at skrive under på overenskomst.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et af 3F og fagbevægelsens vigtigste våben til at skaffe arbejdere overenskomst på deres arbejdsplads er retten til at iværksætte konflikter imod arbejdsgivere.

Men Det Konservative Folkeparti vil fjerne en del af fagbevægelsens såkaldte konfliktret, som i generationer har været en af grundstenene på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af en udtalelse fra partiets beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, til Kristelig Arbejdsgiverforenings blad Værdi, der er udkommet med et særnummer i forbindelse med det forestående folketingsvalg.   

Arbejdsgiverforeningen har spurgt de partier, som er berettiget til at stille op til Folketinget, om fagbevægelsen fortsat skal have mulighed for at konflikte virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.

- Nej, det skal den naturligvis ikke. Når Arbejdsretten har talt, må den klassiske fagbevægelse makke ret og lytte til rettens ord. Det er i min optik utroligt, at den del af fagbevægelsen, som konflikter virksomheder, der har en overenskomst, som er anerkendt af Arbejdsretten, ser sig selv hævet over loven. Det er helt vanvittigt, siger Niels Flemming Hansen til Værdi.

Retspraksis: Konflikt er i orden

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører til at uddybe sin holdning. Og til at forklare, hvad han mener med, at fagbevægelsen ser sig hævet over loven og må lytte til rettens ord.

Den gældende retspraksis er, at de såkaldte røde fagforeninger under den klassiske fagbevægelse gerne må iværksætte konflikt imod virksomheder, der i forvejen er omfattet af en overenskomst indgået af en organisation, som hører ind under en anden hovedorganisation – altså en ”gul overenskomst”. Det kom for eksempel til udtryk, da Arbejdsretten i november 2012 frifandt 3F og afgjorde, at fagforbundets konflikt imod restaurant Vejlegården var lovlig.

Derimod vil Arbejdsretten underkende en konflikt, hvis der allerede er indgået overenskomst med en modpart inden for samme hovedorganisation.

3F: Lovændring vil starte ræs mod bunden

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) har i årevis ønsket en lovændring på området.

- Vi har gang på gang sat fokus på det dybt urimelige i, at 3F og fagbevægelsen kan konflikte medlemmer af KA. Vi må bare erkende, at regeringen optræder som et ekko af 3F, så her har vi mødt en mur, siger formanden for KA, Karsten Høgild til Værdi. 

Omvendt mener 3F, at hvis sådan en lovændring blev foretaget, ville det danske arbejdsmarked se en skov af lønmodtagerforeninger, der laver overenskomster med modstående arbejdsgiverorganisationer.

- Så ville vi lande i en konkurrencesituation, hvor man kunne blokere for gode overenskomster, hvis man bare kunne dokumentere, at der var landsdækkende overenskomster mellem modstående organisationer. Jeg kender mange handelskamre og ambassader, der ville være leveringsdygtige i den slags arrangementer. Og argumentet om, at der skal være et antal medlemmer for at forlange overenskomst, ville automatisk bringe byggebranchen ud på afgrunden, hvad angår løn og arbejdsvilkår for udenlandske kollegaer, siger næstformand i Byggegruppen i 3F, Palle Bisgaard, til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Kristelig Arbejdsgiverforening vil begrænse 3F med forbud

Splittelse i blå blok

Fagbladet 3F har spurgt Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører René Christensen, om hvorvidt fagbevægelsen fortsat skal have mulighed for at konflikte virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.

- Det mener jeg ikke, skal være en mulighed, men måske en mulighed for dialog eller på anden måde kontakt. Det kan jo faktisk godt være, at medarbejderne er mere tilfredse med den overenskomst, der er forhandlet, skriver René Christensen i en e-mail og nævner pension og barsel som eksempler.

DF og Det Konservative Folkeparti får opbakning til begrænsning af fagbevægelsens konfiktret fra Kristendemokraternes fungerende formand, Marianne Karlsmose, ifølge magasinet Værdi.  

I modsætning hertil siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen over for Værdi ikke nej til samme spørgsmål. Han mener dog, at fagbevægelsen skal bruge sine kræfter på virksomheder, som slet ikke har nogen overenskomst.

Enighed i rød blok

I den røde blok er der mere fælles fodslag. Både Socialdemokratiets og SF’s beskæftigelsesordfører afviser over for magasinet Værdi at fjerne fagbevægelsens mulighed for at konflikte virksomheder, der i forvejen er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Jette Gotlieb mener, at fagbevægelsen “selvfølgelig” fortsat skal kunne bruge konfliktretten i ubegrænset form.

- Hele forudsætningen for vores overenskomstsystem er, at arbejderne skal kunne kræve overenskomst og sikre, at den bliver overholdt, siger hun til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få svar på spørgsmålet om konfliktretten fra Danmarksdemokraternes partileder Inger Støjberg, der i 2012 som valgt for Venstre spiste stegt flæsk på restaurant Vejlegården i forbindelse med et støttearrangement til fordel for restauranten. Samt svar fra partierne Nye Borgerlige, Moderaterne og Radikale Venstre.