Indtil for halvandet år siden kunne man undgå modregning i efterlønnen for pensioner, der ikke blev udbetalt, hvis man udskød overgangen til efterløn.

I dag er den skærpede modregning i efterlønnen slået igennem, og det har potentielt ramt over 20.000 efterlønnere, der er gået på efterløn siden sommeren 2018. Heraf godt 3.500 medlemmer af 3F. Tallene er fra jobindsats.dk.

En af dem, der ville blive ramt af en hård modregning, hvis han valgte efterlønnen, er Mogens Carlsen, som Fagbladet 3F har fortalt om. På grund af skærpet modregning mener han derfor ikke at have råd til at gå på efterløn nu.

Industriens Pension opfordrer på baggrund af tallene til, at man søger rådgivning, hvis man ønsker at gå på efterløn:

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er nogle særlige forhold om modregning, der gælder for efterlønsmodtagere. Det er politisk besluttet, at modregningen i efterløn skal være væsentligt højere end for folkepensionister, fordi Folketinget har ønsket at begrænse efterlønnen. Derfor er det en god idé at kontakte os, hvis man ønsker at gå på efterløn. Vi kan hjælpe med rådgivning og med et overblik over økonomien, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

Og intet tyder på, at modregningen er på vej væk, siger Joan Alsing.

- For alle øvrige grupper gjorde politikerne det sidste år mere attraktivt at spare op til pension. Blandt andet via ekstra fradrag, når man indbetaler til ratepension og til livslang pension. Men man gik ikke i den retning, når det gjaldt efterlønnen. Derfor er det væsentligt for alle, der overvejer efterløn, at være opmærksom på de særlige forhold om modregning, som Folketinget har besluttet, siger hun.

Stadig god idé

For pensionsselskaberne er det vigtigt at sige, at en god og stor pensionsordning stadig er den bedste investering i forhold til økonomisk tryghed i seniorlivet, lyder det fra Tove Foxman, cheføkonom i Pensiondanmark:

- Uanset modregning i efterløn og ældrecheck med videre, er det en god idé at spare op til pension. På den måde kan 3F’ere sikre sig en fornuftig økonomi i pensionslivet, så man ikke behøver at få så stor nedgang i indkomst, når man går på pension, siger hun.

Det såkaldte ”samspilsproblem” – altså at det har været mindre attraktivt at spare på til alderdommen, fordi privat pension blev modregnet i folkepensionen – er blevet meget mindre, ifølge Tove Foxman:

- Samspilsproblemet handler ikke om efterløn, men om folkepension. Med ændringerne i skattereglerne for personskat i 2017 og 2018 er problemet blevet meget mindre, og for mange er det løst helt. Det gælder især for 3F’ere, som bruger den nye aldersopsparing fuldt ud – sådan som det er tilfældet for blandt andet Pensiondanmarks medlemmer, siger hun.

Pensionerne vokser

Ifølge Pensiondanmark og Industriens Pension, hvor mange 3F’ere har deres arbejdsmarkedspension, har et typisk medlem af 3F i efterlønsalderen en samlet pensionsformue (uden ATP) en formue på mellem 600.000 og 1.000.000 kroner, i 2018.

- I takt med at de ”nye” arbejdsmarkedspensioner gradvist modnes, vokser 3F’ernes gennemsnitlige pensionsformuer pænt fra år til år, og det vil fortsætte de næste 20-30 år. Først til den tid har medlemmer, når de går på pension, indbetalt 12 procent af lønnen – eller mere – i hele deres arbejdsliv, siger cheføkonom i Pensiondanmark, Tove Foxman.

Både Industriens Pension og Pensiondanmark kan rådgive om, hvordan man får mest muligt ud af sin pensionsopsparing.

Du kan læse mere om efterlønsreglerne her.