Erik Hjetting har sådan set sit på det tørre, når det gælder dét emne, som gør ham allermest vred i øjeblikket.

- Nogen vil måske sige, at jeg så bare kan være ligeglad, men jeg er ikke ligeglad. Det er Mette Frederiksen derimod, lyder det fra den 61-årige frederikssunder, der har været på arbejdsmarkedet siden 1979.

Faktisk lige indtil hofterne og ryggen sagde stop, og han for sidste gang måtte parkere den truck, han havde styret i langt de fleste af sine arbejdsår.   

I stedet gik Erik Hjetting 1. september 2022 på seniorpension.

Og det er netop dét, der gør ham vred: Den nye regerings planer om at forringe seniorpensionen.

I Erik Hjettings optik fratager planerne en masse nedslidte muligheden at kunne gå fra på pension seks år før tid – en mulighed, han selv nåede at bruge. 

LÆS OGSÅ: Ny regering vil af med seniorpension: Karins ansøgning røg afsted med det samme

- Jeg tænker på dem, det går ud over. Det ligner ikke noget. Det er en svinestreg, siger Erik Hjetting, der i juledagene fór i blækhuset og formulerede en skarp kritik – både i et brev og på mail – til statsminister Mette Frederiksen (S). 

- Det er simpelthen ikke en måde at behandle sine egne vælgere på, skriver han blandt andet til statsministeren. 

En vanvidsbeslutning

Han er vred over, at Mette Frederiksen i samarbejde med Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen vil afskaffe seniorpension og i stedet skabe Arne-plus:

- De, der kommer til at bøde for din ivrighed efter at få dannet en ny regering, er dem, der er nedslidte og 60-61 år. De kan nu se frem til at måtte vente yderligere tre år på at kunne forlade arbejdsmarkedet, hvis altså vanvidsbeslutningen om at skære perioden med seniorpension ned fra seks til tre år går igennem, raser Erik Hjetting.

LÆS OGSÅ: 3F-formand: – Afskaffelse af seniorpension vil øge uligheden

Det er ikke første gang, at Erik Hjetting farer i blækhuset, når han er vred over en politisk beslutning. 

- Så får jeg luft, som han siger. 

Indtil kroppen “begyndte at værke” for godt ti år siden, var Erik Hjetting ansat i skiftende virksomheder som lagermedarbejder og truckfører. 

Med rygproblemerne kom en årrække, hvor han var lidt inde og ude af arbejdsmarkedet. Til sidst viste en tre måneder lang arbejdsprøvning i 2021, hvor han skulle fylde varer op i et supermarked, at han kun kunne arbejde først 12, siden 9 og til sidst kun 6 timer om ugen. Mere ville ryggen ikke være med til.

Forinden havde han opbrugt både sin ret til dagpenge og sygedagpenge og var endt på kontanthjælp.

Det satte en arv fra faren dog hurtig en stopper for. For når man arver en større sum, skal man som udgangspunkt leve af dén, før man kan få hjælp. 

Nåede at blive reddet

I starten af 2022 var Erik Hjettings sag for kommunen.

- Men de sagde, at jeg ikke var i målgruppen for førtidspension – det var jeg nu ikke helt enig i. Men min sagsbehandler mente så, at jeg kunne søge seniorpension, fortæller Erik Hjetting, der fyldte 61 år i juli 2022.

Erik Hjetting satte sig til tastaturet og skrev en ansøgning, og pr. 1. september 2022 tikkede den første seniorpension altså ind på kontoen. 

- Og gudskelov at jeg kom med i den her omgang. Jeg bliver så vred i forhold til dem, der står til at miste tre år. De arme mennesker, siger Erik Hjetting, der med sine egne ord “nåede at blive reddet” af seniorpensionsordningen. 

Vi er helt åbne om prioriteringen

Fagbladet 3F har prøvet at indhente en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) i forhold til Erik Hjettings kritik. Men ministeriet henviser til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Beskæftigelsesministeren siger i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F, at det hele drejer sig om at finde den rette balance mellem økonomi og en værdig tilbagetrækning for nedslidte.

- Jeg siger derfor også helt åbent og ærligt, at sammenlægningen for nogle vil betyde færre år på tidlig tilbagetrækning og et lavere ydelsesniveau. Til gengæld vil andre få både mere i ydelse og længere tid på ordningen. Samlet vil der være færre udgifter til de to tilbagetrækningsordninger end i dag. Det er en prioritering, vi er helt åbne om, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.