Flere dollar i timen for arbejdere i Florida, mens californiske Uber-chauffører stadig er selvstændige efter afstemning om lovforslag. Ikke overraskende, siger professor.
Uber og Lyft vandt tirsdag et stort slag, da californierne gik til stemmeurnerne.
Ud over at stemme på en præsidentkandidat skulle borgere i solstaten også forholde sig til platformsøkonomierne Uber og Lyft.
‘Proposition 22’, eller lovforslag 22, skulle afgøre, hvorvidt chauffører for Uber eller Lyft er selvstændige erhvervsdrivende eller ansatte.
58 procent af californierne stemte for lovforslaget, hvilket betyder, at chaufførerne stadig er selvstændige, og at Uber og andre platformsøkonomier stadig kan operere i Californien.
- De her produkter kender folk udmærket godt. Der kan ikke være mange, der har stemt, som ikke har set en Uber før. De fleste kender privatøkonomien i det, så det her afspejler en ikke helt ukendt holdning blandt mange i USA, siger Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og ekspert i tech-giganter.
Dyreste kampagne nogensinde
Firmaerne bag kampagnen til Proposition 22 er ikke overraskende techgiganterne selv, der har hovedsæde i staten.
Det viser sig også, at valgkampagnen til Proposition 22 er den hidtil dyreste kampagne, der nogensinde har været ført i Californien.
Kampagnen har kostet hele 200 millioner dollar, eller 1,3 milliarder danske kroner.
- Det er ikke overraskende. Det her udfald har en stor monetær værdi, så derfor har Uber fundet den store pung frem. Uber får sin vilje, derfor var det 200 millioner dollar værd for dem, siger Philipp Schröder.
Fagforeninger i staten, bland andet Teamsters, har forsøgt at føre en modkampagne. Det lykkedes at skrabe 20 millioner dollar (127 millioner danske kroner) sammen.
Altså var modkampagnen ‘No to Proposition 22’ udkonkurreret i målestokken 1-10. Det fik også modstanden af lovforslaget til tasterne.
Uber-CEO til chauffører: Tak
CEO for Uber, Dara Khosrowshahi, har endnu ikke udtalt sig offentligt om resultatet, men har dog skrevet et “takkebrev” til Uber-chaufførerne.
I brevet skriver Dara Khosrowshahi, at chaufførerne kan se frem til såkaldte ‘benefits’, eller frynsegoder om man vil, der skal gøre arbejdslivet som chauffør for Uber mere tilforladeligt.
Desuden fastslår han, at den fleksibilitet og selvstændighed, som chaufførerne angiveligt ‘vil have og fortjener’, bevares med resultatet af valget.
- Der kan være mange rosenrøde varianter af selvstændighed. I Europa har man en anden tilgang til arbejdsgiveransvar, end man har i USA, siger Philipp Schröder.
3F: Stik imod Europa
Lovforslagets resultat ærgrer 3F Transport.
- Det her er stik imod det, der sker i Europa. Her er Uber ulovlige, og sagerne mod dem bliver stadfæstet gang på gang. Derfor er jeg også glad for, at Californien ikke er en del af Europa, for her er der ingen tvivl: Uber-chauffører er almindelige lønmodtagere, der skal omfattes af arbejdstagerrettigheder som anstændig løn, pension og feriepenge, siger gruppeformand for 3F Transport, Jan Villadsen.
Tidligere har Fagbladet 3F fortalt, hvordan domstole i blandt andet England og Frankrig har anerkendt chaufførerne som værende ansat.
Derfor er ‘Proposition 22’ med til at fastholde Ubers forretningsmodel.
LÆS: Domstol til Uber: Chauffør er ansat – ikke selvstændig
- At lovforslaget er gået igennem til fordel for Uber vidner om, at taxichauffører i USA er oppe imod enorme kræfter med en helt uhørt økonomi, når man kan bruge så mange penge på at afskaffe et helt erhverv, siger Jan Villadsen.
Lønforhøjelse i syd-øst
Arbejder man i det sydøstlige USA, nærmere bestemt Florida, fik man en god nyhed, da stemmesedlerne blev talt sammen. I Florida var det ikke platformsøkonomi, men en konkret lønforhøjelse, der var på valgsedlen. Med et flertal på 61 procent fik floridianerne hævet mindstelønnen fra 8,56 dollar (54 kroner) til 15 dollar (95 kroner).
Efter planen skal lønnen stige gradvist og vil være på 15 dollar i timen i 2026. Indtil videre har syv delstater besluttet at hæve mindstelønnen til 15 dollar i timen.
