Det er ikke længere direktøren i Wolt eller Foodora, der bestemmer, om du er selvstændig eller ansat.

Hvis virksomheden, du arbejder for, er baseret på en digital platform, kan de ansatte og fagbevægelsen i fremtiden gå til domstolen eller arbejdsretten, hvor virksomheden skal bevise, at du er selvstændig. Det er indholdet af en ny aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet i EU. Aftalen kaldes platformsdirektivet. 

Og det kan få stor betydning for de enkelte platformsarbejdere, siger Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på KU.

- Hvis du er lønmodtager, så dækker din arbejdsgivers forsikring, hvis du kommer ud for en ulykke på jobbet, siger hun.

Lige konkurrence

Men direktivet handler ikke kun om at dele gaver ud til de ansatte. Det skal også sikre, at de betaler til statskassen. 

- Stikprøver viser, at mange platformsarbejdere ikke betaler den skat, de skal, siger Anna Ilsøe.

Ud over at bidrage til nationalregnskabet sikrer ensartet skatteindbetaling også, at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår.

- I øjeblikket kan platformsvirksomheder få en konkurrencefordel, hvis deres selvstændige betaler mindre i skat end konkurrenternes lønmodtagere, for så kan de også leve med lavere timebetaling, siger Anne Ilsøe.

Ilsøe understreger, at virksomhederne og platformsarbejderne ikke nødvendigvis spekulerer i at undgå skat.

Det kan også ske, fordi skattereglerne er mere komplicerede for selvstændige.

- Men det ændrer ikke på, at det kan give skæv konkurrence mellem virksomhederne, siger hun.

Et stort kompromis

Det er dog langt fra alle virksomheder med en hjemmeside, der står til at blive ramt af EU’s nye regler.

- Ansættelsesforholdet eller opgaven skal være formidlet via en digital platform, før reglerne gælder, siger Anna Ilsøe.

Derved rammer EU-direktivet kun få procent af det danske arbejdsmarked, vurderer Ilsøe.

- Men vi har nogle afgrænsede områder, for eksempel madudbringning og rengøring i private hjem, hvor platformsøkonomien fylder meget, siger hun.

Afgrænsningen er lavet for, at lovgivningen ikke skal ramme solo-selvstændige som eksempelvis frisører, fysioterapeuter og højt specialiserede it-selvstændige.

- På den måde er direktivet et stort kompromis. Men det kan få betydning for udvalgte jobgrupper i forhold til adgang til lønmodtagerrettigheder på arbejdsmarkedet, siger hun.