Niels Stoktoft OvergaardLandets øverste domstol giver for anden gang på kort tid danske firmaer stort smæk, fordi de ikke har trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til udlændinge.
Et ejendomsselskab i Brøndby skal nu betale over 1,3 millioner kroner til Skattestyrelsen. Højesteret har dømt firmaet, fordi de ikke har trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn udbetalt til litauiske håndværkere. Nu hæfter den danske arbejdsgiver for betalingen.
Det er anden gang i løbet af få måneder, at Højesteret dømmer et dansk firma ansvarlig for skattebetaling fra udlændinge. Før jul måtte en planteskole i Salling aflevere 600.000 kroner i en lignende sag.
Dommene får nu jurist Peter Nordentoft til at komme med advarsel til danske arbejdsgivere.
- Danske firmaer kan godt stadig hyre udenlandsk arbejdskraft. Men de skal være påpasselige med, hvordan det foregår, så de ikke risikerer at hænge på en stor og uventet skatteregning, siger Peter Nordentoft.
Han arbejder i revisionspartnerselskabet Roesgaard i Horsens.
Det gælder også i byggebranchen
Tanja Stocholm fra revisionsfirmaet BDO med ansvar for skatteområdet siger, at hun og andre troede, at den skærpede praksis efter den første højesteretsdom måske især gjaldt landbrug, skovbrug, planteskoler og den slags virksomheder. Men med den nye dom udvides der til byggebranchen.
- Der er ikke så meget at være i tvivl om nu. Det rammer rigtig mange steder, når princippet overføres til byggebranchen. Derfor er der grund til, at arbejdsgiverne er forsigtige, hvis de entrerer med udenlandske firmaer, siger Tanja Stocholm.
Hun siger, at mange danske firmaer, som benytter udenlandske underentreprenører, ikke opfatter det som indleje af arbejdskraft eller arbejdsudleje. Men Skattestyrelsen har et andet syn, og det er nu godkendt to gange af Højesteret.
Sådan gik det til
Det er selskabet Stensdal, der er dømt i Højesteret. Virksomheden udlejer blandt andet kontor- og lagerejendomme.
Nogle af firmaets bygninger trængte til vedligeholdelse. Firmaet indgik en entrepriseaftale med et litauisk firma. Ifølge kontrakten skulle det udenlandske firma stå for arbejdet. Håndværkerne skulle beskattes i deres hjemland.
Men i virkeligheden arbejdede de, som om de næsten var ansat som lønmodtagere i det danske selskab. Så kræver reglerne, at der skal betales en såkaldt arbejdsudlejeskat til Danmark.
Blandt andet havde det litauiske firma ikke rigtig fået tegninger eller arbejdsbeskrivelser. Kontrakterne var også meget upræcise. Så i virkeligheden blev arbejdet styret af det danske firma.
Værn mod social dumping
Peter Nordentoft siger, at baggrunden for reglerne er at modvirke social dumping.
- Det kan være svært for virksomheder at manøvrere i bestemmelserne. Men de nye domme bidrager til klarhed, siger Peter Nordentoft.
Tanja Stocholm tror, at dommene kan føre til, at der kommer færre udlændinge til Danmark. Hun siger, at mange af dem ikke gider bøvlet med en dansk årsopgørelse, hvis de skal ansættes direkte i den danske virksomhed, som er alternativet til arbejdsudlejeskat. Derfor tager de måske i stedet til andre lande i Europa, hvor der ikke findes de samme regler om arbejdsudlejeskat, eller hvor reglerne endnu ikke håndhæves i lige så høj grad som i Danmark.
Ingen kommentarer fra virksomheden
Stensdal-selskabet kan i princippet nu gå til udlændingene og bede dem om at betale skatten. Men det kan blive vanskeligt for dem at gennemføre, vurderer Peter Nordentoft.
Fagbladet 3F har været i kontakt med Stensdal, men virksomheden meddeler i en mail, at de ingen kommentarer har til dommen. Virksomhedens advokat har ikke reageret på henvendelser på mail og mobiltelefon.
