Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Mogens Blaabjerg var en af de første, der blev ramt af hårdere modregning i efterlønnen i 2018. Havde han været lidt ældre, kunne han helt have sluppet for modregning. Det føles som en ekstra straf, siger han.

- Jeg var godt klar over, at der var kommet nye regler, men ikke at de var så dumme, siger Mogens Blaabjerg.
Michael Drost-Hansen

Han er ikke rig. Heller ikke pensionsmillionær. Der står godt en halv million på pensionsopsparingen.

Men den opsparing til alderdommen, som de fleste lønmodtagere har, koster hvert år Mogens Blaabjerg, 63, en modregning på knap 32.000 kroner i sin efterløn.

- Det er træls at have arbejdet i 47,5 år og alligevel stå i den situation, at man næsten har mindre end en person, der får socialhjælp. Man synes jo bare, at man har gjort sin borgerpligt, og arbejdet siden man var 15 år. Alligevel bliver man straffet, mener Mogens Blaabjerg, der bor i Hammelev ved Vojens med sin kone, der stadig arbejder.

- Jeg skal klare mig. Det gør vi også. Tidligere gik vi ofte ud og spise i weekenderne. Det er blevet meget mindre. Sidste år sparede vi også sommerferien væk. Det er sådan noget, vi skærer ned på, fortæller han.

Mogens Blaabjergs efterlønssats er på 17.366 kroner – kaldes også 91 procents sats. Efter modregning er der 14.700 kroner, før skat.

Den første årgang

Siden efteråret 2018 har mindst 20.000 danskere risikeret en hårdere modregning i deres efterløn. Mogens er en af dem.

Som årgang 1956 er Mogens Blaabjerg den første årgang af efterlønnere, der blev ramt af den hårdere modregning. Var han født året før, havde der været to muligheder: Enten var han gået på efterløn og var blevet ramt af en mindre modregning, som med 14.000 kroner årligt villet have ligget på det halve af hans modregning i dag.

Eller også kunne han have udskudt efterlønnen i to år, som der var mulighed for på det tidspunkt. Havde han gjort det, var han helt sluppet for modregning efterfølgende.

Også i 2018 kunne Mogens havde udskudt sin efterløn. Men modregningen ville blive den samme som i dag.

Mogens Blaabjerg gik på efterløn i november 2018, straks han kunne. Kroppen kunne ikke længere.

Han er udlært smed, har arbejdet på termorudefabrikker og glashærderi. Desuden kørte han i 10 år som servicetekniker, hvor han ofte måtte ned og kravle. Et år før efterlønsalderen blev han arbejdsløs.

- De jog mig på kursus som lastbilchauffør, og jeg fik også arbejde nogle måneder. Men det var hårdt at komme de tre-fire trin op i bilen, og det gjorde ondt hver morgen, husker Mogens, der måtte erkende, at kroppen ikke kunne holde til at arbejde indtil pensionsalderen.

- På et tidspunkt sagde min kone: “Vi skal nok klare det” – og så blev vi enige om, at jeg skulle på efterløn, fortæller Mogens Blaabjerg.

Fik et chok

Hurtigt blev han klar over, at han ville blive modregnet for sin arbejdsmarkedspension.

- Jamen jeg fik da et chok. Jeg var godt klar over, at der var kommet nye regler, men ikke at de var så dumme. Det gik for alvor op for mig, da to af mine kammerater, som er et år ældre end jeg, fortalte, at de fik en 30-40.000 kroner mere i efterløn om året, siger Mogens, og tilføjer at a-kassen i hans afdeling, 3F Vojens, var god til at informere om tingene.

Tallene i både artikel og faktaboks er omregnet til 2020-tal/nutidskroner.