Det kan få stor betydning for, hvor meget du ender med at betale for at være medlem af en fagforening, alt efter om den kommende regering bliver rød, blå eller en farve midtimellem.

Det højeste fradrag for fagforeningskontingent er i 2022 på 6.000 kroner om året, men stiger 1. januar 2023 til 7.000 kroner.

Fagbladet 3F har spurgt beskæftigelsesordførerne fra en række politiske partier, hvad de vil med skattefradraget for fagforeningskontingent.

Enhedslisten topper listen

Enhedslisten topper listen med et ønske om, at fradraget skal stige til 10.000 kroner om året.

- Medlemskab af en fagforening er helt grundlæggende for den danske model og selvfølgelig meget væsentligt for overenskomstbærende fagforbund, siger beskæftigelsesordfører Jonathan Simmel.

Konservative: Ikke statens opgave at støtte

I den anden ende af listen ligger De Konservative, der vil nedsætte fagforeningsfradraget til 3.000 kroner om året.

- Vores holdning er, at fradrag for et fagligt kontingent skal ned. Fradraget er dyrt for statskassen, og det er ikke statens opgave at støtte så meget, siger partiets beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen.

Han henviser til Det Konservative Folkepartis udspil til Finanslovsforslag 2022, hvor baggrunden for ønsket om at halvere fradraget uddybes:

“På den måde svarer fradraget til, hvad et billigt fagforeningskontingent koster. Det vil give de dyre fagforeninger et incitament til at sætte prisen ned og til at drive organisationen effektivt. Det er ikke skatteydernes rolle at yde indirekte tilskud til fagforeninger, der ikke drives effektivt,” står der i udspillet.

“Straf til fagbevægelsen”

Fradraget for fagforeningskontingent koster hvert år statskassen knap to milliarder kroner, og da regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne i sommer fremlagde det nu vedtagne lovforslag om at hæve fradraget til 7.000 kroner, vakte det ifølge beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S) megen kritik fra netop De Konservative, der så det som en håndsrækning til fagbevægelsen.

- De Konservatives forslag om at halvere fradraget kan omvendt ses som pisk og straf til fagbevægelsen. Vi har taget første skridt i forhold til at hæve fradraget, og jeg synes, at de konservative ensidigt fokuserer på arbejdsgiverne. Det er totalt ensporet, siger Henrik Møller.

- Som socialdemokrat har jeg respekt for arbejdsgiverne, men jeg synes, at de konservative udviser en manglende respekt for fagbevægelsen. Jeg er bange for, at det på sigt ødelægger den danske model, siger han. 

SF: Ned med fradraget for gule fagforeninger

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge fra SF mener, at fradraget for et fagforeningskontingent skal hæves til det reelle beløb, som folk betaler.

- Til gengæld skal fradraget fjernes for alle fagforeninger, der inden udgangen af året ikke kan dokumentere over for Skat, at de har tegnet en overenskomst for mindst 25 procent af deres medlemmer, siger Karsten Hønge.

Det er de såkaldte gule fagforeninger, som står uden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som beskæftigelsesordføreren her sigter til (eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus, red.).

- Hvis man som fagforening ikke bidrage med en så fundamental ting til arbejdsmarkedet, er man ikke berettiget til, at ens medlemmer skal have et fradrag, siger han.

DF: Skal blive, hvor det er

Dansk Folkeparti mener ikke, at der skal ændres på fagforeningskontingentet.

- Det skal der være ro omkring. Det skal blive, hvor det er, siger partiets beskæftigelsesordfører René Christensen.