Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Modregning i efterløn koster hvert år René Kryger 52.500 kroner. Derfor hæver han af sin arbejdsmarkedspension for at få pengene til at slå til. - Det er vanvittigt med den modregning, mener René Kryger.

Efter mange års fysisk arbejde tog René Kryger sin efterløn i marts. Men fordi hans arbejdsmarkedspension modregnes i efterlønnen, må han både bruge af sin pension nu og af friværdien i huset for at få det til at hænge sammen.
Joachim Rode

René Kryger, 63, gik på efterløn i marts i år, efter 43 års arbejde som tømrer. Også som helt ung havde han hårdt fysisk arbejde.

For at få økonomien til at hænge sammen derhjemme, bruger han nu af sin friværdi i huset og er også begyndt at hæve af sin arbejdsmarkedspension. For med en årlig modregning på 52.516 kroner, står René Kryger med 12.990 kroner om måneden i efterløn, før skat. Alligevel bliver det samlet til en månedlig indkomst, der ligger under dagpenge-niveauet. Og langt under den indkomst, som René har været vant til.

- Det er fuldstændig vanvittigt med den modregning. Man har gået og betalt til efterlønnen i mange år, men den er blevet mindre og mindre værd, siger René Kryger fra Brønshøj.

- Nu håber vi bare, at vi kan blive i huset 10 år mere. Så går den nok ikke længere, og så skal vi ud og have en billig lejlighed et sted. Det er da en bekymring, om man kan blive i sit hus, som man gerne vil, siger han.

René Krygers kone er pædagog og arbejder stadig.

“Man kunne se det på de ældre kollegaer”

René Kryger har altid været bevidst om, at han formentlig skulle på efterløn en dag.

- Det kunne man jo se på de ældre kollegaer, at der var store chancer for, at det ville man også selv ende med. De gik jo og fyldte sig med piller om morgenen, fortæller René.

- Jeg havde bare ikke regnet med, at efterlønnen blev så lille. Og det er modregningen, der koster, siger han.

Med tiden blev det hans egen tur:

- Min gamle makker, som jeg arbejdede med i 25 år, var slidt op i skulderen. Så de sidste fem-seks år har jeg været makker med min egen søn, der også er tømrer, og det gik forrygende godt. Derfor havde jeg egentlig tænkt mig at fortsætte et stykke tid endnu, fortæller René Kryger.

Men så begyndte hans skulder at drille efter at have gået længe og hængt lofter op. Til sidst kunne han knap løfte armen over vandret.

René snakkede med fagforeningen, som rådede ham til at søge læge og få en henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik. For nylig fik han besked om, at vurderingen er, at der er tale om en arbejdskade.

- Det ér de mange år, jeg er gået som akkord-tømrer, der har gjort det, fortæller han.

Mén-graden og en eventuel erstatning bliver først meddelt om et halvt års tid.

Man vil jo gerne have et liv

I mellemtiden gik han mellem to job, og jobcentret begyndte at prikke til, om han ikke snart skulle i arbejde igen. Efter samråd med fagforeningen valgte han at gå på efterløn, da han blev 63, så skulderen kunne få ro. Eventuelt kan han senere vælge at arbejde igen, måske i perioder.

- Jeg vidste godt, at jeg ville blive modregnet. For jeg havde selv regnet på det, fortæller René Kryger, der har en helt almindelig pensionsopsparing med en samlet værdi på godt 800.000 kroner.

René Kryger har været en aktiv person. Han har løbet maraton, kørt mountainbike og også lidt cykelløb.

- Men jeg mærkede jo også, når jeg kom hjem, at der ikke var mere energi på hverdage. Man vil jo også gerne have et liv fra mandag til fredag, siger han.

Efter han kom på efterløn, har kroppen fået det “meget bedre”, som han selv siger.