Platforme må ikke fastsatte minimumspriser for eksempelvis en times rengøring på vegne af de selvstændige, der udbyder deres arbejdskraft på platformen.

Det slår en ny afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast, efter at styrelsen blev opmærksom på, at rengøringsplatformene Hilfr og Happy Helper fastsatte en minimumpris på vegne af de personer, der udbød arbejdskraft på platformen.

Årsagen er, at de enkelte personer, der arbejder gennem platformen, er registreret som selvstændige virksomheder fremfor lønmodtagere. Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sat i verden for at beskytte forbrugerne mod, at virksomheder danner karteller og sammen aftaler minimumpriser, så prisniveauet holdes kunstigt højt.

- Rengøringsvirksomheder, som er i konkurrence med hinanden via en platform, skal selv kunne fastsætte deres priser, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz i en pressemeddelse.

- Happy Helpers og Hilfr’s minimumspriser har således hindret fri prissætning, og det har kunnet begrænse konkurrencen mellem udbyderne til skade for deres kunder.

Hilfr: De svageste bliver trynet

Det er en afgørelse som rengøringsplatformen Hilfr er stærkt kritisk overfor. Fra begyndelsen har det været væsentligt for virksomheden, at den kunne sikre rengøringsarbejdere ordentlige lønforhold. Derfor lagde platformen et ekstra “velfærdstillæg” oven i timeprisen, ligesom den senere indgik en overenskomst med 3F som den første af sin slags.

- Det er ganske opsigtvækkende, at social dumping har fået sig en ven i en dansk myndighed, skriver virksomheden som kommentar på Twitter.

- Konkurrencestyrelsen mener ikke, at man må sætte standarder for freelancere i platformsøkonomien. Jo lavere betaling til freelancere, jo bedre. I princippet skal man kunne sælge arbejdskraft for én krone i timen.

Efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontaktede Hilfr og Happy Helper sidste år, fjernede de begge minimumspriser på deres platforme. Derfor får afgørelsen ikke konsekvenser i form af eksempelvis en bøde.

Men Hilfr håber, at andre “med flere ressourcer” vil arbejde videre med emnet:

- De fleste kan nok se, at lovgivning, der har til formål at bekæmpe karteller ikke skal bruges til tryne nogle af de svageste på det danske arbejdsmarked, skriver virksomheden på det social medie.

Direktør for Happy Helper, Dennis Schade Forchhammer, skriver til Fagbladet 3F, at “det er et skridt tilbage, at der ikke må være en minimumstimepris”, og at man gerne vil i dialog om, hvordan man skaber ordentlige rammer for rengøringsmarkedet.

Hilfr-overenskomst holder vand

I fagforbundet 3F har man længe været kritisk over for den måde, som arbejdsplatforme frasiger sig deres arbejdsgiveransvar på ved at hyre selvstændige enkeltmandsvirksomheder frem for at ansætte folk og dermed forpligte sig til at betale blandt andet feriepenge og pension.

Men for at skabe ordnede forhold i branchen har 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR) tidligere indgået en overenskomst med netop Hilfr, hvor platformen påtager sig et arbejdsgiveransvar for de rengøringsarbejdere, der arbejder meget eller gerne vil arbejde under overenskomst, de såkaldte “super-hilfrs”. Deres minimumspris er så væsentligt højere, fordi de blandt andet får feriepenge og pension.

LÆS MERE: Historisk overenskomst: Rengøringsplatform indgår overenskomst med 3F

Og netop fordi Hilfr her påtager sig et arbejdsgiveransvar, dømmer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke den aftale ude.

Og det er formand i 3F PSHR, Tina Møller Madsen, tilfreds med.

- Vi har i dag en enkelt platform på rengøringsområdet, der er socialt ansvarlig og sikrer de ansatte ordentlige vilkår, det er Hilfr, siger hun.

Men hun er kritisk over for, at forskellige myndigheder, såsom Konkurrencestyrelsen, Skattestyrelsen eller Arbejdstilsynet, når som helst kan tage stilling til, om Hilfr er arbejdsgiver eller ej, og om de personer, der gør rent, er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at to myndigheder når frem til forskellige resultater. Det er en helt uacceptabel situation, vi har nu, siger Tina Møller Madsen.

Hun efterlyser en lov, der bestemmer, at hvis en platform og fagforening indgår aftale om en kollektiv overenskomst, så bliver alle omfattede personer på platformen automatisk lønmodtagere i forhold til alle love og myndigheder.

Ekspert: Myndigheder må rykke sammen i bussen

På Juridisk institut på Aarhus Universitet forsker lektor Natalie Videbæk Munkholm i netop arbejdstageres ansættelsesretlige forhold på arbejdsplatforme. Og hun ser to ting i afgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: For det første, at selvstændige virksomheder heller ikke på arbejdsplatforme indbyrdes må aftale prisforhold.

- Det vidste vi godt i forvejen, siger hun.

For det andet, at Konkurrencestyrelsen anerkender, at med Hilfr’s arbejdsgiveransvar over for “super-hilfrs” kan der netop være tale om, at platformsarbejdere er arbejdstagere og dermed lønmodtagere. Det er dog uklart, hvilke faktorer, der ligger til grund for det og i hvilken udstrækning, det gør sig gældende.

- Derfor må myndigheder og parter rykke sammen i bussen og sammen tage en dialog om, hvornår man reelt er selvstændig, og hvornår man reelt er lønmodtager på de her arbejdsplatforme, siger hun.

Den nye måde at arbejde på og nye forretningsmodeller inviterer til, at man opdaterer kendte begreber til en ny virkelighed, siger Natalie Videbæk Munkholm. Det gælder særligt for noget så centralt i Danmark som muligheden for at forhandle overenskomster.

- Man må simpelthen skabe noget fælles fodslag, så platformsarbejdere og platformsvirksomheder ikke efterlades i sådan en grad af usikkerhed, siger hun.

LÆS MERE: Kommission om app-virksomheder: Anbefaler feriepenge og pension til løstansatte

De to afgørelser om Hilfr og Happy Helper er blandt de første, hvor Konkurrencerådet griber ind over for platforme.