47.000 kroner.

Så meget har den hårde modregning i efterlønnen de senere år kostet for en typisk faglært eller ufaglært arbejder.

Det viser nye beregninger fra 3F.

Det er de borgere, der har udsat deres efterløn for at kunne få den højeste sats, der må tage til takke med det lavere beløb.

Det er 3F’s økonomer, der sammen med 3F’s a-kasse har kigget på tallene.

LÆS OGSÅ: Nedslidte Leif modregnes 48.000 kroner om året i efterløn

Beregningerne baserer sig på en typisk 3F’er med et pensionsdepot på knap 800.000 kroner og en årlig udbetaling af livsvarig pension på cirka 23.500 kroner.

Regner man det om til en samlet værdi, ligger det på cirka 1,2 millioner.

- Ser man på modregningen på månedsbasis, betyder det, at går man tidligt på efterløn i dag, har et typisk medlem af 3F cirka 1.700 kroner mindre om måneden sammenlignet med de gamle regler. Og går man senere på efterløn, får man næsten 4.000 kroner mindre hver måned før skat, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen.

Han tilføjer, at de fleste vælger at arbejde lidt længere og udskyde efterlønnen, til de kan få den højere sats.

Hårdere regler i dag

Tidligere var reglerne sådan, at man helt kunne undgå modregning, hvis man udskød efterlønnen og i stedet tog to år mere på arbejdsmarkedet.

Gik man derimod på efterløn med det samme, undgik man ikke helt modregning. Men modregningen er blevet betydeligt hårdere i dag.

Blandt andet fordi der tidligere var et årligt bundfradrag på 16.300 kroner. Det er afskaffet i dag, så der er modregning fra første opsparede krone.

Mildere modregning i tidlig pension

Regeringen fremlagde i sidste uge deres forslag til en ny tidlig pension, den såkaldte “Arne-pension”, og at dømme ud fra udspillet vil modregningen her blive betydeligt mere lempelig end i efterlønnen. 

- Her skal du op og have pensioner til en værdi af over tre millioner, før der vil blive modregnet lige så hårdt, som der gør i efterlønnen. Har man under to millioner bliver der slet ingen modregning i tidlig pension, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Regeringsudspillet om tidlig pension skal nu forhandles på plads med Folketingets øvrige partier.

Fagbladet 3F har i en række artikler fortalt, hvordan faglærte og ufaglærte 3F’ere mister mange tusinde kroner, fordi de bliver hårdt modregnet i deres efterløn.

LÆS OGSÅ: Hård modregning i efterlønnen koster Mogens 32.000 kroner om året

Flere af dem har af samme grund ikke haft råd til at gå på efterløn, selvom kroppen er mærket af mange års arbejde.

Baggrund var reform

Baggrunden for den hårde modregning i efterlønnen går tilbage til 2011.

Her aftalte den daværende VK-regering med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti den såkaldte tilbagetrækningsreform.

Det var en del af reformen, at efterlønnen skulle forringes: Efterlønsperioden skulle gradvis ned på tre år, og efterlønnen skulle gøres mere afhængig af ens egen opsparing til pension.

Med andre ord skulle modregningen for pension være hårdere. Derfor fik folk året efter mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Siden 2018 er den hårde modregning slået igennem og har ramt personer, der er født fra 1. januar 1956 og frem.

Da regeringen i sidste uge fremlagde sit forslag til en tidlig pension, lød begrundelsen blandt andet, at den kraftige forringelse af efterlønnen har været uretfærdig for mange.

Regeringen forventer, at mange af dem, der i begyndelsen vil blive fristet af den nye tidlige pension, vil være efterlønnere.

Regeringen vil gøre det valgfrit, om man vil på efterløn eller tidlig pension, hvis man har ret til begge dele.

Hvad der bedst vil kunne betale sig, vil være individuelt og også komme an på, om man kan og vil trække sig tilbage ét, to eller tre år før folkepensionsalderen.