Siden marts har den 63-årige tømrer Leif Ottosen haft under det halve i indkomst af, hvad han plejer. I marts gik han nemlig på efterløn. Men på grund af hans arbejdsmarkedspension, modregnes han hvert år med 48.000 kroner. Det betyder, at hans efterløn er på godt 13.000 kroner om måneden. Før skat.

- Det er noget svineri over for os, der har knoklet et langt arbejdsliv, siger Leif Ottosen.

Selv kom han i lære som 15-årig i 1972 og har arbejdet i 48 år.

Flere knæoperationer har han fået. Et nyt knæ blandt andet. Og tre operationer i skulderen.

- Jeg besluttede mig først endeligt for at gå på efterløn i februar eller marts, for jeg ville egentlig gerne have taget to-tre år mere. Men det nytter bare ikke noget, siger han.

- Reelt var der ikke noget valg på grund af min skulder og mine knæ. Jeg fik også besked hjemmefra, at jeg skulle finde ud af noget. Jeg var jo begyndt at tage piller, også for at sove.

Overrasket

Leif Ottosen var godt klar over, at han ikke ville få den fulde efterlønssats.

- Vi havde selv regnet på det derhjemme. Men jeg fik alligevel en overraskelse: Det var lavere end ventet. Under halvdelen af, hvad jeg tjente før. Vi klarer os, fordi min kone arbejder, og fordi vi har haft vores hus i mange år. Så det hænger sammen, men det er da ingen dans på roser. Der er ikke længere penge til “svir”, som han siger.

Nu vil Leif Ottosen tage ét år ad gangen.

- Så må vi se. Ellers må jeg jo i gang igen, siger han, selvom han godt kan mærke, at kroppen har fået det bedre, efter han har lagt værktøjet:

- Jeg spiser ikke piller mere.

Helt urimeligt

I disse år slår nogle hårdere modregningsregler i efterlønnen igennem. For det første modregnes arbejdsmarkedspension med 64 procent, uanset om pengene udbetales eller ikke. Tidligere kunne man desuden udskyde efterløn og undgå modregning, hvis man ikke fik den løbende pension udbetalt.

Samtidig er modregningen for kapitalpension blevet hårdere i dag.

I 3F BJMF (Bygge, jord og miljø) har a-kasseleder Dennis Birger Hejl i foråret i år haft 20-25 mennesker, der har gjort brug af deres ret til efterløn. I gennemsnit har deres reelle efterløn ligget på omkring 13.000 kroner efter modregning for pension. Før skat.

- I det tal har jeg ikke medregnet dem, der har en høj tjenestemandspension. For så var gennemsnittet blevet endnu lavere. Det her er helt almindelige mennesker, som har en helt almindelig arbejdsmarkedspension og måske en privat pension ved siden af, forklarer Dennis Birger Hejl fra a-kassen.

Han fortæller, at mange godt har hørt, at der er en modregning i efterlønnen. Men ikke hvor meget. Så mange får en slem overraskelse.

- Jamen nogle græder og aner ikke, hvad de skal gøre. Andre smider det hele og siger “så kan det fandeme være lige meget” - så må de jo arbejde videre. Det er folk, som har arbejdet mange år i forvejen. Mange har fysiske skavanker. De har bare ikke råd til at gå på efterløn i dag, vurderer han.

Dennis Birger Hejl mener, at modregningen er blevet for hård:

- Det er uretfærdigt, at ganske almindelige mennesker med et langt arbejdsliv bag sig ikke kan få den helt almindelige efterlønssats. Som minimum bør man ikke modregnes for sin arbejdsmarkedspension, mener han.

Den hårdere modregning i efterlønnen stammer fra aftalen om en senere tilbagetrækning fra 2011, som skulle få danskerne til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønsalderen steg. Efterlønsperioden blev kortere, og modregningen for pension blev skærpet.

Derfor kunne man i en periode melde sig ud af efterlønsordningen og få pengene tilbage.