Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Mogens Carlsen fik sit efterlønsbevis, men på grund af modregning kan han ikke leve af efterlønnen. - Jeg er nødt til at arbejde fire år mere, siger han. Den hårdere modregning for arbejdsmarkedspensioner slår igennem i disse år.

Mogens Carlsen havde regnet med at gå på efterløn - eventuelt delvist - fra nytår. Men hans pensionsopsparing vil give en kraftig modregning i efterlønnen. Nu regner Mogens Carlsen med, at han må fortsætte fire år mere, selvom han efter eget udsagn er nedslidt i hele kroppen.
Kennet Havgaard

Mogens Carlsen var glad, da han sidste år - nytårsaftensdag - nåede sin efterlønsalder på 63 år og fik sit efterlønsbevis fra a-kassen.

Lige indtil han deltog i et informationsmøde i a-kassen for at høre nærmere om muligheden for at få efterløn fra nytår:

Hvis Mogens Carlsen gik på efterløn nu, er det til en lidt lavere sats, på godt 17.000 kroner før skat. Så skal hans pensioner modregnes. Tilbage bliver kun knap 9.500 kroner om måneden, før skat.

Venter han et år, vil han kunne få fuld efterlønssats. Efter modregning bliver det til godt 11.000 kroner før skat.

Forklaringen er, at Mogens Carlsen vil blive ramt af den hårdere modregning for pension og opsparing, der er slået igennem i disse år.

- Jeg kan ikke leve af hverken 9.000 eller 11.000 kroner før skat. Selvom jeg ikke forventer luksus, så skal jeg begynde at bruge af min opsparing. Men så er de penge jo væk. Det er penge, som er tænkt som tilskud til min folkepensionsalder, siger han.

Nedslidt

Mogens Carlsen er oprindeligt uddannet tømrer, men arbejder nu i en butik. Og det kan han knap nok holde til, siger han.

- Min ryg er ødelagt med en anerkendt arbejdsskade i ryggen fra 1995. Jeg har fået nye hofter i begge sider. Jeg har gigt. Faktisk er jeg nedslidt i hele kroppen.

- Jeg har været med til de store byfornyelser af boligmassen i København og mange andre store byggeopgaver med akkorder, kolde dage på byggepladserne med nedbør, træk, tunge løft og kravlearbejde, fortæller han.

Mogens Carlsen, der bor i Nordsjælland med sin kone, har nu en såkaldt paragraf 56-ordning. Det betyder, at hans arbejdsgiver kan få et særligt tilskud, når Mogens er nødt til at gå hjem. Det er han ofte.

Hårdere modregning

Mogens Carlsen er ramt af to regler, som er trådt i kraft indenfor de senere år. For det første modregnes arbejdsmarkedspension med 64 procent, uanset om pengene udbetales eller ikke. Tidligere kunne man udskyde efterlønnen og undgå modregning, hvis man ikke fik den løbende pension udbetalt.

Samtidig er der kommet en hårdere modregning for kapitalpension. Begge dele rammer Mogens Carlsen, især modregningen for kapitalpension, da han har en relativ høj kapitalpension med en værdi på 1,8 millioner kroner.

- Er det meget? Det ved jeg ikke. Jo, det lyder af meget på papiret. Men når det er penge, man skal bruge løbende som pensionist, så får de jo hurtigt ben at gå på, mener han.

Mogens Carlsen ville gerne have været på nedsat tid nu, kombineret med efterløn.

- Men vi har ikke råd til det. Som sagerne står, er jeg nødt til at arbejde fire år mere. Alternativt melde mig syg, siger han.

Seniorpension er ingen mulighed, da Mogens arbejder mere end 15 timer om ugen.

- Jeg føler, at jeg er faldet ned mellem to stole og er landet hårdt på gulvet, siger han.

Mogens Carlsen har skrevet til flere politikere og til statsministeren: Han mener blandt andet, at ingen andre grupper i samfundet bliver modregnet tilsvarende hårdt.

Svært at gennemskue

- Seniorerne, der kommer til a-kassens møder for at høre mere om efterløn, er glade og positive. Indtil de hører om modregningsreglerne.

Det siger efterlønsekspert i 3FA Gitte Bek Frandsen, der er en af a-kassens stab af medarbejdere, der ofte har været rundt i landet og fortælle om reglerne. Også i forbindelse med efterlønsreformen fra 2012.

- Vi har ikke sagt til folk, hvad de skulle gøre, hverken dengang eller nu. Vi har informeret. Men hver enkelt må jo selv afgøre, hvad de vil, siger hun.

Alligevel tyder det på, at det har været svært at gennemskue konsekvenserne – både ved at blive i ordningen og ved at træde ud:

- Mange får jo et chok, når det går op for dem, hvordan modregningen fungerer. Vi har af og til hørt fra nogle, der ikke kan forstå, at det kan være rigtigt. Og jeg forstår godt frustrationerne. Det er jo mennesker, der er kommet i klemme i slutningen af arbejdslivet, siger Gitte Bek Frandsen.

Hun pointerer, at der omvendt også er medlemmer, der har fortrudt deres udmelding af efterlønsordningen, fordi de bagefter har stået i en situation, hvor lige netop efterløn kunne have givet en indtægt i nogle år før folkepensionen.

Forringede vilkår

Den hårdere modregning i efterløn stammer fra ”Aftale om senere tilbagetrækning” fra 2011, som gik ud på at få danskerne til at trække sig senere tilbage. Aftalen forringede efterlønnen på flere måder: Ved at øge efterlønsalderen. Ved at sætte efterlønsperioden ned. Ved at indføre en skærpet modregning.

På grund af de drastiske ændringer fik danskerne mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få pengene tilbage.

Den skærpede modregning begyndte at slå igennem fra midten af 2018 for personer født efter 1. januar 1956.