Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

En voldsom modregning i efterlønnen tvinger murerarbejdsmand Michael Liesk til at arbejde videre trods slid i den ene hofte.

Michael Liesk, 64, ville kun få cirka 12.000 kroner i efterløn før skat, hvis han stoppede med at arbejde nu.
Joachim Rode

Michael Liesk er træt. Alligevel er han nødt til at arbejde videre. 

- Jeg er jo træt, og jeg har ingen aftener mere. I hvert fald ikke på hverdage. Engang imellem kan der være noget, som jeg skal, men så mærkes det næste morgen, hvor det er svært at komme op. Så det har konsekvenser, siger han.

Han er murerarbejdsmand og har været det i mange år. For halvandet år siden kunne han gå på efterløn.Men på grund af hans pension stod han hver måned med en voldsom modregning, og det ville betyde, at efterlønnen blev for lav til, at han kunne leve af den.

- Jeg blev mega overrasket over, hvor lav min efterløn ville blive, siger den 64-årige 3F’er fra Hillerød.

Modregning på 62.000 kroner 

Den gamle murerarbejdsmand ville årligt skulle modregnes 62.406 kroner af sin efterløn. Det svarer til 5.200 kroner om måneden.

Hans efterlønssats var oprindelig på 17.366 kroner om måneden, da han ikke havde timer nok til at opfylde udskydelsesreglen og derved opnå max efterlønssats.

Modregningen gør dog, at Michael Liesk skulle klare sig for 12.166 kroner om måneden. Før skat. 

- Jeg er harm over det, når man samtidig ser, hvordan der uddeles gyldne håndtryk her og dér. Det er uretfærdigheden i det, der gør mig harm. Efter så mange år på arbejdsmarkedet er man tvunget til at æde af sine egne penge. Hvordan skal jeg kunne leve af det, siger han.

I 2014 fik han udskiftet en hofte på grund af slid. Alligevel har han besluttet at arbejde videre.

- Jeg arbejder sammen med nogle unge mennesker, og det sociale betyder også noget, siger Michael Liesk, der er alene om at betale regningerne derhjemme.

Efterlønnen stadig central

Medlemmerne i 3F har altid været blandt dem, der har gjort mest brug af efterlønsordningen.

Men i 2011 ville VK-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen have danskerne til at arbejde længere, og derfor lavede de en aftale om en ny tilbagetrækningsreform sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Reformen gik på, at efterløns- og pensionsalderen skulle stige hurtigere, end det ellers var meningen, og efterlønsperioden skulle skæres ned fra fem til tre år. Samtidig skulle der modregnes hårdere for de pensioner, man måtte have.

Efter den gamle ordning kunne man udskyde efterlønnen i to år og vente med at få efterløn de sidste tre år. Gjorde man det, kunne man slippe for modregning. Desuden var der et bundfradrag.

Den nye efterløn blev solgt til danskerne blandt andet med løfter om at efterlønnen stadig ville være en central del af tilbagetrækningssystemet i Danmark, og at den nu blev målrettet danskere med en lille pensionsopsparing. Det fremgik direkte af aftalen, som daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen stod bag.

Året efter fik danskerne mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Kun en skygge

Ifølge Jobindsats har 3F i maj måned godt 9.000 medlemmer, der får udbetalt efterløn. Derfor fylder sager som Michael Liesks også meget hos Eva Obdrup, der er forretningsfører for 3F’s a-kasse.

- Det harmer også mig, når jeg hører om historier som Michaels og Leifs, og hvor svært det er blevet at leve af efterlønnen med en hård modregning. For selvom efterlønnen i dag stadig er vigtig for tusindvis af vores medlemmer i 3F, så er den næsten kun en skygge af sig selv, sammenlignet med for 10 år siden, siger hun.

Hun har svært ved at genkende måden, som forringelserne i efterlønnen blev præsenteret på overfor danskerne.

- At den stadig skulle være en væsentlig del af tilbagetrækningssystemet, og at den særligt skulle målrettes folk med en lav pensionsordning er et billede, der jo slet ikke holder i dag. Man oversolgte det, så forringelserne ikke lød så slemt. Men det blev slemt, siger Eva Obdrup.

Eva Obdrup pointerer, at den eksisterende efterløn stadig har en værdi for mange:

- For det første giver efterlønnen - trods hård modregning - alligevel en mulighed for at trække sig tilbage for folk, der er for raske til at få en pension, men har svært ved at blive ved at holde til deres arbejde. Samtidig giver den adgang til et seniorjob. Endelig er der mulighed for at udskyde efterlønnen og optjene skattefrie præmier, hvis man har løntimer nok, pointerer Eva Obdrup.

3F har fortsat omkring 50.000 medlemmer, der betaler til efterlønsordningen, viser et notat fra 3F’s økonomiske afdeling.